Rejsen starter i de fantastiske landskaber i Patagonien ved byen Puerto Natales. Her venter dig et fantastisk dagstrek i Torres del Paine.
Fra Puerto Natales tager du på 4-dages sejleventyr med lokalfærgen Navimag op igennem Chiles fantastiske fjordlandskaber. Dette er ikke et luksuscruise, men en lokal passagerfærge med både lokale og turister om bord – en rigtig eventyrrejse, hvor du kan opleve de smukke fjorde, hvaler, søløver, havfugle, m.m.
Sejlturen slutter i Puerto Montt, hvor du har et par overnatninger, hvilket giver dig mulighed for at opleve den charmerende by Puerto Varas, ride i Vicente Perez Rosales National Park, trekke ved vulkanerne Osorno og Calbuco samt sejle kajak på Llanquihue-søen.
Rejsen forsætter videre med bus til adventurebyen, Pucon. Her har du masser af tid på egen hånd til at udfordre dig selv i det fantastiske landskab i form af rafting, trekking, kajak, m.m. Kroppen kan du restituere i områdets varme kilder.
Næste stop er hovedstaden, Santiago, hvor du kan nyde de hyggelige markeder, tage på cykeltur eller tage på dagsture til Chiles vinområder eller Sydamerikas højeste bjerg Aconcagua.
Fra storby går turen til den hyggelige ørkenby San Pedro de Atacama. Du har dagen på egen hånd til at udforske det fantastiske månelandskab med vulkaner, sanddunes og bjerge. Du kan cykle rundt i det surrealistiske landskab, sandboarde, nyde solnedgang ved Valley de la Luna, bade i varme kilder, udforske saltsøen Laguna Tebinquinche eller opleve den imponerende stjernehimmel fra et teleskop.
Med rygsækken fuld af oplevelser går turen tilbage til Danmark efter godt tre ugers eventyr i Chile. Du kan vælge at fortsætte rejsen over land gennem Bolivias saltørken og slutte rejsen i La Paz.
Få information og fakta om Chile her
Se alle vores andre fantastiske rejseforslag på Chile her
De chilenske sommermåneder, december til februar, kan være temmelig varme i den centrale del af landet, og det er derfor bedst at besøge hovedstaden, Santiago de Chile, fra september - november og fra marts - maj.
De nordlige og nordvestlige områder er meget varme og fugtige i december - februar, men milde fra marts - november.
I den sydlige del af landet er den bedste sæson fra november - marts, hvor du vil opleve den varmere og tørre periode.
1. dag: Afrejse Danmark
Afgang fra Danmark mod Puerto Natales, hvor du ankommer næste dag. Afhængig af flyselskabet, vil der være to til tre mellemlandinger undervejs.
2. dag: Ankomst Puerto Natales
I Puerto Natales Airport kan du nemt skaffe en taxi til dit hostel. Her har du to overnatninger. Det er vigtigt, at du får handlet snacks til dit hårde dagstrek i Torres del Paine.
3. dag: Trekking i Torres del Paine National Park
I dag venter dig et hårdt men fantastisk trek til de ikoniske Las Torres i Torres del Paine. Du bliver afhentet på dit hostel og kører med guide og gruppen mod Torres del Paine National Park. Trekket starter ved Ascencio-floden, hvor du trekker opad ca. 2,5 kilometer, oftest i hård vind. Fra toppen har du panoramaudsigt over Torres del Paine. Herfra går stien ned mod El Chileno camp. Du vil opleve hvordan vegetationen og landskabet ændrer sig mens du går nedad, og du kommer bl.a. gennem en skov af Lenga-træer og fortsætter ned mod Torres-gletsjeren. Herfra forlader du skoven og fortsætter mod Las Torres, de 3 karakteristiske granitklipper. Mens du vandrer kan du være heldig at se store kondorer, der kredser i luften, sorte ørne og de specielt udseende Carancho-fugle. Fra Las Torres trekker du tilbage til bilen og kører til Puerto Natales, hvor du ankommer om aftenen. (
M,
F)
4. dag: Check-in på Navimag og sejlads til Angostura White
Du kan tjekke ind på Navimag-færgen fra kl. 9 på deres kontor i byen og efterlade din bagage. Herefter går du ombord på aftalt tidspunkt, hvor du får tildelt en kahyt (delekahyt, som mod merbetaling kan opgraderes til privat). Efterfølgende er der velkomstmøde, hvor du får informationer om ruten og får gennemgået sikkerheden ombord. Herefter letter Navimag anker og sejler gennem de Patagonske fjorde med byen Puerto Montt som den endelige destination. Færgen sejler først gennem Unión-strædet og når derefter ruten’s smalleste passage, Angostura White, som kun er 80 meter bred. Herfra fortsætter vi gennem Santa Maria-kanalen. Husk at medbringe ørepropper, da der godt kan være en del larm på skibet. (
M)
5. dag: Puerto Eden og Bajo Cotopaxi
Dagen starter med sejllads gennem Morla Vicuña-, Unión-, Farquar-, Sarmiento- og Angostura-kanalerne. Derefter passerer færgen Puerto Eden, hvor den sidste tilbageværende befolkning af det oprindelige Kaweskar-folk i Chile bor. Byen ligger på Wellington Island, en af de største øer i landet og en del af Bernardo O'Higgins Nationalpark.
