13 dage
Inkl. fly og indtjekket bagage
Fra 18.495,-
FRA 16.995,-
Indhent tilbud Book møde 70 20 19 15
Costa Rica er den perfekte destination for tre-generationersrejser, da den kombinerer unikke dyre- og naturoplevelser med afslapning på en lækker badestrand ved Stillehavskysten. Her er oplevelser for alle aldre, der vil give jer minder sammen for livet. Med egen lejebil kan I selv bestemme tempoet og gøre stop, når det passer jer. I har flybilletter, overnatninger og billeje inkluderet i prisen, og det vil være muligt at tilkøbe dagsture, som passer til jer. Rejsen kan skræddersyes præcis efter jeres ønsker og behov.

Rejsen starter i San José, hvor I har to overnatninger samt en dagstur til Irazú-vulkanens top. Herefter afhenter I jeres lejebil og tager sammen på en lille uges roadtrip til højlandet med stop ved La Fortuna og Monteverde, hvor der venter jer unikke dyre- og naturoplevelser. Fra højlandet kører I mod Stillehavskysten, hvor I har fem dage til afslapning og badeferie ved Flamingo Beach på et lækkert resort.

Få information og fakta om Costa Rica her.
Se alle vores andre fantastiske rejseforslag i Costa Rica her.

Bedste rejseperiode

Du kan rejse i Costa Rica hele året.
November til april er den tørre sæson.
Fra maj til oktober er det regntid, men landet kan sagtens besøges i denne periode alligevel.

Vær opmærksom på at tropiske storme påvirker områderne ud til Stillehavskysten og til den caribiske kyst fra juni til november.

Vores anbefalinger om bedste rejsetidspunkt i Costa Rica er baseret på, hvordan klimaet har været tidligere år. Vejret i Costa Rica kan være meget omskifteligt og uforudsigeligt. Derfor er vores anbefalinger om rejsetidspunkt kun vejledende.

