16 dage
Inkl. fly og indtjekket bagage
Fra 22.295,-
Indhent tilbud Book møde 70 20 19 15
Costa Rica rummer mange fantastiske steder. Dette rejseeventyr kombinerer det bedste af Costa Rica i form af Manuel Antonio og La Fortuna, men tager dig også til off-the-beaten-path destinationer som San Gerardo de Dota, Uvita, Drake Bay og Corcovado National Park. Du får de bedste natur- og dyreoplevelser i Costa Rica, og du har egen lejebil under det meste af rejsen, så der også er mulighed for at udforske på egen hånd.

Vi har inkluderet oversøisk flybillet inkl. bagage, lufthavnstransfer, alle overnatninger, 2 x billeje med fuldforsikring og wifi/gps, fuglesafari med naturguide i Los Quetzales National Park, bådtransfers samt dagstur i Corcovado National Park med naturguide.

Få information og fakta om Costa Rica her.
Se alle vores andre fantastiske rejseforslag i Costa Rica her.

Bedste rejseperiode

Du kan rejse i Costa Rica hele året.
November til april er den tørre sæson.
Fra maj til oktober er det regntid, men landet kan sagtens besøges i denne periode alligevel.

Vær opmærksom på at tropiske storme påvirker områderne ud til Stillehavskysten og til den caribiske kyst fra juni til november.

Vores anbefalinger om bedste rejsetidspunkt i Costa Rica er baseret på, hvordan klimaet har været tidligere år. Vejret i Costa Rica kan være meget omskifteligt og uforudsigeligt. Derfor er vores anbefalinger om rejsetidspunkt kun vejledende.

