16 dage
Inkl. fly og indtjekket bagage
Fra 18.295,-
Indhent tilbud Book møde 70 20 19 15
Glæd dig til et stort og varieret eventyr, der byder på hele tre lande og alt fra jungle og vildt dyreliv til storbyliv og afslapning på en paradisisk ø. Singapore vil imponere med sin arkitektur, høje bygninger, spændende seværdigheder og kulturelle bydele som Chinatown og Little India, mens øen Sumatra i Indonesien vil fascinere med sin dybe jungle og rige dyreliv. Her kan du bl.a. være heldig at støde på vilde orangutanger – en helt unik oplevelse, som med garanti vil lagres i hukommelsen til evig tid. Du vil på Sumatra vandre gennem junglen over flere dage, hvilket giver dig rig mulighed for at komme i nær kontakt med dyrelivet. Efter spændende dage i junglen karakteriseret af et højt aktivitetsniveau kan du se frem til at slappe af på Perhentian Islands i Malaysia. Denne øgruppe er blandt Malaysias bedste. Her kan du nyde synet af kridhvide sandstrande og azurblåt hav, som akkompagneres af lyden af skvulpende bølger og svajende palmer. Find din plads i solen, snup en snorkel- eller dykkertur i havet, nap en tur i kajak eller find afsted på endnu en vandretur i junglen. Perhentian Islands er det perfekte sted at runde din rejse af.

Vi giver dig her et af vores bedste bud på en komplet sammensat rejse, som egner sig godt til både backpackere og familier. Foruden en god sammensætning af destinationer og oplevelser får du på rejsen overnatninger på komfortable budgethoteller og i autentiske junglecamps. Desuden er alle fly samt mange transfers, udflugter og måltider inklusiv i rejsens pris. Har du andre ønsker til rejsen, for eksempel ift. overnatninger, antal dage hvert sted eller ønske om et stop i Kuala Lumpur, anbefaler vi, at du taler med din rejsekonsulent herom. Denne rejse kan skræddersyes, så den matcher netop dine rejsedrømme og budget.

Få information og fakta om Singapore her. Se alle vores andre fantastiske rejseforslag i Singapore her.
Få information og fakta om Indonesien her. Se alle vores andre fantastiske rejseforslag i Indonesien her.
Få information og fakta om Malaysia her. Se alle vores andre fantastiske rejseforslag i Malaysia her.

Bedste rejseperiode

Indonesien, Singapore og Malaysia har to årstider. Regntiden fra november til marts, og tørtiden fra april/maj til oktober. De fleste rejsende foretrækker tørtiden, hvor vejret er mest stabilt, selvom du stadig skal regne med en byge i ny og næ.

Rejsen er bedst i tørsæsonen fra maj til oktober og udvalget af åbne hoteller på Perhentian Islands er meget begrænset i regntiden fra november til april.

