Costa Rica er for aktive eventyrere, dyre-elskere, kaffe-entusiaster og naturfreaks. Landet lægger nemlig op til adskillige adrenalinsus, beriger med et fabelagtigt dyreliv og glæder med sin fyldige kaffe samt et fantastisk frodigt og farverigt naturliv, der generøst imødekommer den rejsende.
Mødet med fremmede kulturer og mennesker giver uforglemmelige oplevelser på rejsen til Costa Rica. Hos Jysk Rejsebureau har vi udvalgt nogle ture i Costa Rica, der gør det muligt at mærke kulturen og for en stund måske endda blive den del af den.
Dette familieeventyr tager jer på jungletrek blandt Emberá-stammen i Panama. Derefter fortsætter rejsen til Tortuguero National Park i Costa Rica, hvor der venter jer unikke dyreoplevelser. Rejsen slutter med en afslappende badeferie ved den caribiske kyst på Shawandha Ecolodge ved Puerto Viejo.