Hele familien vil elske denne kør-selv rejse på Færøerne!
Turen starter med at I kører til Sandoy - også kaldet Saga-Øen. Her har I base i 3 nætter i et sommerhus. På øen skal I blandt andet se verdens største postkasse i bygden Skopun, og I lader jer fascinere af de spændende historier om hekse og trolde, som I får af en lokal guide. Turen afsluttes med boller, vafler eller pandekager.
Senere har I en dag på opdagelse i den charmerende hovedstad Torshavn, inden I drager til øen Eysturoy. Også på Eysturoy overnattes der i sommerhus, hvor fra I kan tage på dagsture og nyde de lange sommeraftner.
Under hele opholdet har I billeje, så I nemt kan udforske Færøernes rå natur og imødekommende befolkning. Landet har glimrende infrastruktur med fine veje og gode forbindelser mellem øerne, så familien har de perfekte forudsætninger for at tage på opdagelse.
Få information og fakta om Færøerne her
Se alle vores andre fantastiske rejseforslag på Færøerne her
Det er muligt at rejse til Færøerne året rundt, da hver sæson har hver sin charme. Trods sin isolerede beliggenhed i det nordlige Atlanterhav er klimaet relativt mildt på grund af Golfstrømmen.
Sommerperioden er kendetegnet ved at være meget lyse (næsten hele døgnet) med gennemsnitstemperaturer omkring 10-15 grader.
I vinterperioden ligger gennemsnitstemperaturen omkring frysepunktet, men opleves overraskende mildt.
Vejret på Færøerne er meget omskifteligt, og man kan opleve det unikke at have alle fire sæsoner på én dag.
Vores anbefalinger om bedste rejsetidspunkt til Færøerne er baseret på, hvordan klimaet har været tidligere år.
1. dag: Afrejse fra Danmark og ankomst Færøerne
I lander på Færøerne efter cirka to timers direkte flyvning fra Danmark, og afhenter jeres lejebil i lufthavnen. Her fra kører i via Torshavn og gennem bølgende dale og over høje fjelde til færgehavnen Gamlarætt, hvor I tager den 10,8 km lange undersøiske tunnel, netop åbnet i 2023, til øen Sandoy.
I Skopun finder I verdens største postkasse, som kan ses ved at køre en tur gennem bygden. Det er en sjov oplevelse for familien at tage et billede ved siden af denne blå kæmpe.
Fortsæt til den lille bygd på øen, hvor I skal bo i et sommerhus de kommende 3 nætter.
2. dag: Røverhistorier på Sandoy
Øen Sandoy er cirka 100km2, og bliver kaldt Saga-Øen. Med en række charmerende kystbygder, græssende får på fjeldsiderne, spredte sorte sandstrande og krystalklare søer, er det uden tvivl nogen skønne dage, som I har foran jer på dette sted.
Historisk siges det, at der boede hekse, trolde og vikinger på øen, så stedet emmer af spændende historier og sagn. Den historie, som I skal opleve sammen med en lokal guide, er historien om heksehullet - stadig i dag kan man se heksens fodspor! Turen afsluttes med boller, vafler eller pandekager.
Derefter kan I eksempelvis køre videre mod stranden Søltuvík, hvor I kan nyde en medbragt frokost i det fri.
3. dag: På egen hånd på Sandoy
Dagen i dag er på egen hånd på øen.
Er I glade for den aktive rejse, er vandreture en fremragende måde at opleve mere af øen. Fra Húsavík går der eksempelvis en række vandrestier, der fører gennem bjergene til Skálavík og Dalur.
Hvis man ønsker en lokal kulturoplevelse, kan der tilkøbes et besøg hos lokal færøsk familie. Her får I en hyggelig stund, og oplever den færøske gæstfrihed. I bliver introduceret og fortalt om det lokale samfund og levevis, mens der serveres hjemmebag og saft/kaffe.
4. dag: Torshavn og Eysturoy
I dag kører I retur til hovedstaden Torshavn, hvor I kan nyde resten af dagen. Byen er verdens mindste hovedstad og utrolig charmerende. Her holdes traditionerne kært, og borgerne er stolte af deres kulturelle baggrund. Men samtidig følger de med på de internationale trends, hvilket gør byen 'levende'. Gå gerne på opdagelse i den gamle bydel Reyn med de små gyder og huse med græsbeklædte tag.
Eller hvad med at opleve det sjove akvarium Sjósavnið, hvor saltvandsfisk fra havet omkring Færøerne præsenteres.
Efter noget tid i Torshavn sætter I jer atter i bilen, og kører mod øen Eysturoy, hvor I indkvarterer jer i jeres sommerhus for de næste fire nætter.
5.-7. dag: På egen hånd i fantastiske Færøerne
I har nu nogle dage på egen hånd, hvor I kan tage ud og opleve landet med jeres lejede bil. Eysturoy er den næststørste på Færøerne. Øen har lange fjorde og mange små bygder, hvor man stadig kan fornemme de barske levevilkår, som færingerne levede under før i tiden.
En oplagt tur er til Gjógv, som er den mest nordlige landsby på øen. Denne smukke, rolige og velbevarede landsby er idyllisk beliggende med bjerge til alle sider.
Med færre end 50 indbyggere, der alle bor i gamle træhuse med græsdækket tag, har Gjógv en overflod af charme. Her er desuden gode vandrestier, der tilbyder spektakulære udsigter over Nordatlanten og de omkringliggende øer.
Mulighederne for aktiviteter er utallige - der er grotteture, bådture - eller hvad med at tage ud og fiske hele familien? Der er naturligvis også masser af plads og tid til bare at slappe af i familiens skød i sommerhuset med en god bog eller et slag yatzy.
8. dag: Afrejse til Danmark
I kører tilbage til lufthavnen, hvor I afleverer bilen inden I hopper på flyet tilbage til Danmark
Ønsker man at deltage på besøget hos den lokale familie på Sandoy skal dette bestilles hjemmefra inden afrejse.