Dagsprogram

Fold program ud
1. dag: Afrejse fra Danmark
Denne dag er der afgang fra Danmark. Du har en længere rejse i vente og vil tilbringe natten i et fly på vej mod Singapore.
2. dag: Ankomst til Singapore
Du ankommer til Singapore og finder på egen hånd fra lufthavnen til dit hotel, som er godt beliggende i centrum af byen. Resten af dagen har du til at puste ud ovenpå den lange rejse og se dig om i den spændende storby, du netop er ankommet til.
3-4. dag: På opdagelse i Singapore
Singapore er en interessant storby og østat sammensat af hele 63 øer. Du har de næste to dage på egen hånd, så du kan nå at suge det bedste af byen til dig. For eksempel kan du snuppe en spadseretur i Gardens by the Bay, som byder på grønne arealer og ikoniske kæmpetræer, som oplyses på fin vis i aftentimerne. Nær Gardens by the Bay finder du det verdensberømte Marina Bay Sands, som huser en tagpool med en fortrinlig udsigt over byen. Foretrækker du en dag på stranden, kan du overveje en udflugt til Sentosa. I Singapore kan du også bruge dagen på at shoppe i de mange hyggelige gader og storcentre. Ligeså kan du lægge vejen forbi Chinatown eller Little India, som formår at bringe dig en smuttur til de to lande. I begge bydele serveres der lækre, lokale retter kreeret med inspiration fra Kina og Indien.
5. dag: Afrejse til Sumatra i Indonesien
Indonesien kalder. Din rejse fortsætter med fly fra Singapore til Medan, som er beliggende på øen Sumatra. Efter ankomst bliver du mødt af din chauffør, som kører dig til din eco-lodge i Bukit Lawang, hvor resten af dagen kan bruges på at slappe af eller se dig om i de nye omgivelser. Sumatra er blandt Indonesiens største øer og den sjette største ø i verdenen. Øen er kendetegnet af sine vilde landskaber og smukke natur. På denne ø finder du utallige vulkaner samt store mængder af dyb jungle og øde sandstrande. Dette scenarie tilsættes en interessant sammensmeltning af folkefærd. Her kan du møde alt fra det venlige Batak-folk og Nias-stammefolket til kinesiske og muslimske samfund. De næste dage skal du opdage alt det smukke og spændende, øen har at byde på.
6-7. dag: Junglevandring og mulighed for at spotte orangutanger
Efter morgenmad starter din trekking-oplevelse i Gunung Leuser National Park. Du kan forvente to dage, som hver især byder på ca. seks til syv timers vandring gennem regnskoven i kuperet terræn, der godt kan få pulsen op. Hold øjne og ører åbne disse dage. Undervejs på din vandretur er der mulighed for at spotte bl.a. aber, flyvende egern, påfugle og ikke mindst vilde orangutanger, som øen som et af de eneste steder i verden er kendt for at huse. Din lokale guide fortæller undervejs om regnskovens fauna og flora. Over de næste to dage overnatter du i to forskellige overnatningslejre. Begge overnatningssteder består af en simpel bivuak lavet af bambusstænger og grene. Disse camps byder kun på det mest basale. Guiderne vil lave lokal mad, og aftenen kan blive brugt til at spille kort eller sidde omkring lejrbålet og snakke med gruppens øvrige deltagere. (M, F, A)
8. dag: Afslutning af vandreturen og tubbing i regnskoven
Du starter dagen ud med en gang morgenmad i din jungle camp, hvorefter du tilbagelægger det sidste stykke af din vandretur i regnskoven. I alt byder dagen på tre til fire timers vandring. Du slutter vandringen ved en flod. Her kan du se frem til en sjov tubbing-oplevelse. I store baderinge vil du flyde langs floden i ca. 45 minutter og nyde junglen på en anderledes og givende måde. Siden fragtes du til dit hotel nær lufthavnen i Medan, så du er klar til at rejse videre dagen efter. (M, F)
9. dag: Videre rejse til Malaysia
Nye eventyr venter forude. Det er blevet tid til at tage afsked med Indonesien. Fra lufthavnen i Medan flyver du til Kota Bharu i Malaysia. Herfra er der arrangeret transfer til dig via land og vand til den skønne øgruppe Perhentian, hvor du skal bo på resort på øen Perhentian Besar. De næste dage skal du bruge under svajende palmer og nyde lyden af skvulpende bølger ved de smukke sandstrande. Glæd dig til at runde din rejse af med maner og masser af afslapning i skønne omgivelser. (M)
10-14. dag: Fritid og afslapning på Perhentian Islands
Perhentian Islands er blandt Malaysias smukkeste øer. Sandstrandene er kridhvide, havvandet har den helt rette azurblå farve og regnskov pryder landskabet. Disse dage står det dig frit for, hvad du vil bruge tiden på, da intet er programlagt. Du bor på Perhentian Besar, som er den største af øerne, men kan med fordel vælge at besøge de mindre øer, for eksempel Perhentian Kecil, som er en yndet destination blandt backpackere. Desuden kan du bruge tiden på at snorkle eller dykke i det krystalklare vand, som er hjem for smukke koralrev, mens en kajaktur også er alletiders oplevelse på disse kanter. Du kan desuden tage på junglevandring og være heldig at støde på aber og de enorme monitor lizards. Ikke mindst kan du bruge tiden på at slappe af under palmerne til lyden af bølgerne. (M)
15. dag: Hjemrejse fra Kota Bharu
Din rejse lakker mod enden. I dag er der arrangeret transfer til dig retur til lufthavnen i Kota Bharu, hvorfra du begynder din rejse mod Danmark. Sandsynligvis rejser du hjem med rygsækken fuld af store oplevelser. (M)
16. dag: Ankomst til Danmark
Denne dag ankommer du til Danmark. Ankomsttidspunktet vil være afhængig af, hvilket selskab du flyver med.

