14 dage
Inkl. fly og indtjekket bagage
Fra 17.495,-
FRA 6.495,-
Indhent tilbud Book møde 70 20 19 15
Dette rejseforslag byder på den smukkeste natur i provinserne British Columbia og Alberta. Turen starter i Drumheller Badlands, som er et paradis for alle dinosaurelskere. Her kan børn og voksne gå på opdagelse i den rå natur på jagt efter dinosaurfossiler, eller besøge verdens største dinosaurmuseum, The Royal Tyrell Museum. Fra Drumheller fortsætter rejsen til de imponerende nationalparker Banff, Yoho og Jasper, hvor der venter jer smukke bjergsøer, sneklædte bjerge, gletsjere og masser af wildlife. Herefter går turen videre til Wells Gray, hvor I kan spotte bjørne, opleve områdets fantastiske vandfald eller tage på en raftingtur. Rejsen fortsætter ad den gamle guldgravervej til Whistler, hvor der venter masser af adventure som f.eks. zipline og trekking. Turen slutter med storbyferie i Vancouver med sine smukke parker, markeder og gode shopping.

Få information og fakta om Canada her
Se alle vores andre fantastiske rejseforslag på Canada her

Bedste rejseperiode

De bedste måneder at rejse i det vestlige Canada er fra maj til midt oktober. Uden for denne sæson lukker mange turistfaciliteter og turistattraktioner ned. Juli og august er de varmeste og tørreste måneder. Langs med den amerikanske grænse kommer sommertemperaturen op i nærheden af de 30 grader, men frostgrader og lidt sne kan samtidig også forekomme i for eksempel Rocky Mountains.

Dagsprogram

Fold program ud
1. dag: Afrejse fra Danmark og ankomst til Drumheller (120 km)
Afgang fra Danmark mod Calgary med ankomst samme dag. Efter I har afhentet jeres bil i lufthavnen, kører I mod jeres hotel i Drumheller. Efter ankomst til hotellet har I resten af dagen til fri disposition. Det er muligt at tilkøbe en eller flere overnatninger i Calgary, hvis I ønsker det.
2. dag: På opdagelse i Canadas Jurassic Park
I har hele dagen på egen hånd i det barske og øde landskab i området omkring Drumheller Badlands, som går for at være verdens dinosaurushovedstad. Her fandt man i 1884 de første dinosaurfossiler, og efterfølgende er der fundet flere forskellige dinosaurusarter - kæmper der herskede i området for op til 75 mio. år siden. På The Royal Tyrrell Museum kan I sammen tage på opdagelse i verdens største samling af dinosaurusskeletter. (M)
3. dag: Drumheller til Banff (251 km)
I dag går turen til Banff National Park, hvor I kan udforske de mange smukke gletsjersøer og bjerge. Her er mulighed for at vandre, cykle, rafte, ride og sejle kajak i den fantastiske natur. (M)
4. dag: På eventyr i Banff National Park
Dagen på egen hånd i fantastiske Banff National Park. Tag på vandretur ved Lake Louise, hvor der findes ruter af forskellige varighed og længde. Er alle friske på en længere vandretur, så kan Jysk Rejsebureau anbefale Beehive trekket, hvor I kan gøre stop undervejs ved en café i bjergene, hvor familien kan tanke nye kræfter med en kop varm kakao. Ved Moraine Lake kan I leje en kano og sejle i den smukke gletsjersø omgivet af sneklædte bjerge; en fed oplevelse for hele familien.
5. dag: Banff til Yoho (93 km)
Fra Banff går turen mod Yoho, hvor I skal bo på den smukke Emerald Lodge ude i den rå canadiske natur. Her kan I leje en kano og nyde en smuk sejltur med familien på Emerald Lake, eller tage på vandretur til områdets smukke vandfald. Nyd roen og de fantastiske omgivelser midt i den canadiske vildmark.
6. dag: Yoho til Jasper (263 km)
Det bliver svært at få taget afsked med Emerald Lodge, men det gode er, at der venter jer en fantastisk køretur til Jasper via den spektakulære Icefields Parkway. I skal have god tid til køreturen, da der er en masse fotostops undervejs. Vi foreslår, at du lægger vejen forbi Peyto Lake og tager en Ice Explorer tur på Columbia Icefield.
7. dag: På eventyr i Jasper National Park
Der er masser at opleve i Jasper National Park udover det, I oplevede dagen før. Tag på en sejltur på fantastiske Maligne Lake til Spirit Island eller oplev det kolde gys på en riverraftingtur. Det er også muligt at tage en dukkert i en af bjergsøerne eller tage på en wildlife safari, hvor I kan spotte vilde bjørne, ulve, elge, ørne, m.fl.
8. dag: Jasper til Clearwater (310 km)
Turen i dag går ad naturskønne Yellowhead Highway til Wells Gray Park. I kommer bl.a. forbi Mount Robson, det højeste bjerg i Rocky Mountains. Der er mange aktiviteter tilgængelig i Clearwater og Wells Gray Provincial Park. I kan bl.a. tage på vandretur, udforske parken på hesteryg, prøve kræfter med riverrafting, sejle kano eller tage på en bjørnetur.
9. dag: Clearwater til Whistler (420 km)
I dag går rejsen videre ad Gold Rush trail, som var vejen de tidlige guldgravere og pionere rejste ad, for at gøre stop i de omkringliggende byer. I ender i byen Whistler, som er mest kendt som en vinterdestination, men som om sommeren byder på masse adrenalinsport for alle aldre.
10. dag: På eventyr i og omkring Whistler
Whistler er et mekka for børnefamilier, da der er aktiviteter for alle. I kan bl.a. tage på fisketur, svæve gennem trækronerne mens I zipliner, køre mountainbike og meget mere. En ting er sikkert - hele familien kommer ikke til at kede sig i Whistler.
11. dag: Whister til Vancouver (120 km)
I dag går turen tilbage til Vancouver, en smuk køretur fra bjergene til kysten, hvor I kan gøre stop ved Capilano Suspension Bridge Park, Porteau Cove Provincial Park, Shannon Falls, Stawamus Chief Provincial Park og Prospect Point. I Vancouver bymidte afleverer I jeres bil og tager derefter til jeres hotel, der ligger centralt i byen.
12. dag: På opdagelse i Vancouver
Dagen er fri til at gå på opdagelse i Vancouver og de omkringliggende områder. Vancouver by er bygget op af flere byer eller bydele med hver deres unikke charme, der tilsammen gør Vancouver helt speciel. Her er et par forslag til seværdigheder i byen: Stanley Park, MacMillan Planetarium, Chinatown, Gastown, Granville Island, Capilano Suspension Bro, Grouse Mountain. Det er nemt at leje en cykel, så hele familien kan komme nemt omkring til byens mange seværdigheder.
13. dag: Afrejse fra Vancouver
Nyd den sidste morgen i Vancouver, før I pakker tasken og tager en taxi til Vancouvers internationale lufthavn. Tidspunktet afhænger af, hvornår jeres oversøiske fly afgår.