Dagsprogram

Fold program ud
1. dag: Afrejse fra Danmark og ankomst til San José
Afgang fra Danmark til Costa Rica med ankomst samme dag. I bliver hentet i lufthavnen og kørt til jeres hotel i San José, hvor I kan slappe af, tage en svømmetur i poolen eller besøge Plaza de la Cultura, der er byens kulturelle centrum med masser af caféer, små butikker og boder. Hovedstaden rummer også mange spændende museer, hvor I bl.a. kan få et indblik i landets historie, opleve moderne kunst eller lære mere om den præcolumbianske æra. Om aftenen kan I udforske El Pueblo, og her finder I mange forskellige slags restauranter og barer.
2. dag: Irazú-vulkanen
I dag skal I på en fantastisk halvdagstur til Irazú-vulkanen. I bliver hentet ved jeres hotel i San José, og derefter kører I med jeres guide mod vulkanens betagende top. Undervejs passerer I flere forskellige typer vegetation - fra kaffeplantager til bregner. Fra toppen af Irazú-vulkanen kan I nyde den spektakulære udsigt over det massive krater, der er hjemsted for en lagune med en mystisk grøn nuance omgivet af takkede klipper. Hvis vejret tillader det, vil I på en klar dag kunne se både Atlanterhavet og Stillehavet. Efter en spændende guidet rundvisning går turen ned til den historiske by Cartago. Her gøres der stop ved Virgin of the Angels Basilica, hvor jeres guide vil tage jer med rundt, og I vil kunne møde pilgrimme, som er vandret hertil. Dagens udflugt slutter tilbage på jeres hotel i San José. (M)
3. dag: Afhentning af lejebil og kør-selv til La Fortuna
Fra hovedstaden San José går turen mod højlandet og byen La Fortuna, som ligger for foden af vulkanen Arenal. Efter morgenmaden afhenter I jeres lejebil - en stor rummelig minivan med plads til alle og jeres bagage. Om eftermiddagen ankommer I til jeres hotel i La Fortuna, der ligger ved foden af Arenal-vulkanen. Her har I tre overnatninger, hvilket giver jer god tid og masser af frihed til at udforske den smukke natur omkring byen med bl.a. varme kilder og vandfald. Resten af dagen har I på egen hånd. (M)
4-5. dag: På eventyr i La Fortuna ved Arenal-vulkanen
Dagene ved Arenal-vulkanen er til fri disposition, og området rummer et utal af spændende aktiviteter og oplevelser for hele familien. Med jeres bil kan I udforske områdets naturreservater, vandfald og varme kilder. I kan ikke bestige selve Arenal-vulkanen, men der er stadig muligheder for fantastiske vandreture i området af forskellig længde og sværhedsgrad. Søger I en vandrerute af mere udfordrende karakter, kan trekket ved Cerro Chato være en interessant mulighed for jer. Dette seks til syv timers trek tager jer med op ad Arenals smukke søstervulkan. Her vandrer I igennem den tætte regnskov, og efter flere timers udfordrende trekking når I kraterkanten, der omkranser vulkanens azurblå sø midt i krateret. Dette trek kan være mudret og til tider glat, og derfor anbefaler vi gode vandresko eller støvler. Fra La Fortuna kan I desuden tage på flere oplevelsesrige mountainbiketure, rideture, kajakture eller udforske det vulkanske landskab på ATV. Der findes også flere andre adventureoplevelser som rappelling, svævebaner og riverrafting. Mulighederne er mange, og synes I flere af oplevelserne lyder interessante, kan jeres rejsekonsulent uden problemer skræddersy ture til jer eller forlænge jeres ophold. Ønsker I dyreoplevelser, findes der flere naturreservater udenfor byen, hvor I på egen hånd eller med en naturguide kan forsøge at spotte f.eks. dovendyr, tukaner og pilegiftfrøer. En flodsafari i vådområdet Caño Negro er også en fantastisk dyreoplevelse. (M)
6. dag: Kør-selv til Monteverde
Efter morgenmaden rejser I videre til den smukke tågeregnskov i Monteverde. Der venter en flot rejse i Costa Ricas højland langs Arenal-søens bred og derefter ad bjergveje til Monteverde. I bør være opmærksomme på, at vejene omkring Monteverde er en smule ujævne og hullede. Efter ankomst til jeres hotel i Santa Elena har I resten af dagen på egen hånd. Monteverde ligger i 1400 meters højde, og derfor er det en god ide at medbringe en varm trøje og lange bukser, da temperaturen om aftenen falder ned til otte til ti grader. (M)
7. dag: På eventyr i Santa Elena og Monteverde
Denne dag er til fri disposition og kan bruges enten i byen Santa Elena, eller I kan booke en guidet vandretur til Monteverdes smukke hængebroer eller en zipline-tur i trækronerne. I kan også tage på udflugt med naturguide i Monteverde Cloud Forest Reserve, der huser mere end 2500 plantearter og 400 fuglearter. Guiden kan fortælle om fuglene og hjælpe jer med at spotte kolibrier, tukaner og den farvestrålende Quetzal-fugl, som af flere kendte ornitologer beskrives som en af verdens smukkeste fugle. (M)
8. dag: Kør-selv til Flamingo Beach
Fra tågeregnskoven i Monteverde går turen til Flamingo Beach på Nicoya-halvøen. Velankommet til jeres resort i Flamingo Beach afleverer I bilen, da det er blevet tid til afslapning efter nogle oplevelsesrige dage i La Fortuna og Monteverde. (M)
9-11. dag: Afslapning og badeferie ved Flamingo Beach
Nyd de skønne, hvide sandstrande ved Flamingo Beach og tag en svømmetur i Stillehavet. I har dagene på egen hånd til at tilbringe på resortet, ved stranden eller til at prøve kræfter med f.eks. vandreture i regnskoven, riverrafting, dybhavsfiskeri, hesteridning eller ziplining. Med fødderne i sandet kan I om aftenen nyde en drink og nyde solnedgangen fra nogle af områdets hyggelige strandrestauranter. Flamingo Beach er et roligt strandområde, der er meget familievenligt. (M)
12. dag: Med minivan fra Flamingo Beach til San José Lufthavn
Det er blevet tid til at tage afsked med dette eksotiske paradis efter en skøn og ikke mindst oplevelsesrig ferie i Costa Rica. I bliver kørt i minivan fra Flamingo Beach til lufthavnen i San José, hvor I starter jeres hjemrejse til Danmark. (M)
13. dag: Ankomst til Danmark
I ankommer til Danmark. Tidspunkt for ankomst i Danmark er afhængig af det valgte flyselskab.

