På denne rejse vandrer vi mellem byerne Lucca og Siena. Det er en af de smukkeste strækninger på Via Francigena - den klassiske, italienske pilgrimsrute gennem det utrolige, toscanske landskab. Vi vandrer sammen i en lille gruppe med dansk rejseleder og overnatter på enkle, men komfortable hoteller. Vi får fragtet vores bagage mellem hotellerne, så vi har overskud til at nyde vandredagene til fulde. Vi vandrer i gennemsnit 22 km om dagen i seks dage.
Den del af Via Francigena, der løber gennem Toscana fra Lucca til Siena, er en af de mest populære og spektakulære strækninger af ruten. Vi begynder i byen Lucca, der imponerer med sin fantastiske renæssancemur og citadel, og vi slutter vores rejse i verdensarvsbyen Siena. Ruten går gennem hjertet af Toscana, og vi vandrer i et utrolig smukt landskab med bølgende bakker og frodige skove. Undervejs stopper vi i flere italienske landsbyer for at hvile, nyde livet og overnatte.
Der er mange vidunderlige steder langs denne del af Via Francigena, bl.a. Monteriggioni beliggende på en bakketop, San Gimignano med sine middelalderlige tårne samt storslåede Siena, som er en historisk, kulturel og gastronomisk perle.
Denne del af Toscana er verdensberømt for sin hvide trøffel. Den gør sit indtog i løbet af efteråret, så her er noget helt unikt at se frem til, hvis du er til trøfler og er heldig at være afsted på denne tid af året! Men året rundt og på hele turen kan du glæde dig til at nyde det lækre og formidable italienske køkken.
Bedste rejseperiode
Du kan også vandre om sommeren, men her kan det blive ekstremt varmt, og dermed bliver turen noget hårdere.
Dagsprogram
Fold program udOvernatninger
1 overnatning i Altopascio
1 overnatning i San Miniato - på et kloster
1 overnatning i Gambassi Terme
1 overnatning i San Gimignano
1 overnatning i Monteriggioni
1 overnatning i Siena
Alle overnatninger er på hotel i delt dobbeltværelse med eget bad.
Bemærkninger
Du går mellem 14 og 29 km om dagen. Overfladerne skifter mellem sand, grus, asfalt og brosten. Undervejs møder vi både moderate op- og nedstigninger. Du vandrer kun med en lille, let dagsrygsæk. Et par gode vandrestøvler og godt humør, så er du klar til turen, og så behøver du ikke at være atlet for at nyde denne vandretur.
Denne rejse er generelt ikke egnet for bevægelseshæmmede.