Dagsprogram

Fold program ud
1. dag: Afrejse fra Danmark og ankomst til San José
Afgang fra Danmark til Costa Rica med ankomst samme dag. Du bliver hentet i lufthavnen og kørt til dit hotel i San José, hvor du kan slappe af, tage en svømmetur i poolen eller udforske Plaza de la Cultura, der er byens kulturelle centrum med masser af caféer, små butikker og boder. Hovedstaden rummer også mange spændende museer, hvor du bl.a. kan få et indblik i landets historie, opleve moderne kunst eller lære mere om den præcolumbianske æra. Om aftenen kan du udforske El Pueblo, hvor du finder mange forskellige restauranter og barer.
2. dag: Kør-selv til San Gerardo de Dota
I dag afhenter du din billeje i San José og kører mod San Gerardo de Dota i Los Quetzales National Park, som er et sandt mekka for fugleentusiaster. Området er langt mindre kendt end Monteverde, og derfor kommer der langt færre turister hertil. Nyd den smukke natur i tågeregnskoven med vandfald og mulighed for ride- og vandreture. Husk varmere tøj, da San Gerardo de Dota ligger 2000-3000 meter over havets overflade, hvorfor her også kan blive køligt om natten. (M)
3. dag: Med naturguide på fuglesafari i Los Quetzales National Park
Glæd dig til at skulle på fuglesafari med en naturguide. Til fods går turen igennem tågeregnskoven for at spotte de mere end 200 fuglearter, der lever her. Guiden kan fortælle om fuglene og hjælpe dig med at spotte kolibrier, tukaner og den farvestrålende quetzal-fugl, som af flere kendte ornitologer beskrives som en af verdens smukkeste fugle. Når turen slutter har du dagen på egen hånd til at hvile benene på hotellet eller tage på flere eventyr i tågeregnskoven, hvor du kan være heldig at spotte kattedyr som pumaer og jaguarer samt aber og tapirer. (M)
4. dag: Kør-selv til Uvita
Uvita er næste stop på rejsen. Du kører fra tågeregnskoven mod Stillehavskysten. Uvita er en lille landsby omgivet af frodige bjerge, palmer og sandstrande. Du kan nemt gå rundt i byen, der huser et par butikker og spisesteder. Du bor tæt på junglens fantastiske dyreliv, hvor du kan være heldig at spotte dovendyr, tukaner og papegøjer. (M)
5. dag: Afslapning og eventyr i og omkring Uvita
Start dagen med en vandretur i Marina Ballena National Park, hvor der er lavvande. Det bedste er at vandre i bare tæer ad de smukke rå sandstrande til Costa Ballena - en tange, der fra luften ligner en hvalhale. Husk badetøj, for der er mulighed for at få sig en svømmetur i havet. Fra december til marts og igen fra juli til oktober migrerer pukkelhvaler langs kysten, og det vil være muligt at opleve dem på en hvalsafari. Om eftermiddagen kan du besøge Uvita-vandfaldet, hvor du kan bade i den naturlige og forfriskende pool ved foden af det sprudlende vandfald omgivet af jungle. En anden mulighed er at tage på bådtur med naturguide til Terraba Sierpe-mangroven, hvor du kan opleve masser af fuglearter, leguaner, krokodiller og aber. (M)
6. dag: Kør-selv til Sierpe og med speedbåd til Drake Bay
Der venter dig en kort køretur til Sierpe, hvor du afleverer din lejebil ved molen. Herfra går turen med speedbåd gennem mangrove og til slut langs kysten til Drake Bay. Drake Bay ligger på Osa-halvøen, og den lille isolerede by er det perfekte udgangspunkt for de eventyrlystne, da du herfra kan du komme på både delfin- og hvalsafari (sæsonbestemt), vandreture på egen hånd til små bugter og strande, snorkel- og dykkerture ved Caño Island, kajakture og selvfølgelig vandreture i den nærliggende Corcovado National Park - en oplevelse du kan glæde dig meget til. Denne har vi inkluderet, da der er begrænsninger på besøgende. (M)
7. dag: Blandt vilde dyr i Corcovado National Park
Der er tidlig afgang fra Drake Bay. Turen til Corcovado National Park foregår med speedbåd langs kysten, og efter landgang fra stranden mødes du med din naturguide, som vil tage dig med rundt langs vandrestier ved Sirena Station. Medbring vanddunke (ikke plast), som kan genfyldes i parken. Det er ikke tilladt af medbringe mad og snacks, men undervejs ved Sirena Station kan du købe både kolde drikke og lidt snacks. Restriktionerne for plastlasker og snacks betyder intet, når du står midt i den dybe jungle i Corcovado. Her venter nemlig naturskønne vandreture, hvor du kan spotte nationalparkens fantastiske dyreliv. Vildsvin, myreslugere, tapirer, næsebjørne, aber, papegøjer, dovendyr, basilisker, slanger og kaymaner er blot nogle af de dyr, som du sammen med din naturguide kan spotte på turen. National Geographic har faktisk udnævnt Corcovado National Park til et af verdens mest uberørte steder på jorden med den største biodiversitet. Over middag går turen tilbage med speedbåd til Drake Bay, hvor det er tid til en sen frokost. Det er muligt at overnatte på Sirene Station i Corcovado National Park, hvor du vil have mulighed for flere safaris til fods med naturguide både om dagen og om aftenen. (M, F)
