Rejseforslagene her på siden er eksempler på rejser til Bolivia. Du kan få skræddersyet din rejse til Bolivia helt efter dine ønsker eller du kan købe et rejseforslag præcis som det ser ud.

Lad dig inspirere af rejseforslagene herunder som Jysk Rejsebureaus rejseeksperter har sammensat, eller kontakt os allerede i dag og lad os sammen planlægge din rejse til Bolivia.

Viser 6 oplevelser

Tag med Jysk Rejsebureau på rundrejse i Peru, Bolivia & Chile

Rundrejse i Peru, Bolivia & Chile

Drømmer du om at trekke i Andesbjergene, se solopgang ved Machu Picchu, opleve fantastiske Lake Titicaca, udforske heksemarkeder i La Paz og tag på 4wd eventyr gennem Saltørkenen fra Bolivia til Chile? Så er denne 3-ugers eventyrrejse lige noget for dig.
Læs mere
21 dage
MAJ - SEPTEMBER
fra 29.495,-
Rejs på egen hånd i Bolivia

Backpacking med buspas i Peru & Bolivia

Oplev Peru og Bolivia med et buspas i hånden. Hop af og på som du vil mellem Lima i Peru og La Paz i Bolivia. Du bestemmer selv hvornår du vil videre til næste eventyr. Gør stop i Paracas, Huacachina, Nazca, Arequipa, Machu Picchu, Cuzco, Lake Titicaca og La Paz.
Læs mere
Op til 90 dage
APRIL - NOVEMBER
fra 12.795,-
14.795,-
På backpacker-eventyr i Sydamerika

Backpacking og sprogskole i Sydamerika

Kom godt fra start på din rejse i Sydamerika: Vi sørger for flybillet og en uges sprogskole i Buenos Aires, inden du fortsætter dit eventyr, der slutter i Lima.
Læs mere
1-6 mdr.
HELE ÅRET
fra 11.495,-
Tuktuk, Guatemala

Den store adventure jordomrejse

Kenya, Tanzania, Thailand, Laos, Cambodja, Vietnam, Myanmar, Malaysia, Indonesien, Australien, New Zealand, Fransk Polynesien, USA, Mexico, Belize, Guatemala, Honduras, Nicaragua, Costa Rica, Panama, Colombia, Ecuador, Peru, Bolivia, Chile, Argentina og Brasilien: Se, føl og smag på hele verden på denne jordomrejse som tager dig til 5 forskellige kontinenter.
Læs mere
6-12 måneder
fra 24.995,-
Lama-selfie!!!

Backpacking i Sydamerika

Brasilien, Argentina, Chile, Bolivia, Peru og Ecuador: Oplev karneval i Brasilien, dans tango i Argentina, udforsk amazonjunglen, kom tæt på Galapagos vilde dyr, mærk stemning på lokale markeder, trek af incastien til Machu Picchu og nyd udsigten fra toppen af en sneklædte vulkaner i Chile.
Læs mere
3-6 måneder
fra 7.495,-
The way around

The way around

Colombia, Ecuador, Peru, Bolivia, Chile, Argentina, New Zealand, Australien, Indonesien, SIngapore, Malaysia og Thailand: Denne jordomrejse er for backpackeren der søger fremmede kulturer, adventure, storbyer, store naturoplevelser og muligheden for at arbejde undervejs.
Læs mere
5-12 måneder
fra 21.995,-

Rejsekonsulenter

Vi har fundet de konsulenter, der bedst kan hjælpe dig med ovenstående oplevelser.

Se alle vores gratis foredrag

Tilmeld dig her

Værd at vide om Bolivia

Få info og fakta om Bolivia lige her!
weather

Vejret i Bolivia

Bolivia kan opdeles i tre klimazoner: højsletten, dalene og lavlandet. Lavlandet mod nord og øst er tropisk og fugtigt, mens højsletten mod vest er kold og tempereret.
Vinteren, fra april til oktober, byder generelt på tørt, klart og solrigt vejr på højsletten. Temperaturen falder dog markant om natten, især på højsletten, hvor det ofte bliver frostvejr i juni og juli.
Regnsæsonen fra november til marts gør flere områder ufremkommelige, især på højsletten i januar og februar. Lavlandet frarådes i denne periode på grund af kraftig regn og mange myg.

travel

Bedste rejsetidspunkt

Den bedste rejsetid til Bolivia er i vintermånederne fra april til oktober, hvor vejret typisk er klart og solrigt om dagen. Dette gør perioden ideel til at opleve Bolivias fantastiske natur og kulturelle højdepunkter. Husk dog, at temperaturen falder betydeligt om natten, især i højlandet, hvor den i juni og juli ofte kan nå under frysepunktet. Forbered dig derfor med varmt tøj til de kolde aftener og nætter, når du rejser til Bolivia.

Rejser til Bolivia for enhver eventyrer

Bolivia er en fascinerende kombination af kultur, natur og historie, som få andre lande kan matche. Med sine dramatiske landskaber, fra Andesbjergenes stejle tinder til Amazonas’ frodige jungler, byder den — til tider — lidt oversete perle i Latinamerika på uforglemmelige oplevelser i massevis.

Bolivia er især en oplagt destination, hvis du elsker at backpacke eller generelt jagter fantastiske naturoplevelser og unikke kulturelle indtryk, som du med garanti ikke finder andre steder. Mange vælger også at kombinere deres rejse til Bolivia med andre lande, såsom Chile og Peru, på deres store sydamerikanske eventyr. Uanset hvad din rejse til Bolivia skal indeholde, hjælper vi dig med at fylde din rygsæk med masser af mindeværdige oplevelser.

