Her på siden finder du praktisk information og fakta om England.
England har tempereret kystklima ligesom Danmark, så du kan forvente nedbør på alle tider af året. Nedbørsmængden varierer meget landet over, så vær forberedt på rigelige mængder nedbør på vestkysten og et mindre vådt klima i London på østkysten. Vejret er generelt mildt, og temperaturerne bliver sjældent ubehageligt lave eller høje. Derfor kan England besøges året rundt, hvis blot du er indstillet på omskifteligt vejr og husker badeshorts i sommeren, paraplyen i efteråret og de lune vanter i vintermånederne.
Se klimatabeller over vejret i England her.
Penge
Storbritannien (England, Skotland, Wales og Nordirland) benytter møntenheden britiske pund (GBP). Symbolet for pund er £. Brugen af kreditkort er udbredt, men du kan risikere at en lille kiosk eller lignende kun tager kontanter. Så er der dog sjældent langt til næste hæveautomat, hvis du er i en by. Tjek den aktuelle kurs på: www.xe.com
Visumregler og indrejsekrav
Fra den 2. april 2025 skal alle indrejsende (uanset alder) til Storbritannien (England, Nordirland, Skotland og Wales) – med undtagelse af indehavere af britiske og irske pas – have en elektronisk forhåndsgodkendelse (eTA), inden de rejser til Storbritannien.
Det kan enten være via en eTA eller et eVisa.
EU-borgere, herunder danskere, kan søge om en britisk eTA fra den 5. marts 2025.
En eTA er elektronisk knyttet til et pas og gyldig i op til to år for flere indrejser.
Hvis rejsende modtager et nyt pas, skal de ansøge om en ny eTA.
Pris: 10 GBP pr. person.
Kravet gælder for alle, herunder turister, forretningsfolk, fodboldtilskuere, danskere på shoppingtur til Storbritannien eller for dem, der skifter fly i for eksempel London Heathrow for at flyve videre ud i verden. Det samme gælder flypassagerer, der ankommer til Storbritannien og blot skal skifte fly og fortsætte til et andet land.
Visumspørgsmål skal i øvrigt altid rettes til den britiske ambassade i Danmark.
Henvend dig til din rejsekonsulent angående de nuværende indrejsekrav til Storbritannien.
Indrejsekrav
Der kan forekomme indrejsekrav til England såsom specifikke krav til vaccinationer, forsikringsdækninger, helbredsattest og lignende. Henvend dig til din rejsekonsulent omkring nuværende indrejsekrav til England.
Transport
Dobbeltdækkerbusser:
London er kendt for sine ikoniske, røde dobbeltdækkerbusser. De traditionelle busser bliver langsomt udskiftet med en moderne, handicapvenlig model, men denne bevarer det røde ydre og de to etager. Man skal dog ikke nødvendigvis til hovedstaden, for at prøve dobbeltdækkerne. Flere engelske byer samt regionale linjebusser benytter også denne busmodel.
Undergrundsbanen:
Hvis turen går til London eller de omkringliggende byer, er undergrundsbanen (kaldt the Underground eller the Tube) meget effektiv. En del af jernbanenettet udgøres af verdens første undergrundsjernbane fra 1863.
Tog:
England har et velfungerende, privatiseret jernbanenet kaldt National Rail. Det dækker hele landet, men størstedelen af hovedstrækningerne går gennem London. Desuden kan du tage toget til Frankrig gennem den lange, undersøiske jernbanetunnel Eurotunnellen.
Drikkepenge
I de fleste lande er drikkepenge en del af lønningerne for de ansatte i servicebranchen. Derfor er det god kutyme (og nogle gange direkte nødvendigt) at give drikkepenge til fx rengøringspersonale, tjenere, guider, chauffører mv. afhængigt af det land du skal besøge. Vi anbefaler derfor at du sætter dig godt ind i hvor meget der er normalt at give i drikkepenge og til hvem inden du tager af sted på din rejse. Find fx information om drikkepenge i Lonely Planets guidebøger.
Praktisk info om at rejse i England
Klima og bedste rejsetidspunktEngland har tempereret kystklima ligesom Danmark, så du kan forvente nedbør på alle tider af året. Nedbørsmængden varierer meget landet over, så vær forberedt på rigelige mængder nedbør på vestkysten og et mindre vådt klima i London på østkysten. Vejret er generelt mildt, og temperaturerne bliver sjældent ubehageligt lave eller høje. Derfor kan England besøges året rundt, hvis blot du er indstillet på omskifteligt vejr og husker badeshorts i sommeren, paraplyen i efteråret og de lune vanter i vintermånederne.
Se klimatabeller over vejret i England her.
Penge
Storbritannien (England, Skotland, Wales og Nordirland) benytter møntenheden britiske pund (GBP). Symbolet for pund er £. Brugen af kreditkort er udbredt, men du kan risikere at en lille kiosk eller lignende kun tager kontanter. Så er der dog sjældent langt til næste hæveautomat, hvis du er i en by. Tjek den aktuelle kurs på: www.xe.com
Visumregler og indrejsekrav
Fra den 2. april 2025 skal alle indrejsende (uanset alder) til Storbritannien (England, Nordirland, Skotland og Wales) – med undtagelse af indehavere af britiske og irske pas – have en elektronisk forhåndsgodkendelse (eTA), inden de rejser til Storbritannien.
