Coron gemmer på den kendte Kayangan Lake, hvor stejle, træbeklædte klipper troner sig op i det turkisblå vand. Her er smuk natur, laguner og afslappet feriestemning. Det er også fra Coron, at man kan besøge Apo Reef, der er et af de største koralrev i det filippinske øhav og et sandt dykkerparadis med hajer, skildpadder og farverige fisk.