Af Ann-Kristina Andersen
I Kina mødte vi en nysgerrighed, en varme, en hjælpsomhed, som vi ikke har mødt på samme måde før. Det er svært at beskrive, men vi følte os bare så mega velkomne og hjemme på en eller anden måde.
Stort set ingen vestlige rejsende
Med undtagelse af Beijing, så så vi stort set ingen vestlige rejsende, så det kan nok forklare den store nysgerrighed omkring os og vores lyshårede unger. Stort set ingen taler engelsk, men stort set alle, vi kommer tæt på, prøver! Der bliver kommunikeret med arme og ben og meget nyttig oversættelses-apps.
Noget af det fedeste var faktisk vores togture, for der fik vi samlet hele kupeen omkring os; nogle leger og laver fis med drengene, nogle finder mad frem til os, nogle prøver at finde ud af på deres telefon, hvor Danmark ligger, nogle tager selfies - sammen med os, og nogle prøver bare at snakke med os om vind og vejr.
Sindssygt meget hjælpsomhed
Vi har også haft en overnats-tur i et meget lokalt bumletog, hvor vi sad meget tæt med de lokale og overfor hinanden. Mændene vi sad sammen med insisterede på, at børnene skulle ligge ned og sove, så de sad selv helt mast op i vinduet, stod op/sad helt ude på kanten eller havde ungernes ben hen over sig.
Vi har mødt så sindssygt meget hjælpsomhed, og jeg kunne skrive ti sider om det, men skal nok lade være.
Men det har altså været lige fra den meget gamle mand på helt sikkert over 90 år, der bar vores klapvogn op ad nogle trapper, til de mange der har insisteret på at stå op i toget i flere timer, for at vi kunne sidde ned, til dem der holder fast i ungerne, når vi pakker vores happengut sammen, til alle dem der kommer, når vi står og flagrer med et kort og ikke ved, hvor vi skal hen, til dem der bærer vores ting ud og ind osv. osv.
Inpirerende kinesere
På mange måder er vi blevet inspireret af kineserne, ikke bare deres hjælpsomhed, glæde og nysgerrighed, men også den måde de er på overfor deres børn. De er så meget til stede og går 100 % ind i en leg, de er meget udemennesker, meget livsglade - der er musik og dans på hvert gadehjørne. Ikke fordi de vil have penge for det, men fordi de ikke kan lade være.
Tai-chi ser vi også mange steder og viser igen kinesernes evne til 100 % fokuseret fordybelse. Det er meget fascinerende. Især de ældre mænd er vi vilde med - de udstråler en varme og næstekærlighed, som er helt utrolig, og de har så meget liv i øjnene. Mange gange har vi oplevet, at de lige tager Elliot i hånden, og giver den et kærligt klem eller står og aer ham på ryggen, mens vi venter på, det bliver grønt.
Nå, nu skal jeg nok stoppe. Men vi er meget rørte over den måde, vi er blevet taget imod på. Vi har naturligvis mødt masser af glæde, venlighed og hjælpsomhed i de fleste andre lande, vi har rejst i - men det her, er på en anden måde.
Kina får vores allervarmest anbefalinger!
Se alle vores rejseforslag til Kina her.
Stort set ingen vestlige rejsende
Med undtagelse af Beijing, så så vi stort set ingen vestlige rejsende, så det kan nok forklare den store nysgerrighed omkring os og vores lyshårede unger. Stort set ingen taler engelsk, men stort set alle, vi kommer tæt på, prøver! Der bliver kommunikeret med arme og ben og meget nyttig oversættelses-apps.
Noget af det fedeste var faktisk vores togture, for der fik vi samlet hele kupeen omkring os; nogle leger og laver fis med drengene, nogle finder mad frem til os, nogle prøver at finde ud af på deres telefon, hvor Danmark ligger, nogle tager selfies - sammen med os, og nogle prøver bare at snakke med os om vind og vejr.
Sindssygt meget hjælpsomhed
Vi har også haft en overnats-tur i et meget lokalt bumletog, hvor vi sad meget tæt med de lokale og overfor hinanden. Mændene vi sad sammen med insisterede på, at børnene skulle ligge ned og sove, så de sad selv helt mast op i vinduet, stod op/sad helt ude på kanten eller havde ungernes ben hen over sig.
Vi har mødt så sindssygt meget hjælpsomhed, og jeg kunne skrive ti sider om det, men skal nok lade være.
Men det har altså været lige fra den meget gamle mand på helt sikkert over 90 år, der bar vores klapvogn op ad nogle trapper, til de mange der har insisteret på at stå op i toget i flere timer, for at vi kunne sidde ned, til dem der holder fast i ungerne, når vi pakker vores happengut sammen, til alle dem der kommer, når vi står og flagrer med et kort og ikke ved, hvor vi skal hen, til dem der bærer vores ting ud og ind osv. osv.
Inpirerende kinesere
På mange måder er vi blevet inspireret af kineserne, ikke bare deres hjælpsomhed, glæde og nysgerrighed, men også den måde de er på overfor deres børn. De er så meget til stede og går 100 % ind i en leg, de er meget udemennesker, meget livsglade - der er musik og dans på hvert gadehjørne. Ikke fordi de vil have penge for det, men fordi de ikke kan lade være.
Tai-chi ser vi også mange steder og viser igen kinesernes evne til 100 % fokuseret fordybelse. Det er meget fascinerende. Især de ældre mænd er vi vilde med - de udstråler en varme og næstekærlighed, som er helt utrolig, og de har så meget liv i øjnene. Mange gange har vi oplevet, at de lige tager Elliot i hånden, og giver den et kærligt klem eller står og aer ham på ryggen, mens vi venter på, det bliver grønt.
Nå, nu skal jeg nok stoppe. Men vi er meget rørte over den måde, vi er blevet taget imod på. Vi har naturligvis mødt masser af glæde, venlighed og hjælpsomhed i de fleste andre lande, vi har rejst i - men det her, er på en anden måde.
Kina får vores allervarmest anbefalinger!
Se alle vores rejseforslag til Kina her.
