I år 2000 igangsatte foreningen New 7 Wonders en afstemning over, hvilke steder på UNESCOs verdensarvsliste, der fortjente en plads som et af verdens nye syv vidundere. Afstemningen sluttede i 2007 efter mere end 100 millioner afgivne stemmer.
Det var tydeligt, at der var opbakning omkring at finde syv nye vidundere, efter kun et enkelt af de oprindelige syv vidundere fra oldtiden stadig står den dag i dag (Keops-pyramiden i Giza, Egypten). Er du nysgerrig, kan du se listen over de syv vidundere fra oldtiden her. Med kun syv pladser har listen siden hen ført til diskussion om, hvorvidt det er de rigtige syv vidundere, der er blevet valgt.
Se listen herunder og bedøm selv, om du er enig i, at disse virkelig er verdens syv vidundere:
1. Den kinesiske mur
Med en anslået længde på mellem 8.850 og 21.200 km er den kinesiske mur et af verdens største bygningsprojekter. Bygningen af muren menes at være startet i det syvende århundrede f.Kr. og herefter fortsat i ca. 2.000 år. Formålet med muren var at beskytte mod invasioner, hvorfor muren er formet som en gangsti for vagter med en mur på hver side med vagttårne og militærbarakker langs muren. Den har dog aldrig vist sig specielt effektiv og menes i dag at have tjent mere som politisk propaganda. Muren kan nemt besøges i dag, hvilket utroligt mange også gør, og her hos Jysk Rejsebureau vil vi bare opfordre til, at man besøger muren et at de mindre populære steder for en mere unik oplevelse og en mere fri udsigt over muren.
Find inspiration til din rejse til Kina her.
2. Chichén Itzá
Chichén Itzá er en gammel mayaby, beboet af stammen itzá på Yucatán-halvøen i Mexico. Byen blomstrede i det 10. århundrede og indeholdt flere vigtige templer, hvoraf det mest kendte nok er trappepyramiden El Castillo (Slottet), som er 24 meter høj og placeret ved byens primære plads. Pyramiden har 365 trin, svarende til antallet af dage på et år. Ved forårs- og efterårsjævndøgn danner lyset ved solnedgang skygger, der ligner en slange på vej ned ad den nordvendte trappe, og ved foden af trappen har den et slangehoved af sten.
Find inspiration til din rejse til Mexico her.
3. Petra
Oldtidsbyen Petra findes i en afsidesliggende dal blandt bjerge og klipper i Jordan. Man mener, at den er ét af de steder, hvor Moses slog på stenen og og derved fik vandet til at flyde. Senere blev Petra hovedstad i den arabiske stamme 'nabatænernes rige', hvor byen blomstrede op som en vigtig handelsstation. Det var også i denne periode, at flere templer og boliger blev kunstfærdigt skåret ud i klippesiderne. I sin storhedstid havde Petra hele 30.000 indbyggere. Efter to jordskælv (i år 363 og år 551) blev Petra gradvist forladt for først at blive genopdaget i 1912. I dag er der nok mange, som primært kender Petra fra filmen ’Indiana Jones and the Last Crusade’ som også er at finde på listen over kendte filmdestinationer verden over lige her.
Træd i historiens fodspor på dette trek til Petra.
4. Machu Picchu
Denne verdensberømte inkaruin ligger nær Cuzco i Peru og blev opdaget i 1911. Der er stadig usikkerhed omkring, hvad formålet med Machu Picchu har været. Mens nogle mener, at stedet var en slags kloster for kvinder, der levede et liv i kyskhed, så mener andre, at det var et pilgrimssted. Machu Picchu har adskillige besøgende hvert eneste år, og trods de mange besøgende er det stadig en helt speciel og anbefalelsesværdig oplevelse. Hos Jysk Rejsebureau anbefaler vi dog, at man evt. kombinerer besøget med et besøg hos en af områdets andre og mindre besøgte ruiner for en mere unik oplevelse.
Find inspiration til din rejse til Peru her.
5. Cristo Redentor
Den store Jesus-statue er et af de mest genkendelige varetegn for både Rio de Janeiro og Brasilien som helhed. Statuen er lavet lige efter første verdenskrig, hvor nogle brasilianere frygtede en lavine af gudløshed. Byggeriet af statuen begyndte i 1926 og varede fem år. Statuen, der står på en høj med udsigt over Rio de Janeiro, er i sig selv 30 meter høj og står dertil på en base, der er yderligere otte meter høj, mens armspændet mellem de to udstrakte arme er 28 meter. Dermed er statuen verdens største Art Deco-skulptur. Det er muligt at komme helt tæt på statuen og nyde den berømte udsigt.
Find inspiration til din rejse til Brasilien her.
6. Colosseum
I det første århundrede beordrede kejser Vespasian, at Colosseum skulle bygges i Rom. Amfiteatret måler 189x156 meter med plads til hele 50.000 tilskuere og indeholder dertil et komplekst system af hvælvinger. Colosseum er måske mest kendt for gladiatorkampe, og man mener faktisk, at op mod 500.000 mennesker mistede livet i Colosseum. I dag er Colosseum et af Italiens og Roms mest kendte og besøgte seværdigheder, der tiltrækker rejsende fra hele verden.
Find inspiration til din næste rejse til Italien her.
7. Taj Mahal
Da kejser Shah Jahans hustru Mumtaz Mahal døde i 1631, mens hun fødte deres 14. barn, ønskede kejseren at ære hende med et mausoleum, og 22 år senere stod Taj Mahal færdig. Mausoleet, der ligger i byen Agra i Indien, er lavet af hvid marmor og anses for at være et af verdens mest ikoniske monumenter og et af de bedste eksempler på mughal-arkitektur. I dag er det muligt at besøge Taj Mahal, men hos Jysk Rejsebureau anbefaler vi, at du køber din billet i forvejen og vælger et fordelagtigt tidspunkt for dit besøg.
Find inspiration til din næste rejse til Indien her.
Se også listen over verdens syv naturvidundere her
Kilde: Britannica – New Seven Wonders of the World