Oplev en stemningsfuld rejse fra det hektiske Nordindien til Sydindiens smukke strande ved Goa og unikke natur i Backwaters.
Du rejser i en international gruppe sammen med andre unge. Sammen oplever I solopgangen over Pushkars templer og besøger Gandhis ashram, inden I tager på backwatertur på kanalerne i Kerala. I overnatter hos lokale familier og smager på traditionelle retter. De vigtigste udflugter er inkluderet i rejsen, men der er også god tid i programmet til, at I selv kan tage på opdagelse.
Under hele rejsen er I i selskab med hinanden og en dygtig engelsktalende guide, som kan være behjælpelig med forslag til aktiviteter og hjælpe med at guide jer gennem det – til tider – hektiske Indien. Dette er Indien, når det er bedst!
Få information og fakta om Indien her
Se alle vores andre fantastiske rejseforslag i Indien her
Turen kan gennemføres året rundt, men den bedste periode er fra starten af oktoberr til midten af april. Om sommeren er temperaturen ofte meget høj – helt op til 40 grader. Monsunen er fra juli til september.
1. dag: Afrejse fra Danmark
Afrejse fra Danmark mod Delhi, Indiens hovedstad, hvor du som regel ankommer omkring midnat (afhængigt af hvilke flyselskab der flyves med).
2. dag: Ankomst til Delhi
Velkommen til Indien! Du bliver hentet i lufthavnen og kørt til dit hotel. Dagen er til fri disposition til at hvile ud ovenpå flyveturen. Sidst på eftermiddagen mødes du med din internationale rejseleder og dine medrejsende og hører nærmere om de næste ugers program.
3. dag: Delhi - Agra
Der er afgang med morgentoget fra Delhi til Agra. Togturen er en kæmpe - og næsten uundgåelig - oplevelse i Indien. Det indiske togsystem er det største jernbanesystem i Asien og verdens største arbejdsplads med over 1.6 mio. medarbejdere! En rejse til Indien er ikke fuldendt uden mindst én togrejse.
Agra er hjem for Indiens velnok største seværdighed; det storslåede Taj Mahal, som også er et af verdens syv vidundere. Besøg mausoleet ved solnedgang eller solopgang for de bedste billeder.
Agra Fort – kendt som Det Røde Fort – er også et ”must” i Agra. Fortet er på UNESCO’s liste over Verdens Kulturarv og er måske Indiens vigtigste fort. Under stormogulernes herredømme fungerede fortet (der nærmest er en hel by) som hovedstad. I 1857 var her, under Indiens løsrivelsesproces fra englænderne, et stort slag, som trods nedkæmpelse fra englændernes side alligevel ofte regnes som begyndelse på enden for englændernes herredømme over Indien.
4-5. dag: Agra - Jaipur
I dag rejses der med lokal bus til det eventyrlige Rajasthan, og første stop er Jaipur. Byen blev grundlagt i 1772 og er kendt som “Den Lyserøde By” på grund af de mange lyserøde huse i den gamle bydel. Jaipur rummer en livlig og kontrastfyldt bymidte, hvor det er helt almindeligt at se både kameler, hellige køer og elefanter i bybilledet.
Under opholdet i Jaipur besøger vi bl.a. Amber Fort, hvorefter du er fri til selv at se de andre seværdigheder som Jaigarh Fort, Hawa Mahal, City Palace, og Jantar Mantar. Amber Fort er smukt placeret på en bjergtop. Stedet er et kæmpe kompleks af paladser, pavilloner, haver og templer bygget over to århundreder. Vi skal på en guidet rundtur i fortet, da det er næsten umuligt at få det fulde overblik på egen hånd. Amber Fort er forbundet med Jaigarh Fort, der er optaget i Guinness Rekordbog, fordi verdens største kanon bevogter fortet. City Palace, som er en tidligere kongelig bolig, er også et besøg værd. Arkitekturen er en blanding af Rajastan og Mughal stilarter. Jaipur er også kendt for at være Rajasthans bedste shopping by, her findes mange forskellige bazarer
6. dag: Jaipur - Tordi Sagar
I området omkring Tordi Sagar oplever vi livet på landet i Indien. Vi besøger pottemagere, skomagere og små markeder. Oplev solnedgangen fra sandbankerne og gå ture i de flotte landskaber og tag et spil cricket med de lokale. (
A)
7. dag: Tordi Sagar - Pushkar
Før I forlader Tordi Sagar, nydes en lokal frokost. Herefter forsætter rejsen mod Pushkar. Ved ankomst til er der lidt tid til at komme godt på plads på hotellet, inden jeres guide vil tage jer på en tur rundt i den farverige by. (
M,
F)
8. dag: Pushkar
Pushkar har en afslappet atmosfære og er en vigtig by for pilgrimme, som kommer hertil for at bade i Indiens helligste sø, som deler navn med byen. Ingen pilgrimsfærd er fuldendt, før man har badet i Pushkar søens hellige vand. Byen er så hellig for hinduerne, at alkohol, kød og æg ligefrem er forbudt i byen.
Pushkar er også kendt for sit årlige kamelmarked, som finder sted en gang om året og er verdens største. Det fejres ved fuldmåne – den dag, hvor hinduguden Brahma ifølge legenden sprang op af søen. Verdens eneste Brahma-tempel findes derfor naturligt nok også i Pushkar.
Før daggry går I op til Savitri templet for at se solopgangen over dette hellige område. Resten af dagen er til fri disposition. Den lille by er populær blandt backpackere, der slapper af på byens hyggelige caféer. Du kan også tage på kameltur i ørkenen eller besøge et af de mange markeder i byen.
