Jasper National Park, Alberta
Jasper National Park er indgangsporten til Rocky Mountains. Det er Canadas største nationalpark, og den har eksisteret siden 1907. Den består af mere end 10.000 kvadratkilometer upoleret bjerg-natur, og det er samtidig også her, den uendelige række af smukke bjergsøer begynder.
Læs mere her.

Det skal du se:
Athabasca-vandfaldet, der i årenes løb har kløvet sig gennem de smalle sprækker i klipperne, eller prøv selv kræfter med vandets styrke på en river-rafting tur på de omkringliggende floder.
Er du mere til en rolig tur i kano, kan du padle ud på Maligne Lake (og jo – det er dyrt lige meget hvor du lejer en kano. Regn med 250 kr. i timen).
Skal du ud og vandre, kan Old Fort Loop anbefales. Det er en 3,5 kilometer tur til det, der i tidernes morgen var en gammel pelshandelsstation. Du kommer formentlig til at se vilde får med horn.
Husk også at besøge det 3.363 meter høje bjerg Mount Edith Cavall, hvor Angel gletscheren kan ses. Den har fået sit navn efter den vingelignende form, den har.

Her skal du bo:
Mellem Jasper og Banff er den største koncentration af turister, så der er rig mulighed for at bo i Jasper by, der dog er en lille turistflække – omend den er ganske hyggelig. Selvfølgelig er der også et utal af campingpladser, så det er nemt at finde én, der passer til lige netop dit behov og udover dette er der også utallige hostels.

OBS: Når du kører fra Jasper, så gør dig selv den tjeneste at stoppe på Columbia Icefields (cirka halvvejs mellem Jasper og Lake Louise), der har lagt navn til vejen Icefield Parkway. Det er et fascinerende syn ud over en kæmpe isflade på 325 kvadratkilometer, med en dybde på mellem 100 og 365 meter. På vej ned til isområdet indikerer skilte, hvor isfeltet gik til i tidernes morgen. Columbia Icefield er et levn fra den sidste isalder, og den består af hele otte gletschere.
Jasper, Gletcher, Canada
Spirit Island, Jasper, CanadaJasper, Gletsjer, Canada

Rejsekonsulenter

Vi har fundet de konsulenter, der bedst kan hjælpe dig med ovenstående oplevelser.

Se alle vores gratis foredrag

Tilmeld dig her
Til top