Af Anders Uglebjerg Grud
Vi havde en rigtig god flyvning til Singapore, hvor vi blev fragtet med egen chauffør til den næste gate, hvor flyet til Medan på Sumatra afgik. Da vi ankom til Indonesien klokken seks om morgenen, var vi efterhånden godt trætte. Selvom de kun er seks timer foran os, så passede flyvningen med, at vi sprang over en nat. Eftersom vi skulle videre til Bukit Lawang, så valgte vi den nemme (og dyre) løsning, og tog taxi dertil, hvilket var en god beslutning, da Medan var en virkelig kaotisk by, og vi var meget trætte.
Bukit Lawang
Da vi ankom til Bukit Lawang ca. fire timer senere, fik vi lidt af et chok. Vi har været i junglen mange gange før, og er vant til høj fugtighed og temperaturer. Vi har dog aldrig prøvet det i så høj grad som i Bukit Lawang, hvor vi nærmest svedte konstant. Bukit Lawang er en lille by koncentreret omkring en flod i udkanten af Gunung Leuser National Park. Det berømte ved denne national park er orangutangen, hvilket også var den primære årsag til vores besøg.
Noget af det første vi bemærkede var, at der var meget få rejsende, hvilket vi jo så som en fordel for os. Dog var der rigtig mange hostels, butikker og restauranter osv. som skulle leve af de få rejsende, som kom forbi. Der findes ingen høj hotelstandard i denne by. Alt dette vidste vi godt, men vil man besøge Bukit Lawang, så skal man være klar på simple forhold.
En gæstfrihed, vi sjældent har oplevet
Det, som fås i Bukit Lawang, og det som overraskede os, var en gæstfrihed, vi sjældent har oplevet. Vi havde booket på forhånd, så vi vidste, hvor vi skulle hen. Vi blev mødt af hostel-ejeren Rayan og sønnen Rycky samt de øvrige ansatte Harry og “Mowgli”. Med det samme blev vi venner med dem alle. Rycky og Mowgli viste os rundt på byens fredagsmarked kort efter ankomst, hvilket var meget skægt. Vi faldte dog ret tidligt i søvn plaget at jetlag og søvnmangel. Vi fik i omegnen af 15 timers søvn den nat, og var ret friske, da vi endelig vågnede. Rycky og Harry havde ventet på os, da de ville vise os rundt i området. Vi satte os bag på deres motorcykler, og kørte rundt i området med dem, hvor de viste os ris- og majsmarker, gummiplantager, dambrug og lokale landsbyer.
Efterfølgende viste de os et sted ved floden, hvor det var godt at bade, hvilket var fantastisk, da det var ekstemt varmt. Om eftermiddagen gik vi selv en tur i byen, og vi gik en tur ud til en hule i området, som var kendt for at huse flagermus. At komme ind i hulen mindede mest af alt om en Indiana Jones-film, og var rigtig flot. Dog behagede selskabet af hulens beboere ikke rigtig Tine, så besøget blev lidt kort. De blev også meget nærgående, og fløj om ørene på os.
Om aftenen sad vi allesammen tilbage på vores hostel, hvor vi for øvrigt var de eneste gæster. Her underholdte Harry og Mowgli med at synge og spille guitar. Vi var ret imponerede, da de kunne ret mange engelske tekster udenad, på trods af at de aldrig har gået i skole. Bagefter blev der tændt for deres Playstation, da vi skulle se, hvem der var bedst i Fifa mellem Danmark og Indonesien. Ja, de har det hele i junglen.
Jungle-trek
Vi nåede dagen, hvor vores jungle-trek skulle starte. Vi skulle på en tre-dages tur med to overnatninger i junglen. Rycky og Mowgli skulle være vores guider, så vi vidste, vi nok skulle få en sjov tur. Vi havde både glædet os til denne tur, men også frygtet den lidt pga. varmen. Vi havde heller ikke gået mere en 30 min, før sveden haglede af os, og sådan blev det ved hele dagen. Rycky fortalte os, at der var unormalt meget varmt, så det var vores undskyldning.
Orangutanger
Vi var dog ret godt tilfredse med, at vi var velforberedte og i god form før denne dag. Belønningen kom også ret hurtigt. Vi så mange forskellige aber det første stykke vej. Allerede efter en time mødte vi vores første orangutanger. Der var tre af dem inklusiv en lille unge. De var ret tætte på os, så vi kunne virkelig få nogle fede billeder af dem. Selvom vi havde oplevet vilde orangutanger på Borneo, så var dagens oplevelse i Gunung Leuser National Park endnu federe, fordi vi var så tæt på dyrene. Vi så en orangutang mere i løbet af dagen samt flere aber og et par påfugle.