9-11. dag: Pushkar - Udaipur
Turen forsætter sydpå til Udaipur, der ligger ved den store kunstige sø, Pichola. Søen er blot én af mange i området og det står i skærende kontrast til resten af den tørre Rajasthanprovins. Byen benævnes ofte som den mest romantiske by i hele Indien, og er da også enorm charmerende med sine skrå gader, de mange paladser med fantastisk flotte haver og de betagende søer, som også giver byen tilnavnet ”Østens Venedig”.
Dagene i Udaipur bruges bl.a. til besøg ved Monsoon Palace, som ligger højt over byen og giver en fænomenal udsigt til søerne og resten af byen. Paladset er egentlig et fort og det rigtige navn er Sajjangarh Fort. Det blev bygget så man kunne holde øje med himlen og skyerne, der varslede monsunens komme – derfor tilnavnet Monsoon Palace.
12. dag: Udaipur - Ahmedabad og videre til Mumbai med nattog
I dag besøges Gandhis ashram i Ahmedabad der i dag er omdannet til nationalt mindesmærke og museum. Her samlede den åndelige leder sine tilhængere og udviklede sine ideer. Efter besøget stiger du ombord på nattoget mod Mumbai.
13. dag: Mumbai
Mumbai, tidligere kendt som Bombay, er Indiens finansielle centrum og verdens femte tættest befolkede by. Byen er også Indiens underholdnings-hovedstad og hjem for det verdenskendte Bollywood. Det kan varmt anbefales at tage ind og se en ægte Bollywood-film. Selv om du ikke forstår et ord Hindi, er det en fantastisk filmisk og menneskelig oplevelse. Udbrud og kropssprog ikke har nogen sprogbarriere og inderne udtrykker sig højlydt under filmen.
Stå evt. tidligt op en morgen og tag ned på den store havn Sassoon, hvor en stor del af byens fisk bliver håndteret og handlet hele dagen lang. Om aftenen kan byens berømte natteliv desuden opleves.
14-15. dag: Med fly fra Mumbai - Goa
Efter en kort flytur fra Mumbai, ankommer I ved middagstid til Goa til jeres indkvartering, som ligger lige på stranden.
Goa er Indiens mest populære rejsemål, både blandt inderne selv og blandt internationale rejsende, som ønsker en afslappet strandferie. Den gamle portugisiske koloni er kendt for sine mange skønne strande, spektakulære solnedgange, frodige vegetation, rige kultur, farverige festivaller og en meget gæstfri befolkning. Dagene er til fri disposition til at nyde Goa.
16. dag: Med fly fra Goa - Kochi
Næste stop på turen er Kochi i Kerala provinsen. Efter en kort flytur fra Goa ankommer I til den hyggelige gamle koloniby. Eneste plan i dag er et gruppemøde sidst på dagen, hvor nye rejsende tilslutter sig turen.
Dagen kan bruges på at slentre en tur i byen, slappe af på de hyggelige cafeer eller sætte dig ved vandet og observére fiskerne arbejde med deres store flotte fiskenet bundet op på høje pæle.
17. dag: Kochi - Alleppey
I dag fortsætter turen til Alleppey, som ligger i smukke omgivelser i Keralas Backwaters. I skal overnatte i et homestay i området. Dette er en enestående mulighed for at komme tæt på de lokale, høre om deres liv og smage på deres traditionelle retter. I bor hos forskellige familier, men familierne bor tæt på hinanden, og der vil være et familiemedlem i hvert hus som taler nogenlunde engelsk. Hen på eftermiddagen udforsker I øen med en engelsktalende guide og lærer mere om de lokales levestil. (
F,
A)
18. dag: Alleppey - Kollam
Fra Alleppey rejser I ad vandvejene med en mindre flodbåd plus bus til Kollam. Undervejs nydes Backwaters smukke netværk af laguner, søer og kanaler, som dels er dannet naturligt dels skabt at mennesker. Det er spændende at iagttage livet langs bredden og i de små landsbyer i passerer undervejs.
Backwaters er mere end 900 km vandvej med et helt unikt økosystem. Saltvand fra det Arabiske Hav mødes her med ferskvand fra floderne. En sejltur på backwaters er en uforglemmelig oplevelse! (
M,
F)
19-20. dag: Kollam – Varkala
Det er kun en kort tur fra Kollam til strandbyen Varkala. Varkala er kendt for sin skønne strand og sit smukke landsskab. En høj klippe stopper brat og fint sand strækker sig ned til havet. Her ligger små hoteller, restauranter og hyggelige caféer med en god atmosfære.
Stå evt. tidligt op om morgenen og oplev de lokale fiskere stå i vandkanten og trække store fiskenet på land.
21. dag: Varkala - Kochi
I dag går turen tilbage til Kochi med toget. Ved ankomst bliver I vist rundt til nogle af Kochis største seværdigheder. Fx skal I besøge Fort Kochi, den jødiske Pardesi Synagogue fra 1568, Indiens ældste europæiskbyggede kirke St. Francis kirken, hvor Vasco Da Gama blev begravet og det hollandske palads, der blev bygget af portugiserne i 1557. Efter talrige oplevelser gennem Indien, er aftenen sat af til en drink med dine nye venner i gruppen.
22. dag: Afrejse Kochi og ankomst Danmark
Det er blevet tid at sige farvel til dine medrejsende. Efter tre uger i vidunderlige Indien, går turen atter hjemad mod Danmark.
Der er en lokal engelsktalende guide med under hele turen.
Rejsen som beskrevet her er kun til rejsende mellem 18-39 år. Er du over 39 så ring alligevel til os. Vi kan skræddersy den samme tur til dig, hvor du enten rejser på egen hånd eller sammen med en anden gruppe.