Overnatninger

3 overnatninger på ST Signature Tanjong Pagar i Singapore
1 overnatning på Eco Lodge Bukit Lawang i Bukit Lawang
2 overnatninger i simpel telt /bivuak i junglen ved Bukit Lawang
1 overnatning på hotel i Horison Sky Kualanamu i Medan
6 overnatninger på Tuna Bay Resort på Perhentian Island

Jysk Rejsebureau kan tilbyde alt fra hostel til turistklasse- og luksusresorts. Det er også muligt, at udskifte 3-dages trekkingturen med overnatninger i Bukit Lawang og tage på dagsture i junglen med guide.

Information

Hvad betyder frapris?

Prisen afhænger af rejseperiode, antal rejsende samt om du rejser med børn, og kan variere fra dag til dag afhængigt af pladssituationen på flyene. Derfor er denne pris en frapris. Kontakt os for en nøjagtig pris på din rejse.

Hvad er med / ikke med?

Længere nede på siden kan du se hvad der er inkluderet / ikke inkluderet i prisen.

Kan rejseforslaget ændres?

Ja, du kan få skræddersyet din rejse præcis som du ønsker det. Denne tur er én af vores egne favoritter, men har du andre ønsker, sidder vores rejsekonsulenter klar til at opfylde din drøm.

Afrejsedatoer

Denne aktivitet starter hver dag.

Maj - oktober

Pakkeliste

  • Håndklæde og badetøj
  • Gode sko
  • Gode sandaler
  • Tøj til både varme og kolde temperaturer
  • Regnslag kan evt. købes lokalt
  • Evt. eget snorklingsudstyr

Prisen er inklusiv

  • Flybillet Danmark - Singapore / Singapore - Medan // Medan - Kota Bharu / Kota Bharu - Danmark t/r (inkl. baggage)
  • Transfer og færgebilletter ifølge program
  • Måltider ifølge program
  • Overnatninger ifølge program
  • 3-dages jungletrek på Sumatra inkl. lokalguide med begrænset engelskkundskaber samt campingudstyr og måltider
  • Minimum 15% rabat på rejseudstyr hos Jysk Rejsebureau
  • Tryghed på rejsen - nødtelefon åben 24/7
  • Dækning af pakkerejseloven og rejsegarantifonden

Prisen er eksklusiv

  • Rejseforsikring
  • Afbestillingsforsikring
  • Andre måltider end de nævnte i programmet
  • Drikkevarer
  • Drikkepenge til guiderne. I Indonesien er det god skik at give drikkepenge
  • Turistskat for Bali (cirka 150.000 IDR pr. person)
  • Marine Park Conservation fee på Perhentian (cirka RM 30-40 pr. person)
  • Turistskat på overnatning (cirka 10 MYR pr. værelse pr. nat)

Prisbemærkning

Fraprisen er taget med udgangspunkt i lavsæson-priser. Reservationer i højsæson (fx jul/nytår og sommerferien) er normalvis højere end denne pris. Prisen er med forbehold for pladssituationen.

Det med småt

Vær opmærksom på at programmet er med forbehold for ændringer. Klimatiske forhold kan også medføre ændringer i programmet.

Bemærk, at deltagelse i trekking og ture er på eget ansvar, så husk at tegne rejseforsikring hjemmefra. Vi anbefaler Gouda Rejseforsikring, der dækker disse aktiviteter uden ekstra tillæg.

Da Jysk Rejsebureaus ture, aktiviteter og hoteller er meget populære, har vi kun mulighed for at tilbyde disse til kunder, der også køber flyrejsen igennem Jysk Rejsebureau.

Jysk Rejsebureau tager forbehold for programændringer, prisændringer og trykfejl.

Rejsekonsulenter

Vi har fundet de konsulenter, der bedst kan hjælpe dig med ovenstående oplevelser.

Servicecentre i Indonesien

Vores centre hjælper dig, når du er afsted.

Servicecenter Indonesien

Indonesien

På servicecentret har du mulighed for at få indgående vejledning og information om Bali, f. eks. om transportmuligheder, nye trekkingruter og lokale festivaler.

Læs mere

Se alle vores gratis foredrag

Tilmeld dig her
Til top