Lamaer på Bolivias højslætter

Oplev heksemarkeder og kvindebrydning i La Paz og El Alto

På din rejse til Bolivia er det oplagt at besøge landets administrative hovedsæde, La Paz. Her finder du masser af farverige markeder og ikke mindst det specielle Mercado de las Brujas, hvor du kan købe alt fra lykkebringende amuletter til urter, som bruges i de oprindelige folks rituelle ceremonier.

I den nærliggende by El Alto, som ligger over 4.000 meter over havets vandoverflade og dermed er verdens højest beliggende by, kan du bl.a. tage en scenisk tur i svævebanen Mi Teleférico og nyde en spektakulær udsigt over byens stejle gader og Andesbjergene. Samtidig skiller El Alto sig ud for Cholita Wrestling, hvor stærke kvinder i traditionelle dragter bryder foran et begejstret publikum.

Mærk Bolivias moderne storbyliv og kolonifortid på din rejse

Bolivia er spækket med fascinerende kontraster i både naturen og bybilledet. Santa Cruz de la Sierra er Bolivias største og hurtigst voksende by og byder på en moderne atmosfære med caféer, restauranter og et pulserende byliv. Sucre, på den anden side, er kendt som “den hvide by” på grund af sine velbevarede bygninger fra den spanske kolonitid, der er opført i smukke, hvide facader. Som Bolivias konstitutionelle hovedstad er Sucre fyldt med historie, og den rolige atmosfære afspejler byens spanske arv. På din rejse til Bolivia kan du også inkludere et stop i Potosí, hvor du kan besøge den gamle og stadig aktive sølvmine Cerro Rico, der var med til at gøre byen til den største og rigeste by i Spaniens koloniimperium.

Rejs ind i en anden verden i Bolivias magiske ørkennatur

I det sydlige Bolivia er naturen domineret af ganske unikke ørkenlandskaber. Her finder du bl.a. Salar de Uyuni, der er et absolut højdepunkt på enhver rejse til Bolivia. Som verdens største saltslette dækker den over 10.000 km² og skaber en surrealistisk spejleffekt under regnsæsonen, hvor himmel og jord smelter sammen til ét.

Ikke langt fra saltsletten ligger den fascinerende Dali-ørken, der er opkaldt efter den surrealistiske kunstner Salvador Dalí, fordi de vulkanske klippeformationer har dannet inspiration for flere af hans drømmende landskabsmalerier. Endnu et seværdigt stop er Laguna Colorada. Den rolige, rødlige sø er kendt for sine tusindvis af lyserøde flamingoer, som tilføjer et fantastisk syn til det unikke landskab og skaber et levende og farverigt billede.

Salar de Uyuni, Bolivia

Udforsk Bolivias frodige natur i nord

Hvor Bolivias natur byder på uendelige sletter og fascinerende ørkener i syd, er lavlandet mod nord domineret af frodig natur. Her finder du bl.a. Madidi Nationalpark, der dækker over 18.000 km² af Amazonas-junglen og giver dig mulighed for både at tage på kortere vandreture og længerevarende ekspeditioner. Parken er især kendt for sin utrolige biodiversitet og huser jaguarer, tapirer, kaimaner og mere end 1.000 fuglearter, såsom den ikoniske harpyørn, hvilket gør Madidi til et af verdens mest artsrige økosystemer.

Længere sydpå finder du Amboró Nationalpark, hvor Andesbjergene møder Amazonas-junglen. Her kan du opleve smukke vandfald, dybe kløfter og vandre på stier, der afslører parkens fantastiske variation af plante- og dyreliv.

Oplev de vilde dyr i Bolivias pampas og amazonas

Rejs tilbage til den præcolumbianske fortid i Bolivia

Bolivias historie er dybt forankret i Andesregionens tidlige civilisationer, og et af de mest betydningsfulde steder, som du kan opleve på din rejse til Bolivia, er Tiwanaku nær Titicacasøen. Denne tempelby var centrum for en avanceret kultur, der blomstrede over 500 år før Inkariget. Her kan du udforske ruinerne af præcist udhuggede stenskulpturer, det imponerende Akapana-tempel og den berømte Solport, som var en vigtig ceremoniportal for soltilbedelse.

Udover Tiwanaku findes andre fascinerende arkæologiske steder, såsom Incallajta, der engang var et vigtigt inka-fort i Cochabamba-regionen, og den mystiske Iskanwaya, en gammel by i Muñecas-provinsen. Disse steder giver et enestående indblik i Bolivias rige kulturarv og betydning i Andesregionens historie, længe før spanierne satte deres præg på området.

faq

Hvor ligger Bolivia?

Bolivia ligger i Sydamerika og grænser op til Brasilien mod nord og øst, Paraguay og Argentina mod syd, samt Chile og Peru mod vest.

Hvad er hovedstaden i Bolivia?

Bolivia har to hovedstader: La Paz og Sucre. Sucre er den konstitutionelle hovedstad, hvor højesteretten ligger, mens La Paz er regeringssæde og fungerer som den administrative hovedstad.

Indret din rejse til Bolivia, som du vil

Hos Jysk Rejsebureau møder vi dig i øjenhøjde. Og vi sammensætter mere end gerne den perfekte rejse til dine ønsker, behov og budget. Her hjælper vores egne Bolivia-eksperter, som selv har rejst landet tyndt, dig med at tilrettelægge og arrangere både aktiviteter og alt det praktiske. Du får også masser af gode råd og tips samt inspiration til skjulte perler og unikke oplevelser for alle sanserne, som du ikke finder i enhver rejseguide.

Drøm stort, og book et uforpligtende møde hos os i dag. Så skræddersyr vi en eventyrlig rejse til Bolivia for dig.


Til top