Rejsen er perfekt til par eller familier, der ønsker en skøn badeferie med komfort. Du kan naturligvis også vælge billigere hoteller på rejsen.
Begynd dit eventyr med et kort besøg i den filippinske hovedstad Manila, hvor du har mulighed for at udforske byen på egen hånd. Herfra flyver du sydover mod de eksotiske strande på Panglao ved øen Bohol. Med udgangspunkt i dit skønne resort kan du opleve det farverige liv under havoverfladen eller slappe af ved den lange sandstrand. På Bohol finder du et smukt og bakket landskab ved navn ”Chocolate Hills”. Du kan også opleve den sjældne spøgelsesabe Tartier, der ikke er større end en menneskehånd. Af andre sjove oplevelser kan du prøve flodcruise og stand-up paddle boarding på Bohols Loboc-flod.
Fra Panglao og Bohol går rejsen videre til øen Siquijor, der ligger ud for Cebus sydvestlige kyststrækning. På øen finder du en række mindre vandfald, flotte strande og et liv under vandet, som er intet mindre end fantastisk! Øen er desuden kendt for befolkningens overtro, da mange af de lokale tror på overnaturlige fænomener, hvilket har givet øen tilnavnet "Filippinernes Jamaica.”
Du flyver hjem fra byen Dumaguete og har en enkelt overnatning i Manila inden hjemrejsen til Danmark.
Få information og fakta om Filippinerne her.
Se alle vores andre spændende rejseforslag i Filippinerne her.
Turen kan gennemføres hele året.
Filippinerne har to årstider. Tørtiden ligger i perioden november til maj. Her er gennemsnitstemperaturen ca. 28 grader. Regntiden ligger fra juni til oktober, og her stiger gennemsnitstemperaturen til ca. 32 grader. I regntiden forekommer der kraftige tropiske regnskyl, men der er sjældent tale om heldagsregn, og Filippinerne kan sagtens besøges i denne periode.
1. dag: Afrejse fra Danmark
I dag rejser du fra Danmark mod Filippinernes hovedstad Manila, hvor du ankommer næste dag. Afhængig af flyselskabet vil der være 1-2 mellemlandinger undervejs.
2. dag: Ankomst til Manila
Ved ankomst til Manila bliver du hentet i lufthavnen af en chauffør og kørt ind til dit hotel. Resten af dagen er til fri disposition. Du kan f.eks. bruge dagen på at opleve Manilas kunstmuseum "Manila Contemporary", eller du kan opleve det skøre skomuseum i Marikina, hvor den tidlige førstedame Imelda Marcos har ikke mindre end 749 par sko udstillet. Du kan også tage ud til "Mall of Asia", der er et af Asiens største shoppingcentre, hvor du kan gå på opdagelse i de mange forretninger og cafeer eller besøge lokale markeder.
3. dag: Byrundtur i Manila
Efter en solid morgenmad er du klar til at lære mere om Manila. På en guidet tur gennem byen vil du lære om Filippinernes historie og få indsigt i befolkningens diversitet, kultur og arv. Et af højdepunkterne på turen er et besøg i den befæstede by Intramuros, hvor du går gennem historiske gader og smuk arkitektur fra kolonitiden. Senere vil du også opleve det moderne Manila, hvor du virkelig mærker kontrasterne i både arkitektur og lokalliv i den store metropol. Resten af dagen har du tid på egen hånd i byen. (
M)
4. dag: Afgang fra Manila til Panglao
Denne morgen bliver du hentet på hotellet og kørt til indenrigslufthavnen i Manila. Herfra flyver du til Bohol og Panglaos lufthavn. Flyveturen varer ca. en time, og ved ankomst bliver du hentet og kørt til dit hotel. Panglao er kendt for sine sandstrande, og dit hotel har en dejlig beliggenhed lige ved vandet. Resten af dagen er til fri disposition, og du kan bruge eftermiddagen på at nyde de dejlige omgivelser på og omkring resortet. (
M)
5. dag: Eksotisk badeferie på Panglao
De næste fire dage skal du tilbringe på øen Panglao. Der er planlagt spændende oplevelser til lands og til vands, men først har du tid til at slappe af ved Panglaos paradisstrande. Nyd dagen på egen hånd. (
M)
6. dag: Dagstur til Bohols natur og seværdigheder