Færgen fortsætter nordpå og sejler gennem Angostura Inglesa, en smal passage, hvor kun ét skib kan passere ad gangen. Herefter går turen ind i Messier-kanalen, hvor fragtskibet Capitán Leonidas ligger strandet siden 1970'erne på et halv-nedsænket skær kaldet Bajo Cotopaxi. Der er aktiviteter som f.eks. yoga eller foredrag hver formiddag og eftermiddag på hele sejlturen. (
M,
F,
A)
6. dag: Colfo de Penas og Moraleda-kanalen
Færgen begynder sin sejlads på åbent hav i området ved Penas-bugten. Denne del af rejsen varer cirka 12 timer, og undervejs kan du være heldig at spotte pukkelhvaler, vågehvaler og blåhvaler.
Efter at have sejlet gennem det oceaniske område, fortsætter færgen ind i Chacabuco-kanalen og dernæst Errázuriz-kanalen. Til sidst sejler skibet gennem Moraleda-kanalen og følger derefter ruten gennem Chonos-øgruppen på vej mod Puerto Montt. (
M,
F,
A)
7. dag: Ankomst til Puerto Montt
I dag fortsætter du rejsen nordpå gennem Corvocado-golfen, dernæst gennem Apiao-kanalen og videre gennem flere kanaler og indtil du ankommer i Puerto Montt, hvor dette fantastiske sejleventyr slutter. Du bliver afhentet fra færgelejet og kørt til dit hostel i byen. (
M)
8. dag: På opdagelse i og omkring Puerto Montt
Du har dagen på egen hånd. Puerto Montt er en by i det sydlige Chiles Los Lagos region. Ikke langt fra byen finder du Puerto Varas, en charmerende by, som ligger ved den sydvestlige kyst af den enorme Llanquihue sø. Her kan du lave kajakture eller tage på trekkingtur ved det snedækkede Osorno-vulkan. Selve Puerto Varas er en charmerende by med træhuse, små butikker, gode restauranter og hyggelige pladser. Vicente Perez Rosales National Park er også et besøg værd, hvor du finder det smukke vandfald Petrohue Falls og masser af gode rideture. (
M)
9. dag: Med bus fra Puerto Montt til Pucon
Denne dag fortsætter du nordpå i Chile med bus til Pucon. Pucon er et mekka for adventure sport som rafting, kajak, vandreruter og også mulighed for at stå på ski og snowboard (alt efter sæson). Selve byen ligger ved Lake Villarrica foran den sneklædte vulkan Villarrica. Det omkringliggende terræn strækker sig fra søbredder til tempereret regnskov, og der er naturligt varme kilder i dalene i nærheden. (
M)
10-11. dag: På eventyr i og omkring Pucon
Du har to dage på egen hånd i Pucon. Nyd de smukke omgivelser i Pucon, tag ud at rafte på Lircura-floden, sejl kajak på Villarica-søen, tag ud og vandre i nationalparkerne Villarica og Huerquehue eller slap af i de varme kilder. Pucon er stedet at være, hvis du er til udendørs aktiviteter og hvis du vil tæt på naturen. (
M)
12. dag: Med natbus fra Pucon til Santiago de Chile
Nyd dagen i Pucon inden du om aftenen tager en natbus til Santiago de Chile. (
M)
13-14. dag: På eventyr i Santiago de Chile
Denne dag skal du opleve Santiago. Der er mange steder at besøge og opleve det lokale liv - Central Market, graffiti væggene i Bellavista, San Cristobal og Santa Lucía Hill, La Monda Presidential House og meget mere. Du kan også tage på dagstur til farverige Valparaíso, Chiles fantastiske vinområder og Sydamerikas højeste bjerg Aconcagua. (
M)
15. dag: Med fly fra Santiago de Chile til San Pedro de Atacama
Efter morgenmaden tager du til Santiago lufthavn, hvorfra du flyver til Calama. Det er muligt at tage taxa eller bus fra Calama lufthavn til San Pedro de Atacama, en rejse på cirka 1 time og 20 minutter. Jysk Rejsebureau kan også booke denne transfer hjemmefra, hvis du ønsker det. (
M)
16-17. dag: På eventyr i og omkring San Pedro de Atacama
Du har to hele dage i den lille charmerende landsby San Pedro, som ligger midt i det nordlige Chiles tørre Atacama-ørken. I byen kan du besøge bl.a. Museo Gustavo le Paige, som omhandler Atacameño-kulturen og den smukke kolonikirke, Iglesia San Pedro. Udenfor byen finder du et fascinerende månelandskab med sandklitter, saltsøer og sandstensklipper, som bedst udforskes på mountainbike. Et must er at opleve en solnedgang i Valle de la Luna.
Atacama-ørkenen er et af de allerbedste steder på jorden at se på stjerner. Derfor finder du også nogle af verdens største og mest avancerede observatorier herude. Det er muligt at komme på tur til nogle af observatorierne. (
M)
18. dag: Afrejse San Pedro de Atacama
Det er tid til at sige farvel til Chile og påbegynde hjemrejsen. Du kan også vælge at forlænge rejsen med en tur til f.eks. Argentina eller Bolivia. Tag en snak med din rejsekonsulent for at høre nærmere om mulighederne. Du sørger selv for at komme i lufthavnen med taxa (transferen kan bookes hjemmefra). (
M)
19. dag: Hjemkomst til Danmark
Du ankommer til Danmark efter fantastiske oplevelser i Chile.