Vi blev dog ret trætte ud på eftermiddagen, og så meget frem til at nå vores lejr ved floden, hvor vi kunne bade og køle af. Her fik vi serveret virkelig god aftensmad, som var krydret, som de kun kan det i Asien, og så var vi imponerede over, at de kunne klare sådan et måltid midt i junglen langt fra byen. Vi gik i seng omringet af lyden fra floden og junglen med følelsen af at være virkelig tæt på naturen.
Mødet med Zuma
På dag to af vores trekking-tur så vi ikke ret meget den første halvdel af dagen. Til gengæld var trekket næsten endnu hårdere, og var meget kupieret. Ved frokost var vi næsten opgivende, da vi intet havde set. Efter frokost fik vi dog den helt store orangutang-oplevelse, da vi mødte orangutangen Zuma, og hendes lille unge.
I Bukit Lawang ligger der et orangutang-center, som tidligere har taget sig af forældreløse eller svage orangutanger. Idag kan orangutangerne blive fodret der, hvis de vil, to gange om dagen. Det står dem dog frit for, om de vil dukke op, da de alle lever i nationalparken. Derfor er nogle af orangutangerne vant til mennesker. De to første orangutanger som de fik på centeret i Bukit Lawang var Mina og Zuma. Mina er den mest berømte, som alle kender. Hun kan ikke lide mennesker, og jagter ofte de rejsende, når hun møder dem i junglen. Hun er ret aggressiv, hvilket skyldes traumer, fra da hun var yngre.
Vi mødte ikke Mina, men vi mødte Zuma, som var venlig og i godt humør. Vi kunne være indenfor meget få meter fra hende og ungen, hvilket var en total surrealistisk oplevelse, da vi aldrig havde forventet at kunne komme så tæt på orangutangerne. Både Zuma og ungen kravlede vældigt rundt i træerne, og gav noget af et show. Vi var heldigvis ikke så langt fra vores lejr, og da vi nåede frem, kunne vi få en velfortjent dukkert i floden. Det begyndte dog snart at lyne og tordne, og straks efter stod det ned i stænger i en sådan grad, som vi aldrig har set hjemme i Danmark. Derfor blev vi tvunget til at gå tidlig i seng, men rig på oplevelser.
Turen tilbage til Bukit Lawang
Om morgenen tog gik vi en lille tur for at svømme under nogle små vandfald, inden turen gik tilbage til Bukit Lawang. Turen tilbage foregik via floden i store gummiringe, hvilket var virkelig sjovt, og endnu en interessant måde at se floden på. Vi fik taget afsked med Rayan, Rycky og Harry, inden Mowgli kørte os tilbage til Medan og en helt anden verden. Her brugte vi resten af dagen på at reflektere over de utrolige oplevelser, vi allerede har fået på vores rejse.
Se alle vores rejseforslag til Indonesien her.
Bukit Lawang
Da vi ankom til Bukit Lawang ca. fire timer senere, fik vi lidt af et chok. Vi har været i junglen mange gange før, og er vant til høj fugtighed og temperaturer. Vi har dog aldrig prøvet det i så høj grad som i Bukit Lawang, hvor vi nærmest svedte konstant. Bukit Lawang er en lille by koncentreret omkring en flod i udkanten af Gunung Leuser National Park. Det berømte ved denne national park er orangutangen, hvilket også var den primære årsag til vores besøg.
Noget af det første vi bemærkede var, at der var meget få rejsende, hvilket vi jo så som en fordel for os. Dog var der rigtig mange hostels, butikker og restauranter osv. som skulle leve af de få rejsende, som kom forbi. Der findes ingen høj hotelstandard i denne by. Alt dette vidste vi godt, men vil man besøge Bukit Lawang, så skal man være klar på simple forhold.
En gæstfrihed, vi sjældent har oplevet
Det, som fås i Bukit Lawang, og det som overraskede os, var en gæstfrihed, vi sjældent har oplevet. Vi havde booket på forhånd, så vi vidste, hvor vi skulle hen. Vi blev mødt af hostel-ejeren Rayan og sønnen Rycky samt de øvrige ansatte Harry og “Mowgli”. Med det samme blev vi venner med dem alle. Rycky og Mowgli viste os rundt på byens fredagsmarked kort efter ankomst, hvilket var meget skægt. Vi faldte dog ret tidligt i søvn plaget at jetlag og søvnmangel. Vi fik i omegnen af 15 timers søvn den nat, og var ret friske, da vi endelig vågnede. Rycky og Harry havde ventet på os, da de ville vise os rundt i området. Vi satte os bag på deres motorcykler, og kørte rundt i området med dem, hvor de viste os ris- og majsmarker, gummiplantager, dambrug og lokale landsbyer.
