16 dage
Inkl. fly og indtjekket bagage
Fra 22.995,-
Indhent tilbud Book møde 70 20 19 15
Oplev Cuba på en anderledes og aktiv måde. Kom ud i den cubanske natur og oplev nationalparker, vandfald, sukkermarker, tobaksplantager og dybe, frodige dale. Cuba byder på mange forskellige naturoplevelser, som du kan komme helt tæt på ved at vandre i parkerne, ride gennem markerne og cykle i dalene. Øen er også kendt for sine mange klippeformationer og huler, der sætter ramme om et godt rejsebillede.

Få desuden et godt indblik i Cubas historie, kultur og arkitektur gennem guidede ture rundt på øen, og mærk den ægte, cubanske stemning med en gang salsaundervisning med en lokal partner på en danseskole i Havana. Havana giver dig en hyggelig og rar indgangsvinkel til landet med sine smukke gader, der emmer af liv. Her sætter musikken sit præg på hverdagen. En chevy fra 50'erne eller en hestevogn i gadens mylder hensætter dig til en tid, hvor du kunne forvente at møde Ernest Hemingway på næste gadehjørne.

Trinidad byder på mange smukke bygninger fra kolonitiden samt Valle de los Ingenios, et stort område med omkring 70 sukkermøller, der understreger hvor vigtig sukkerproduktionen er for landets økonomi. I mellemtiden kaldes Cienfuegus for "Sydens Perle". Det er en nyere by, som er kendt for sin smukke kyststrækning og flotte arkitektur.

Dette er en gruppetur, hvor du under hele rejsen ledsages af en lokal engelsktalende guide. Gruppen er international og har en størrelse på max 15 deltagere.

Få information og fakta om Cuba her
Se alle vores andre fantastiske rejseforslag til Cuba her

Bedste rejseperiode

Cuba har et tropisk klima og kan besøges året rundt. Det bedste tidspunkt at besøge landet er fra november til april, hvor vejret er mest tørt, og risikoen for orkaner er mindst. Fra april til november er det regntid, hvor temperaturen og luftfugtigheden stiger, men det bør ikke afholde dig fra at besøge landet, da Cuba uanset klima, er fantastisk.

Vores anbefalinger om bedste rejsetidspunkt i Cuba er baseret på, hvordan klimaet har været tidligere år. Vejret i Cuba kan være meget omskifteligt og uforudsigeligt, og derfor er vores anbefalinger om rejsetidspunkt kun vejledende.