Overnatninger

2 overnatninger på Hotel Auténtico i San José
3 overnatninger på Hotel Casa Luna i La Fortuna ved Arenal-vulkanen
2 overnatninger på Cala Lodge i Monteverde
4 overnatninger på Margaritaville Beach Resort ved Flamingo Beach

Der er booket privatværelse til bedsteforældre og privatværelse til 2 voksne og 2 børn på alle overnatningsstederne ovenfor.

Jysk Rejsebureau kan tilbyde alt fra budgethoteller til boutiquehoteller og luksusresorts.

Bemærkninger

Prisen er udregnet med udgangspunkt i 4 voksne og 2 børn. Børnepriser gælder for børn op til 12 år. Det er muligt at rejse større familier sammen.

Vær opmærksom på, at internetdækningen kan være svingende, når du begiver dig rundt i bil i Costa Rica. Derfor kan det være en god idé at downloade vejkort på dine mobile enheder, som du kan bruge offline.

Information

Hvad betyder frapris?

Prisen afhænger af rejseperiode, antal rejsende samt om du rejser med børn, og kan variere fra dag til dag afhængigt af pladssituationen på flyene. Derfor er denne pris en frapris. Kontakt os for en nøjagtig pris på din rejse.

Hvad er med / ikke med?

Længere nede på siden kan du se hvad der er inkluderet / ikke inkluderet i prisen.

Kan rejseforslaget ændres?

Ja, du kan få skræddersyet din rejse præcis som du ønsker det. Denne tur er én af vores egne favoritter, men har du andre ønsker, sidder vores rejsekonsulenter klar til at opfylde din drøm.

Afrejsedatoer

Denne rejse kan påbegyndes hver dag.

Gruppestørrelse

Dette er en individuel rejse.

December - april

Pakkeliste

  • Evt. kikkert
  • Pandelampe
  • Håndklæde og badetøj
  • Evt. eget snorklingsudstyr
  • Regnjakke
  • Gode sko eller sandaler

Prisen er inklusiv

  • Flybillet Danmark - San José t/r (inkl. bagage)
  • Lufthavnstransfer ved ankomst til Costa Rica
  • Overnatninger ifølge program
  • Måltider ifølge program
  • Dagstur til Irazú-vulkanen med guide
  • Seks dages billeje (minivan med plads til 10-12 personer) med afhentning i San Jose og aflevering i Flamingo Beach, inkl. wifi og GPS-enhed, fri kilometer, ekstra chauffør, kasko- og ansvarsforsikring med selvrisiko på 0 kr. - betingelser gælder. Kontakt os for nærmere information
  • Private minivan transfer fra Flamingo Beach til San Jose lufthavn
  • Minimum 15% rabat på rejseudstyr hos Jysk Rejsebureau
  • Tryghed på rejsen - nødtelefon åben 24/7
  • Dækning af pakkerejseloven og rejsegarantifonden

Prisen er eksklusiv

  • Rejseforsikring
  • Afbestillingsforsikring
  • Drikkepenge - I Costa Rica er det god skik at give drikkepenge til guider og chauffører
  • Ture og oplevelser der ikke er nævnt i programmet
  • Måltider der ikke er nævnt i programmet

Prisbemærkning

Fraprisen er taget med udgangspunkt i lavsæson-priser. Reservationer i højsæson (fx jul/nytår og sommerferien) er normalvis højere end denne pris. Prisen er med forbehold for pladssituationen.

Det med småt

Vær opmærksom på at programmet er med forbehold for ændringer. Klimatiske forhold kan også medføre ændringer i programmet.

Bemærk, at deltagelse i trekking og ture er på eget ansvar, så husk at tegne rejseforsikring hjemmefra. Vi anbefaler Gouda Rejseforsikring, der dækker disse aktiviteter uden ekstra tillæg.

Da Jysk Rejsebureaus ture, aktiviteter og hoteller er meget populære, har vi kun mulighed for at tilbyde disse til kunder, der også køber flyrejsen igennem Jysk Rejsebureau.

Jysk Rejsebureau tager forbehold for programændringer, prisændringer og trykfejl.

Rejsekonsulenter

Vi har fundet de konsulenter, der bedst kan hjælpe dig med ovenstående oplevelser.

Se alle vores gratis foredrag

Tilmeld dig her
Til top