8. dag: Afslapning og eventyr i Drake Bay
Du har en fuld dag på egen hånd i Drake Bay. (M)
9. dag: Med speedbåd til Sierpe og kør-selv til Manuel Antonio
I dag er det blevet tid til at tage afsked med skønne Drake Bay. Med speedbåd sejler du tilbage til Sierpe, hvor du afhenter en ny lejebil og kører til Manuel Antonio. (M)
10. dag: Afslapning og eventyr i Manuel Antonio
Der venter dig en vidunderlig dag ved Manuel Antonio, hvor du kan kombinere badeferie ved de smukke stillehavsstrande med et bredt udvalg af spændende aktiviteter. Det er bl.a. muligt at vandre i nationalparken Manuel Antonio samt tage på en lang række spændende dagsture, f.eks. havkajak langs kysten, riverrafting, rappelling, ATV, dykning og surfing. Pukkelhvaler migrerer langs kysten fra cirka juli til oktober og igen fra december til februar. Dagen har du på egen hånd til at udforske nationalparken, slappe af ved stranden og tage på dagsture. (M)
11. dag: Kør-selv til La Fortuna ved Arenal-vulkanen
Efter en dag med afslapning kører du mod La Fortuna, der ligger ved foden af Arenal-vulkanen. Her har du tre overnatninger, hvilket giver dig masser af frihed til at udforske den smukke natur omkring byen, som er kendetegnet af varme kilder og vandfald. (M)
12-13. dag: På eventyr i La Fortuna ved Arenal-vulkanen
Dagene ved Arenal-vulkanen er til fri disposition, og området rummer et utal af spændende aktiviteter og oplevelser for enhver smag. I egen lejebil er det muligt at udforske områdets naturreservater, vandfald og varme kilder på egen hånd. Du kan ikke bestige selve Arenal-vulkanen, men der er stadig mulighed for fantastiske vandreture i området af forskellig længde og sværhedsgrad. Søger du en vandrerute af mere udfordrende karakter, kan trekket ved Cerro Chato være en interessant mulighed for dig. Dette seks til syv timers trek tager dig op ad Arenals smukke søstervulkan. Her vandrer du igennem den tætte regnskov, og efter flere timers udfordrende trekking når du kraterkanten, der omkranser vulkanens azurblå sø midt i krateret. Dette trek kan være mudret og til tider glat, og derfor anbefaler vi gode vandresko eller støvler. Fra La Fortuna kan du desuden tage på flere oplevelsesrige mountainbiketure, rideture, kajakture eller udforske det vulkanske landskab på ATV. Der findes også flere andre adventureoplevelser, f.eks. rappelling, svævebaner eller riverrafting. Mulighederne er mange, og synes du flere af oplevelserne lyder interessante, kan din rejsekonsulent uden problemer skræddersy turene til dig eller forlænge dit ophold. Vil du tæt på områdets dyreliv, findes der flere naturreservater udenfor byen, hvor du på egen hånd eller med en naturguide kan forsøge at spotte dovendyr, tukaner og pilegiftfrøer. Du kan også tage på en aftentur med naturguide for at spotte den ikoniske rødøjede træfrø, som er aktiv efter mørkets frembrud. Naturguiderne er fantastiske til at spotte dyr, og det er en god måde at lære om Costa Ricas unikke dyreliv. (M)
14. dag: Kør-selv til San José via Poás-vulkanen
Det er blevet tid til at tage afsked med La Fortuna og køre mod San José og forstaden Alajuela, hvor du har en nat på et hyggeligt hotel ikke langt fra lufthavnen. Undervejs kan du gøre stop ved Poás-vulkanen, der ligger i 2704 meters højde. Vulkanen var sidst i udbrud i 1989, hvor den sendte en kilometerhøj sky op i luften. Siden da har Poás-vulkanen været mere eller mindre aktiv, og i dag kan man stadig se, at det bobler i krateret. Fra Poás-vulkanen er der kun en kort køretur til dit hotel i Alajuela, hvor du afleverer din lejebil. (M)
15. dag: Transfer til San José lufthavn
Det er blevet tid til at tage afsked med Costa Rica. Du kan nyde dagen ved poolen, inden du bliver hentet og kørt til lufthavnen, hvor du påbegynder din hjemrejse til Danmark. (M)
16. dag: Ankomst til Danmark
I dag ankommer du til Danmark. Tidspunkt for ankomst i Danmark er afhængig af det valgte flyselskab.