Dagsprogram

Fold program ud
1. dag: Afrejse fra Danmark og ankomst til Cuba
I dag er der både afrejse fra Danmark og ankomst til Havana, Cuba, da du flyver mod uret på vejen hertil. Ved ankomst bliver du hentet i lufthavnen og kørt til dit hotel. Bemærk, at du på denne tur er en del af en gruppe. Privat tur kan laves mod merpris.
2. dag: Udforsk Havana og dans salsa
Start dagen med en guidet gåtur i farverige Havana. Få et historisk indblik i landet og oplev byens betagende arkitektur. Er der et sted på denne planet, som kan charmere, så er det uden tvivl Havana. Om eftermiddagen er der arrangeret salsaundervisning, hvor du kan lære at danse den latinamerikanske dans, som er meget traditionel på øen. Uanset dit danseniveau vil du være i trygge hænder på en lokal partner denne dag. Glæd dig til en helt unik oplevelse, hvor du for alvor kommer ind under huden på den cubanske kultur. (M)
3. dag: Che Guevara og Escambray-bjergene
Fra Havana går turen til Santa Clara, hvor du besøger det historiske Che Guevara-mausoleum. Her ligger den marxistiske revolutionær begravet med 29 af sine medkæmpere. Herefter går turen til nationalreservatet Topes de Collantes, der ligger i Escambray-bjergene. (M)
4. dag: Vandretur i Topes de Collantes
Glæd dig til en smuk vandretur til Salto de Caburni-vandfaldet, hvor du kan tage et forfriskende dyp, inden turen går tilbage til hotellet. Estimeret tid for vandreturen er fire til fem timer (ca. fem km). (M)
5. dag: Fra Topes de Collantes til Trinidad
Om morgenen starter du ud med en vandretur i den smukke Parque Guanayara, hvorefter turen går mod Trinidad. Du ankommer til den historiske og charmerende by tidlig aften, hvorefter du har fri mulighed for selv at gå på opdagelse i byen eller nyde en drink på en lokal bar. Eventuelt hør din rejsekonsulent om byens mange muligheder. (M)
6. dag: Vandretur omkring Trinidad
Mere smuk vandring venter dig denne dag, når turen går til El Cubano Nationalpark, som er kendt for et rigt fugleliv og mange tropiske planter. Du kan tage en dukkert undervejs i det klare vandfald. Dagen byder på en mindre anstrengende vandretur, så du har masser af energi til eftermiddagens byrundtur i Trinindad. Inden du vender retur til Trinidad, har du mulighed for en tur på hesteryg.
7. dag: Arkitektur i Cienfuegos
Turen går mod Cienfuegos, hvor du lærer denne smukke og levende by at kende. Bl.a. bygningen Palacio de Valle, der er en af byens arkitektoniske juveler, som du ikke må gå glip af. Palacio de Valle blev bygget i 1917 og huser i dag en restaurant og en indbydende tagterrasse med bar.
8. dag: Cienfuegos - Soroa
Dagens første stop er Laguna del Tesoro, eller 'Treasue Lake' på engelsk, beliggende på Zapata-halvøen. Her hopper du ombord på en båd og får en afslappende rundtur på den billedesmukke sø. Siden kører du vestpå til dit hotel, der er beliggende i det smukke Sierra del Rosario i Soroa.
9. dag: På cykel til San Diego de los Baños
Endnu en unik oplevelse venter forude. I dag vil du opleve øen på to hjul. Ruten tager dig gennem de bakkede landskaber i Soroa til det naturskønne San Diego de los Baños, der byder på frodige landskaber. Estimeret cykeldistance er ca. 20 km. (M)
10. dag: Fra San Diego de los Baños til Viñales på cykel
For den aktive person, der nyder at opleve natur og kultur med lidt vind i håret, er denne dag ideel. På din vej oplever du de højtragende kalkstensklipper ”mogotes”, der danner baggrund for en malerisk udsigt, og du passerer flere lokale tobaksplantager. Der gøres også et stop ved grotten Cueva de los Indios, som du kan udforske på gåben eller i båd. Estimeret cykeldistance er ca. 25 km. (M)
11. dag: Viñales
Dagen står på en let vandretur i Cubas berømte tobaksregion, Viñales Valley. Her gror tobaksplanterne mellem sprækker og sten på de stejle klipper. Du vil også besøge en af de lokale tobaksfabrikker.
12. dag: Fra Viñales til Maria La Gorda
Turen fortsætter mod det vestligste punkt i Cuba, Maria La Gorda. Turen tager dig forbi grønne tobaksmarker og sukkerroeplantager. Du ender ved en af Cubas skønneste strande, hvor du kan slappe af i rolige naturomgivelser efter nogle aktive dage på øen.
13. dag: Fridag ved stranden
Nyd en dag ved stranden. Det er muligt at organisere snorkel- og dykkerture ud på det Caribiske Hav, hvor du kan udforske det smukke koralrev og marinelivet. (M)
14. dag: Fra Maria La Gorda retur til Havana
Havana kalder atter på dig. Du returnerer til Cubas hovedstad og har den sidste eftermiddag og aften til at slentre i de farverige gader, gå på opdagelse i de små butikker og nyde en middag ude inden afrejsen i morgen. (M)
15. dag: Afrejse fra Havana
Dagen har du til at få købt de sidste souvenirs og pakke kufferten, inden du bliver hentet og kørt til lufthavnen, hvorfra turen går mod Danmark. (M)
16. dag: Ankomst til Danmark
Du ankommer til Danmark efter en begivenhedsrig rejse i Cuba.

