Op til 90 dage
Inkl. fly og indtjekket bagage
Fra 13.295,-
Indhent tilbud Book møde 70 20 19 15
Start dit Brasilienseventyr med en action-packed uge i Rio de Janeiro og nyd livet med andre backpackere i en af verdens mest farverige byer. Rejsen starter med et par dage på Copacabana og en byrundtur til de klassiske sigts. Derefter venter der tre fede dage med sol, surfing, yoga og fest på surfcamp, inden du fortsætter din rejse rundt i Brasilien på egen hånd.

Savner du råd og vejledning til, at rejse i Brasilien, så tag kontakt til en af vores erfarne rejsekonsulenter.

Få information og fakta om Brasilien her
Se alle vores andre fantastiske rejseforslag på Brasilien her

Bedste rejseperiode

Brasilien kan besøges året rundt. Det sydlige Brasilien har et klima, der minder om Sydeuropas, med varme somre, hvor temperaturen når op omkring 35 grader, og vintre med ca. 20 graders varme og nogen regn. Vær opmærksom på, at når det er sommer i Danmark, så er det vinter i Brasilien.

I den centrale og østlige del af landet er der tropisk klima med høje temperaturer året rundt og regntid i perioden fra december til marts.

Den nordvestlige del af landet omkring Amazon-floden har tropisk regnskovsklima med en fugtig varme og store regnmængder hele året.

Dagsprogram

Fold program ud
1. dag: Afrejse Danmark
Afgang fra Danmark mod Rio de Janiero, hvor du ankommer næste dag. Afhængig af flyselskabet, vil der være én til to mellemlandinger undervejs.
2. dag: Ankomst til Rio de Janeiro
Ved ankomst til Rio de Janeiro vil du blive afhentet i lufthavnen og kørt til dit hostel som ligger i Copacabana. Resten af dagen er til fri disposition. “Gud skabte verden på seks dage, og den syvende dag helligede han til Rio”, sådan siger Cariocaerne, de lokale indbyggere i denne smukke by. Byen bliver refereret til som “Cidade Maravilhosa” (den fantastiske by), og meget få byer har så spektakulære omgivelser som Rio; fantastiske hvide strande i Copacabana og Ipanema, det dybe blå Atlanterhav, den selvlysende grønne Guanabara bugt og Suger Loafs nøgne blå bjergskråninger.
3. dag: Byrundtur i Rio
I dag venter der dig en spændende byrundtur i Rio. Du kommer til at opleve seværdigheder, som f.eks. Tijuca nationalpark, Kristus-statuen, Sugarloaf Mountain, Escadaria Selarón og Lapa-området, flere af Rio’s strande, m.m.
4. dag: Farvela rundtur
Du bliver afhentet kl. cirka 14 og kører med guide til en af Rio's farvelaer. Her får du mulighed for at lære om livet i en brasiliansk farvela og møde lokale mens du går med guiden igennem de snævre gader og gyder. Dette er en helt unik oplevelse som du aldrig vil glemme!
Dag 5-8: Surf Camp ved Macumba Beach
De næste tre dage kommer til at stå på surfing, yoga og beachlife. Du får to timers surfundervisning om dagen og har gratis udstyr under hele opholdet på campen. (M)
9. dag: Afrejse fra Rio
Turen slutter på Surf Camp, hvor du kan vælge at blive eller fortsætte din rejse videre rundt i Brasilien.

Overnatninger

3 overnatninger på Mango Tree Hostel i dormværelse i Rio de Janiero
4 overnatninger på Longboard Paradise i dormværelse ved Macumba Beach

Information

Hvad betyder frapris?

Prisen afhænger af rejseperiode, antal rejsende samt om du rejser med børn, og kan variere fra dag til dag afhængigt af pladssituationen på flyene. Derfor er denne pris en frapris. Kontakt os for en nøjagtig pris på din rejse.

Hvad er med / ikke med?

Længere nede på siden kan du se hvad der er inkluderet / ikke inkluderet i prisen.

Kan rejseforslaget ændres?

Ja, du kan få skræddersyet din rejse præcis som du ønsker det. Denne tur er én af vores egne favoritter, men har du andre ønsker, sidder vores rejsekonsulenter klar til at opfylde din drøm.

Afrejsedatoer

Denne rejse kan påbegyndes hver dag.

Hele året

Pakkeliste

  • Kontanter (ATM hæveautomater findes primært i de større byer)
  • Lommelygte eller pandelygte
  • Solcreme
  • Evt. guidebog
  • Badetøj
  • Evt. håndklæde

Prisen er inklusiv

  • Flybillet Danmark - Rio de Janeiro t/r (inkl. bagage)
  • Transfers ifølge program
  • Overnatninger ifølge program
  • Måltider ifølge program
  • Byrundtur i Rio de Janeiro med engelsktalende guide
  • Farvela tur med engelsktalende guide
  • 5-dages surfcamp inkl. udstyr, undervisning og engelsktalende guide
  • Minimum 15% rabat på rejseudstyr hos Jysk Rejsebureau
  • Tryghed på rejsen - nødtelefon åben 24/7
  • Dækning af pakkerejseloven og rejsegarantifonden

Prisen er eksklusiv

  • Rejse- og afbestillingsforsikring
  • Måltider som ikke er nævnt i programmet
  • Drikkevarer
  • Drikkepenge

Prisbemærkning

Fraprisen er taget med udgangspunkt i lavsæson-priser. Reservationer i højsæson (fx jul/nytår og sommerferien) er normalvis højere end denne pris. Prisen er med forbehold for pladssituationen.

Det med småt

Vær opmærksom på at programmet er med forbehold for ændringer. Klimatiske forhold kan også medføre ændringer i programmet.

Bemærk, at deltagelse i trekking og ture er på eget ansvar, så husk at tegne rejseforsikring hjemmefra. Vi anbefaler Gouda Rejseforsikring, der dækker disse aktiviteter uden ekstra tillæg.

Da Jysk Rejsebureaus ture, aktiviteter og hoteller er meget populære, har vi kun mulighed for at tilbyde disse til kunder, der også køber flyrejsen igennem Jysk Rejsebureau.

Jysk Rejsebureau tager forbehold for programændringer, prisændringer og trykfejl.

Rejsekonsulenter

Vi har fundet de konsulenter, der bedst kan hjælpe dig med ovenstående oplevelser.

Se alle vores gratis foredrag

Tilmeld dig her
Til top