Overnatninger

2 overnatninger på Quality Hotel i Drumheller
2 overnatninger på Douglas Fir Resort & Chalets i Banff
1 overnatning på Emerald Lake Lodge i Yoho
2 overnatninger på Marmot Lodge i Jasper
1 overnatninger på Wells Gray Inn i Clearwater
2 overnatninger på Whistler Village Inn & Suites i Whistler
2 overnatninger på Holiday Inn Vancouver Centre i Vancouver

Jysk Rejsebureau kan tilbyde alt fra moteller til boutiquehoteller og ranchophold.

Bemærkninger

Denne tur er velegnet for børn i alle aldre.

Information

Hvad betyder frapris?

Prisen afhænger af rejseperiode, antal rejsende samt om du rejser med børn, og kan variere fra dag til dag afhængigt af pladssituationen på flyene. Derfor er denne pris en frapris. Kontakt os for en nøjagtig pris på din rejse.

Hvad er med / ikke med?

Længere nede på siden kan du se hvad der er inkluderet / ikke inkluderet i prisen.

Kan rejseforslaget ændres?

Ja, du kan få skræddersyet din rejse præcis som du ønsker det. Denne tur er én af vores egne favoritter, men har du andre ønsker, sidder vores rejsekonsulenter klar til at opfylde din drøm.

Afrejsedatoer

Denne rejse kan påbegyndes hver dag.

Maj - September

Pakkeliste

  • Internationalt kørekort
  • Evt. guidebog
  • Evt. vejkort
  • Kreditkort
  • Mindre vandrerygsæk
  • Fleece eller varm trøje
  • Vandresko
  • Let regn- eller skaljakke
  • Lommelygte eller pandelygte
  • Solhat eller kasket
  • Solcreme
  • Badetøj
  • Evt. håndklæde

Prisen er inklusiv

  • Flybillet Danmark - Calgary // Vancouver - Danmark (inkl. bagage)
  • Overnatninger ifølge program
  • Måltider ifølge program
  • Billeje mellem Calgary og Vancouver inkl. fri kilometer, kasko- og ansvarsforsikring med selvrisiko på 500 CAD - betingelser gælder, kontakt os for nærmere information
  • Minimum 15% rabat på rejseudstyr hos Jysk Rejsebureau
  • Tryghed på rejsen - nødtelefon åben 24/7
  • Dækning af pakkerejseloven og rejsegarantifonden

Prisen er eksklusiv

  • Rejse- og afbestillingsforsikring
  • Måltider som ikke er nævnt i programmet
  • Envejsleje på billeje på cirka 100 CAD + lokal skat
  • Drikkevarer
  • Drikkepenge
  • Entré til attraktioner og nationalparker
  • Parkeringsafgifter
  • Visum

Prisbemærkning

Børnepriser gælder for børn op til 12 år.

Fraprisen er taget med udgangspunkt i lavsæson-priser. Reservationer i højsæson (fx jul/nytår og sommerferien) er normalvis højere end denne pris. Prisen er med forbehold for pladssituationen.

Det med småt

Vær opmærksom på at programmet er med forbehold for ændringer. Klimatiske forhold kan også medføre ændringer i programmet.

Bemærk, at deltagelse i trekking og ture er på eget ansvar, så husk at tegne rejseforsikring hjemmefra. Vi anbefaler Gouda Rejseforsikring, der dækker disse aktiviteter uden ekstra tillæg.

Da Jysk Rejsebureaus ture, aktiviteter og hoteller er meget populære, har vi kun mulighed for at tilbyde disse til kunder, der også køber flyrejsen igennem Jysk Rejsebureau.

Jysk Rejsebureau tager forbehold for programændringer, prisændringer og trykfejl.

Rejsekonsulenter

Vi har fundet de konsulenter, der bedst kan hjælpe dig med ovenstående oplevelser.

Se alle vores gratis foredrag

Tilmeld dig her
Til top