Det kan enten være via en eTA eller et eVisa.
EU-borgere, herunder danskere, kan søge om en britisk eTA fra den 5. marts 2025.
En eTA er elektronisk knyttet til et pas og gyldig i op til to år for flere indrejser.
Hvis rejsende modtager et nyt pas, skal de ansøge om en ny eTA.
Pris: 10 GBP pr. person.
Kravet gælder for alle, herunder turister, forretningsfolk, fodboldtilskuere, danskere på shoppingtur til Storbritannien eller for dem, der skifter fly i for eksempel London Heathrow for at flyve videre ud i verden. Det samme gælder flypassagerer, der ankommer til Storbritannien og blot skal skifte fly og fortsætte til et andet land.
Visumspørgsmål skal i øvrigt altid rettes til den britiske ambassade i Danmark.
Henvend dig til din rejsekonsulent angående de nuværende indrejsekrav til Storbritannien.
Indrejsekrav
Der kan forekomme indrejsekrav til England såsom specifikke krav til vaccinationer, forsikringsdækninger, helbredsattest og lignende. Henvend dig til din rejsekonsulent omkring nuværende indrejsekrav til England.
Transport
Dobbeltdækkerbusser:
London er kendt for sine ikoniske, røde dobbeltdækkerbusser. De traditionelle busser bliver langsomt udskiftet med en moderne, handicapvenlig model, men denne bevarer det røde ydre og de to etager. Man skal dog ikke nødvendigvis til hovedstaden, for at prøve dobbeltdækkerne. Flere engelske byer samt regionale linjebusser benytter også denne busmodel.
Undergrundsbanen:
Hvis turen går til London eller de omkringliggende byer, er undergrundsbanen (kaldt the Underground eller the Tube) meget effektiv. En del af jernbanenettet udgøres af verdens første undergrundsjernbane fra 1863.
Tog:
England har et velfungerende, privatiseret jernbanenet kaldt National Rail. Det dækker hele landet, men størstedelen af hovedstrækningerne går gennem London. Desuden kan du tage toget til Frankrig gennem den lange, undersøiske jernbanetunnel Eurotunnellen.
Drikkepenge
I de fleste lande er drikkepenge en del af lønningerne for de ansatte i servicebranchen. Derfor er det god kutyme (og nogle gange direkte nødvendigt) at give drikkepenge til fx rengøringspersonale, tjenere, guider, chauffører mv. afhængigt af det land du skal besøge. Vi anbefaler derfor at du sætter dig godt ind i hvor meget der er normalt at give i drikkepenge og til hvem inden du tager af sted på din rejse. Find fx information om drikkepenge i Lonely Planets guidebøger.
Fakta
Hovedstad: London
Sprog: Engelsk
Klima: Tempereret kystklima
Valuta: Britiske pund (GBP)
Religion: Majoriteten er kristne
Information om England
Den umiskendelige accentDu er landet i lufthavnen og fra første meddelelse over højtaleren, er der ingen tvivl. Du er i England. Den smukke britiske accent røber altid sig selv og er en fornøjelse bare at lytte til. Og så er det jo meget belejligt, at de lokale altid er til at kommunikere med.
Slotte og subkultur
I England drikker man te, man tiltaler hinanden høfligt og så er der aldrig langt til det næste storslåede slot, hvad end man er til middelalderslotte á la Warwick Castle eller det mere detaljerige dronningeresidens Buckingham Palace i midten af London. Men der er bestemt også en anden side af England. Især i storbyerne er der rå charme, fodboldfans, rock and roll og subkulturer af enhver slags.
Verdenskendt musik
Den kulturelle splittelse stopper ikke her. Englands musikscene byder nemlig også på noget for enhver smag. Af fortidens verdenskendte rockbands kan nævnes Queen og The Rolling Stones, i en lidt anden genre var Liverpool-drengene The Beatles og helt sin egen var David Bowie. Take That, Spice Girls, One Direction, Elton John, Adele og listen kunne fortsætte langt endnu. Derudover er der i især London en stolt musicaltradition, og her kan man virkelig se nogle fantastiske, gennemøvede opsætninger.
Tærter og andet godt til ganen
De fleste steder i verden kan du bestille en ’English breakfast’, og dette gælder naturligvis også i England. Start dagen ud med røræg, pølser, bacon, baked beans og svampe. Senere på dagen byder menukortene altid på tærter med alverdens indhold og gerne suppleret af kartoffelmos og sovs. Skal det gå lidt stærkt er fish n’ chips (simpelthen bare en fiskefilet med pommes frites) en klassiker. Hvis du ikke er stor tilhænger af det britiske køkken, kan du glæde dig over, at Englands tid som kolonimagt har indført flere retter til landet. Her har især den stærke, indiske karryret ’chicken tikka masala’ fundet sin plads i briternes hjerter.