Her på siden finder du praktisk information og fakta om Costa Rica.


Praktisk info om at rejse i Costa Rica

Visumforhold og indrejsekrav
Costa Rica er visumfrit i op til 90 dage. Dog skal dit pas være gyldigt 6 måneder fra indrejsedato. Læs mere på Udenrigsministeriets hjemmeside.

Der kan forekomme indrejsekrav til Costa Rica såsom specifikke krav til vaccinationer, forsikringsdækninger, helbredsattest og lignende. Henvend dig til din rejsekonsulent omkring nuværende indrejsekrav til Costa Rica.

Særlige indrejseregler i Costa Rica i forbindelse med Covid-19
Der er ikke længere restriktioner for indrejse til Costa Rica. Skal du rejse videre til eller tilbage til et land, der kræver PCR test ved ankomst er det obligatorisk at have en rejseforsikring der dækker Covid-19.

Der kan forekomme lokale restriktioner, som fx brug af mundbind.

OBS! Visumregler og indrejsekrav kan ændre sig med kort varsel, så Jysk Rejsebureau anbefaler, at du tjekker de aktuelle forhold hos det pågældende lands ambassade. Ovenstående informationer er med forbehold for ændringer. Vores informationer er alene til vejledende brug – det er altid dit eget ansvar at opfylde og holde dig orienteret om de senest gældende indrejsekrav.

Klima og bedste rejsetidspunkt
Costa Rica er placeret med Stillehavet på vestsiden og Det Caribiske Hav på østsiden, derfor varierer vejrforholdene også alt efter hvilken del af landet du besøger, og om du befinder dig ved den caribiske kyst, stillehavskysten eller i bjergene. Tørtiden er fra december til april og i maj begynder regntiden i Costa Rica, hvor det dog stadig er muligt at rejse i landet. Dog kan du forvente varme temperaturer med risiko for regn året rundt.

Vores anbefalinger om bedste rejsetidspunkt i Costa Rica er baseret på hvordan klimaet har været tidligere år. Vejret i Costa Rica kan være meget omskifteligt og uforudsigeligt og derfor er vores anbefalinger om rejsetidspunkt kun vejledende.

Se klimatabel over vejret i Costa Rica her.

Penge
Møntfoden i Costa Rica hedder Colón, men USD kan bruges i de fleste turistområder, dog opfordres der til at man betaler med Colón ved mindre betalinger f.eks. ved bustransport eller mad på små restauranter. Euro, britiske pund og USD kan veksles til colón. Der findes ATM´s i langt de fleste byer, store som små. Dog er det primært VISA automater i de små byer. Mastercard kan benyttes i større byer.
Alle rejsende skal betale US$29 (2015) i lufthavnsskat når man forlader Costa Rica. Dette kan betales med USD, Colónes samt større kreditkort.

Overnatning
Costa Rica er kendt for den høje bio diversitet, blandt andet på grund af deres regnskov. Derfor er det oplagt at prøve at overnatte i en af deres ecolodges i regnskoven. Disse ecolodges går meget op i bæredygtig turisme.

Transport
Offentlig transport:
Da langt de fleste Costa Ricanere ikke har bil, er det offentlige transportsystem ganske godt og man kan komme til langt størstedelen af områderne i Costa Rica. Dog skal man forvente at udkantsområder og mindre byer kun bliver serviceret med en enkelt bus om dagen. Så planlæg din rejse med offentlig transport i god tid.

Bil:
Det er muligt at leje bil i Costa Rica. Billeje er populært i Costa Rica, da man får adgang til områder, hvor busdriften ikke er så hyppig.

Taxi:
Det er muligt at leje taxier til lange ture, mange firmaer har faste priser til bestemte ruter. Det kan anbefales hvis man ikke er tryg ved at køre i Costa Rica.

Drikkepenge
I de fleste lande er drikkepenge en del af lønningerne for de ansatte i servicebranchen. Derfor er det god kutyme (og nogle gange direkte nødvendigt) at give drikkepenge til f.eks. rengøringspersonale, tjenere, guider, chauffører mv. afhængigt af det land du skal besøge. Vi anbefaler derfor at du sætter dig godt ind i hvor meget der er normalt at give i drikkepenge og til hvem inden du tager af sted på din rejse. Find fx information om drikkepenge i Lonely Planets guidebøger.


Fakta

Hovedstad: San José
Sprog: Spansk
Klima: Tropisk
Valuta: Colones
Religion: Primært romersk-katolsk


Information om Costa Rica

Costa Rica er verdenskendt for sit fantastiske dyreliv og sine mange smukke nationalparker. På den Caribiske side finder du Tortuguero Nationalpark som i mange guidebøger beskrives som en miniudgave af Brasiliens Amazon-regnskov og det er med god grund. Her kan du bl.a. spotte de grønne skildpadder, som ligger æg i tusindvis i sandet fra juli til oktober.

Derudover er området omkring Arenal vulkanen og tågeregnskoven i Monteverde et must på de fleste rejsendes to-do-liste. I Corcovado Nationalpark kan du opleve et af klodens mest unikke økosystemer. De bedste strande i Costa Rica findes ved Manuel Antonio Nationalpark og på Nicoya-halvøen. Sidstnævnte omtales ofte af befolkningen som ”solkysten”, idet der årligt måles flest solskinstimer her.

Rejsekonsulenter

Vi har fundet de konsulenter, der bedst kan hjælpe dig med ovenstående oplevelser.

Se alle vores gratis foredrag

Tilmeld dig her
Til top