I dag er det tid til at udforske naboøens smukke landskab. Bohol er kendt for sine smukke og lidt spøjse geologiske formationer "Chocolate Hills" og den sjældne spøgelsesabe Tartier. Begge dele får du at se i dag på en guidet dagstur. Turen starter med et besøg på udsigtspunktet ved ”Chocolate Hills”. De 1268 kegleformede bakker står spredt ud på et areal på 50 kvadratkilometer. De er dækket af græs og i den tørre sæson tørrer græsset ud og bliver brunt – hvilket har givet de unikke bakker det særprægede navn. Turen går videre til et besøg ved ”Tarsier Sanctuary”, hvor du kan møde den sjældne spøgelsesabe. Det er en af verdens mindste aber – ikke større end en menneskehånd. Du nyder frokosten i skønne omgivelser om bord på en lille båd, der langsomt sejler dig ned ad den kringlede Loboc-flod. (
M)
7. dag: Ø-hop fra Panglao
Dagen starter tidligt med en kop kaffe og morgenmad, så du er klar til at opleve øerne og paradisstrandende omkring Panglao. Det bliver en afslappende dag på båden og ved strandende, hvor du bliver forkælet med fantastisk snorkling, dejlige strande og lækker mad. Du har resten af dagen på egen hånd. (
M,
F)
8. dag: Eksotisk badeferie på Panglao
I dag har du endnu en fridag på Panglao. Du kan bruge dagen i en hængekøje på stranden, eller du kan udnytte øens mange gode muligheder for snorkling og dykning. (
M)
9. dag: Fra Panglao til Siquijor
I dag er det tid til at tage afsked med Panglao, men kun for at sige goddag til endnu en perle i Visayas-regionen, nemlig øen Siquijor. Du bliver hentet på hotellet om eftermiddagen og kørt til havnen. Herfra sejler du med offentlig færge til Siquijor. Turen varer ca. fire timer (færgeoverfarten kan være med et bådskift på øen Cebu). Ved ankomst til Siquijor bliver du hentet og kørt til dit hotel, der ligger lige ned til endnu en dejlig strand. Resten af dagen er til fri disposition. (
M)
10. dag: Ø-sightseeing på Siquijor
Tag en dyb indånding og nyd Siquijors friske morgenluft. I dag står programmet på en ø-sightseeing rundt på bountyøen Siquijor. Første stop er det 400 år gamle Banyan-træ. De lokale mener, at dette træ er beboet af øens ånder, og træet forsyner den lokale landsby med rent drikkevand. Derefter besøger du St. Isidore-kirken, der blev bygget af spanske præster i 1884. Det er en af de største og ældste kirker i Asien og anses som et nationalhistorisk vartegn. Turen går herefter videre til ”Cambugahay Waterfalls” - et vandfald i tre niveauer med forfriskende vand, der indbyder til en afkølende svømmetur. Din guide vil under hele turen fortælle dig historier om livet her på den fortryllende ø.(
M)
11-12. dag: Oplev øen Siquijor
De næste 4 dage kan du udforske Siquijors vidunderlige omgivelser eller slappe af ved stranden. Siquijor bliver i Filippinerne omtalt som en magisk og mystisk ø, og der går rygter om, at der stadig bor hekse på øen. Det er dog primært øens vidunderlige strande og interessante undervandsliv, der tiltrækker de rejsende. Øen byder også på flere spændende huler, bl.a. drypstenshulen Cantabon. (
M)
13. dag: Fra Siquijor til Dumaguete og retur til Manila
Du bliver hentet på hotellet denne morgen og kørt til havnen. Herfra sejler du med offentlig færge til Dumaguete og flyver tilbage til Manila. Du bliver hentet i lufthavnen og kørt til dit hotel i landets hovedstad. Resten af dagen er til fri disposition. (
M)
14. dag: Hjemrejse fra Manila til Danmark
Efter to uger med skønne strandoplevelser på Filippinerne går turen atter hjemad. Denne dag bliver du hentet på hotellet og kørt til lufthavnen i Manila. Tidspunktet afhænger af dit oversøiske fly. (
M)
15. dag: Ankomst til Danmark
I dag lander du igen i Danmark. Det kan også være en senere dato, hvis det passer bedre til din rejse. Ankomsttidspunktet i Danmark afhænger af flyselskabet og kan skræddersyes til dine rejseplaner.
Husk at tegne rejseforsikring hjemmefra. Vi anbefaler Gouda Rejseforsikring.