Indien er kaotisk og eventyrligt, uoverskueligt og nærværende - et bombardement af sanseindtryk. Ud og ind mellem hinanden vrimler mænd med turbaner, kvinder i farvestrålende sarier, dyttende biler, grønne autorickshaws, slidte cykeltaxier, æsler, kameler og hellige køer.