Efterfølgende viste de os et sted ved floden, hvor det var godt at bade, hvilket var fantastisk, da det var ekstemt varmt. Om eftermiddagen gik vi selv en tur i byen, og vi gik en tur ud til en hule i området, som var kendt for at huse flagermus. At komme ind i hulen mindede mest af alt om en Indiana Jones-film, og var rigtig flot. Dog behagede selskabet af hulens beboere ikke rigtig Tine, så besøget blev lidt kort. De blev også meget nærgående, og fløj om ørene på os.
Om aftenen sad vi allesammen tilbage på vores hostel, hvor vi for øvrigt var de eneste gæster. Her underholdte Harry og Mowgli med at synge og spille guitar. Vi var ret imponerede, da de kunne ret mange engelske tekster udenad, på trods af at de aldrig har gået i skole. Bagefter blev der tændt for deres Playstation, da vi skulle se, hvem der var bedst i Fifa mellem Danmark og Indonesien. Ja, de har det hele i junglen.
Jungle-trek
Vi nåede dagen, hvor vores jungle-trek skulle starte. Vi skulle på en tre-dages tur med to overnatninger i junglen. Rycky og Mowgli skulle være vores guider, så vi vidste, vi nok skulle få en sjov tur. Vi havde både glædet os til denne tur, men også frygtet den lidt pga. varmen. Vi havde heller ikke gået mere en 30 min, før sveden haglede af os, og sådan blev det ved hele dagen. Rycky fortalte os, at der var unormalt meget varmt, så det var vores undskyldning.
Orangutanger
Vi var dog ret godt tilfredse med, at vi var velforberedte og i god form før denne dag. Belønningen kom også ret hurtigt. Vi så mange forskellige aber det første stykke vej. Allerede efter en time mødte vi vores første orangutanger. Der var tre af dem inklusiv en lille unge. De var ret tætte på os, så vi kunne virkelig få nogle fede billeder af dem. Selvom vi havde oplevet vilde orangutanger på Borneo, så var dagens oplevelse i Gunung Leuser National Park endnu federe, fordi vi var så tæt på dyrene. Vi så en orangutang mere i løbet af dagen samt flere aber og et par påfugle.
Vi blev dog ret trætte ud på eftermiddagen, og så meget frem til at nå vores lejr ved floden, hvor vi kunne bade og køle af. Her fik vi serveret virkelig god aftensmad, som var krydret, som de kun kan det i Asien, og så var vi imponerede over, at de kunne klare sådan et måltid midt i junglen langt fra byen. Vi gik i seng omringet af lyden fra floden og junglen med følelsen af at være virkelig tæt på naturen.
Mødet med Zuma
På dag to af vores trekking-tur så vi ikke ret meget den første halvdel af dagen. Til gengæld var trekket næsten endnu hårdere, og var meget kupieret. Ved frokost var vi næsten opgivende, da vi intet havde set. Efter frokost fik vi dog den helt store orangutang-oplevelse, da vi mødte orangutangen Zuma, og hendes lille unge.
I Bukit Lawang ligger der et orangutang-center, som tidligere har taget sig af forældreløse eller svage orangutanger. Idag kan orangutangerne blive fodret der, hvis de vil, to gange om dagen. Det står dem dog frit for, om de vil dukke op, da de alle lever i nationalparken. Derfor er nogle af orangutangerne vant til mennesker. De to første orangutanger som de fik på centeret i Bukit Lawang var Mina og Zuma. Mina er den mest berømte, som alle kender. Hun kan ikke lide mennesker, og jagter ofte de rejsende, når hun møder dem i junglen. Hun er ret aggressiv, hvilket skyldes traumer, fra da hun var yngre.
Vi mødte ikke Mina, men vi mødte Zuma, som var venlig og i godt humør. Vi kunne være indenfor meget få meter fra hende og ungen, hvilket var en total surrealistisk oplevelse, da vi aldrig havde forventet at kunne komme så tæt på orangutangerne. Både Zuma og ungen kravlede vældigt rundt i træerne, og gav noget af et show. Vi var heldigvis ikke så langt fra vores lejr, og da vi nåede frem, kunne vi få en velfortjent dukkert i floden. Det begyndte dog snart at lyne og tordne, og straks efter stod det ned i stænger i en sådan grad, som vi aldrig har set hjemme i Danmark. Derfor blev vi tvunget til at gå tidlig i seng, men rig på oplevelser.
Turen tilbage til Bukit Lawang
Om morgenen tog gik vi en lille tur for at svømme under nogle små vandfald, inden turen gik tilbage til Bukit Lawang. Turen tilbage foregik via floden i store gummiringe, hvilket var virkelig sjovt, og endnu en interessant måde at se floden på. Vi fik taget afsked med Rayan, Rycky og Harry, inden Mowgli kørte os tilbage til Medan og en helt anden verden. Her brugte vi resten af dagen på at reflektere over de utrolige oplevelser, vi allerede har fået på vores rejse.
Se alle vores rejseforslag til Indonesien her.