Overnatninger

3 overnatninger på hotel i Havana
2 overnatninger på hotel i Topes de Collantes
2 overnatninger i casa particular i Trinidad
1 overnatning i casa particular i Cienfuegos
1 overnatning på hotel i Soroa
1 overnatning på hotel i San Diego de los Baños
2 overnatninger på hotel i Viñales
2 overnatninger på hotel i Maria La Gorda

Bemærkninger

Datoer for turen i 2024 og 2025 er følgende:
13.01.25 / 03.02.25 / 10.03.25 / 14.04.25 / 19.05.24 / 16.06.24 / 21.07.25 / 18.08.25 / 22.09.25 / 20.10.25

Turen kan også laves som privat tur mod et tillæg. I så fald vælger du selv datoen for turen.

Information

Hvad betyder frapris?

Prisen afhænger af rejseperiode, antal rejsende samt om du rejser med børn, og kan variere fra dag til dag afhængigt af pladssituationen på flyene. Derfor er denne pris en frapris. Kontakt os for en nøjagtig pris på din rejse.

Hvad er med / ikke med?

Længere nede på siden kan du se hvad der er inkluderet / ikke inkluderet i prisen.

Kan rejseforslaget ændres?

Ja, du kan få skræddersyet din rejse præcis som du ønsker det. Denne tur er én af vores egne favoritter, men har du andre ønsker, sidder vores rejsekonsulenter klar til at opfylde din drøm.

Afrejsedatoer

Forhør dig hos din rejsekonsulent omkring startdatoer for denne rejse, så det passer ind i netop dit program. Turen kan også laves som privat tur mod et tillæg.

Gruppestørrelse

International gruppe med maks 15 personer

November - april

Pakkeliste

  • Euro i kontanter til hele opholdet i Cuba
  • Rejseforsikring på engelsk
  • Vandtæt/vindtæt jakke
  • Sommertøj og solhat
  • Vandflaske
  • Vandrestøvler eller -sko

Prisen er inklusiv

  • Flybillet Danmark - Havana t/r (inkl. bagage)
  • Visum til Cuba
  • Overnatninger ifølge program
  • Transport ifølge program
  • Måltider ifølge program
  • Guidet rundtur med engelsktalende guide i Havana
  • Salsalektion i Havana med en lokal dansepartner
  • Entré til Che Guevara-mausoleum
  • Vandretur til Salto de Caburni-vandfald
  • Vandretur i Parque Guanayara og El Cubano
  • Cykeltur i Topes de Collantes med engelsktalende guide
  • Rundtur i Trinidad med engelsktalende guide
  • Guidet rundtur med engelsktalende guide i Cienfuegos
  • Sejltur på Laguna del Tesoro
  • Guidet cykeltur i Soroa og Viñales-dalen
  • Minimum 15% rabat på rejseudstyr hos Jysk Rejsebureau
  • Tryghed på rejsen - nødtelefon åben 24/7
  • Dækning af pakkerejseloven og rejsegarantifonden

Prisen er eksklusiv

  • Rejse- og afbestillingsforsikring
  • Måltider, der ikke er nævnt i programmet
  • Ture og oplevelser, der ikke er nævnt i programmet
  • Drikkevarer
  • Drikkepenge

Prisbemærkning

Fraprisen er taget med udgangspunkt i lavsæson-priser. Reservationer i højsæson (fx jul/nytår og sommerferien) er normalvis højere end denne pris. Prisen er med forbehold for pladssituationen.

Det med småt

Vær opmærksom på at programmet er med forbehold for ændringer. Klimatiske forhold kan også medføre ændringer i programmet.

Bemærk, at deltagelse i trekking og ture er på eget ansvar, så husk at tegne rejseforsikring hjemmefra. Vi anbefaler Gouda Rejseforsikring, der dækker disse aktiviteter uden ekstra tillæg.

Da Jysk Rejsebureaus ture, aktiviteter og hoteller er meget populære, har vi kun mulighed for at tilbyde disse til kunder, der også køber flyrejsen igennem Jysk Rejsebureau.

Jysk Rejsebureau tager forbehold for programændringer, prisændringer og trykfejl.

Rejsekonsulenter

Vi har fundet de konsulenter, der bedst kan hjælpe dig med ovenstående oplevelser.

Se alle vores gratis foredrag

Tilmeld dig her
Til top