Overnatninger

1 overnatning på Hotel Colonial i San José
2 overnatninger på Sueños del Bosque Hotel i San Gerardo de Dota
2 overnatninger på Forest Lodge i Uvita
3 overnatninger på Jinetes de Osa i Drake Bay
2 overnatninger på Hotel Naoz i Manuel Antonio
3 overnatninger på Arenal Country Inn Hotel i La Fortuna ved Arenal-vulkanen
1 overnatning på Guacima Country Inn i Alajuela

Jysk Rejsebureau kan tilbyde alt fra budgethoteller til boutiquehoteller og luksusresorts.

Bemærkninger

Vær opmærksom på, at internetdækningen kan være svingende, når du begiver dig rundt i bil i Costa Rica. Derfor kan det være en god idé at downloade vejkort på dine mobile enheder, som du kan bruge offline.

Information

Hvad betyder frapris?

Prisen afhænger af rejseperiode, antal rejsende samt om du rejser med børn, og kan variere fra dag til dag afhængigt af pladssituationen på flyene. Derfor er denne pris en frapris. Kontakt os for en nøjagtig pris på din rejse.

Hvad er med / ikke med?

Længere nede på siden kan du se hvad der er inkluderet / ikke inkluderet i prisen.

Kan rejseforslaget ændres?

Ja, du kan få skræddersyet din rejse præcis som du ønsker det. Denne tur er én af vores egne favoritter, men har du andre ønsker, sidder vores rejsekonsulenter klar til at opfylde din drøm.

Afrejsedatoer

Denne rejse kan påbegyndes hver dag.

Gruppestørrelse

Dette er en individuel rejse.

December - april

Pakkeliste

  • Evt. kikkert
  • Pandelampe
  • Håndklæde og badetøj
  • Evt. eget snorklingsudstyr
  • Regnjakke
  • Gode sko og sandaler

Prisen er inklusiv

  • Flybillet Danmark - San José t/r (inkl. bagage)
  • Overnatninger ifølge program
  • Måltider ifølge program
  • Fuglesafari i Los Quetzales National Park inkl. naturguide
  • Billeje med afhentning i San José by og aflevering i Sierpe. Efter ophold i Drake Bay afhentes en ny lejet bil fra Sierpe med levering i San José, inkl. wifi og GPS-enhed, fri kilometer, ekstra chauffør, kasko- og ansvarsforsikring med selvrisiko på 0 kr. - betingelser gælder. Kontakt os for nærmere information
  • Corcovado National Park tur med naturguide
  • Minimum 15% rabat på rejseudstyr hos Jysk Rejsebureau
  • Tryghed på rejsen - nødtelefon åben 24/7
  • Dækning af pakkerejseloven og rejsegarantifonden

Prisen er eksklusiv

  • Rejseforsikring
  • Afbestillingsforsikring
  • Drikkepenge (i Costa Rica er det god skik at give drikkepenge til guider og chauffører)
  • Ture og oplevelser der ikke er nævnt i programmet
  • Måltider der ikke er nævnt i programmet

Prisbemærkning

Fraprisen er taget med udgangspunkt i lavsæson-priser. Reservationer i højsæson (fx jul/nytår og sommerferien) er normalvis højere end denne pris. Prisen er med forbehold for pladssituationen.

Det med småt

Vær opmærksom på at programmet er med forbehold for ændringer. Klimatiske forhold kan også medføre ændringer i programmet.

Bemærk, at deltagelse i trekking og ture er på eget ansvar, så husk at tegne rejseforsikring hjemmefra. Vi anbefaler Gouda Rejseforsikring, der dækker disse aktiviteter uden ekstra tillæg.

Da Jysk Rejsebureaus ture, aktiviteter og hoteller er meget populære, har vi kun mulighed for at tilbyde disse til kunder, der også køber flyrejsen igennem Jysk Rejsebureau.

Jysk Rejsebureau tager forbehold for programændringer, prisændringer og trykfejl.

Rejsekonsulenter

Vi har fundet de konsulenter, der bedst kan hjælpe dig med ovenstående oplevelser.

Se alle vores gratis foredrag

Tilmeld dig her
Til top