Rejseforslagene her på siden er eksempler på rejser til Kina. Du kan få skræddersyet din rejse til Kina helt efter dine ønsker eller du kan købe et rejseforslag præcis som det ser ud.

Lad dig inspirere af rejseforslagene herunder som Jysk Rejsebureaus rejseeksperter har sammensat, eller kontakt os allerede i dag og lad os sammen planlægge din rejse til Kina.

Bemærk: Visumfri rejse til Kina i perioden 8. november 24 - 31. december 2025

Ved ophold i Kina på maksimalt 15 dage, kan du rejse visumfrit til Kina som dansk statsborger. Denne ordning udløber d. 31. december 2025.

Viser 10 oplevelser

Tag med Jysk Rejsebureau på eventyr i Kina

Kinas højdepunkter

Tag med på eventyr til Kinas højdepunkter: Beijing, Xian, Yellow Mountains og Shanghai. Oplev Den Forbudte By, se den enorme Terracotta hær, tag på vandretur i Yellow Mountains og Den Kinesiske Mur, pluk din egen te i te-plantagerne ved Longjing samt udforsk storbyen Shanghai.
Læs mere
17 dage
APRIL, MAJ, JUNI, SEPTEMBER OG OKTOBER
fra 12.995,-
På vandretur ved Tiger Leaping Gorge

Eventyrlige Yunnan

Yunnan er også kendt som Kinas spisekammer. I denne uberørte del af Kina finder du forskellige minoritetsgrupper, snedækkede bjerge, farverige markeder, hyggelig byer og buddhistiske templer.
Læs mere
15 dage
APRIL, MAJ, SEPTEMBER OG OKTOBER
fra 19.995,-
De historiske terrakottakrigere i Xian

Den klassiske Kina rundrejse

Du får et unikt indblik i kinesisk kultur, når en lokal guide tager dig væk fra den almindelige turistrute - både til fods og på cykel. Rejsen giver dig den ultimative introduktion til Kina, og tager dig lidt væk fra alfarvej!
Læs mere
14 dage
APRIL, MAJ, JUNI, SEPTEMBER OG OKTOBER
fra 16.995,-
Tag med Jysk Rejsebureau på eventyr til Tibet

Tibetekspressen - en bid af Riget i Midten

Tibetekspressen til Lhasa og en lille bid af Kina, Riget i Midten. Dette rejseforslag er for den ægte eventyrer, som er historisk- og kulturelt interesinteresseret.
Læs mere
13 dage
APRIL, MAJ, SEPTEMBER OG OKTOBER
fra 22.195,-
Udsigten fra en luftballon over Yangshuo

På eventyr fra Beijing til Hong Kong

Tag med på denne ultimative togrejse igennem Kina fra Beijing til Hong Kong. Vi har sørget for rammerne på rejsen og givet dig masser af frihed til at udforske landet på egen hånd.
Læs mere
22 dage
APRIL, MAJ, JUNI, SEPTEMBER OG OKTOBER
fra 18.495,-
Tag med Jysk Rejsebureau på eventyr langs Silkevejen i Kina

På opdagelse langs Silkevejen

Udlev din indre eventyrer og følg i Marco Polos fodspor på denne enestående togrejse langs Silkevejen fra Xian i øst til Urumqi i vest.
Læs mere
20 dage
MAJ, SEPTEMBER OG OKTOBER
fra 15.995,-
Tag med Jysk Rejsebureau til Mongoliet og Kina

På eventyr i Mongoliet og Kina

Tag på eventyr i Mongoliet og Kina i det danske sommerhalvår. Du får de fedeste natur- og kulturoplevelser samt en smag af den transmongolske jernbane.
Læs mere
18 dage
MAJ - SEPTEMBER
fra 22.495,-
Tag med Jysk Rejsebureau på eventyr i Tibet

Den store Tibet-rejse

Tag med på eventyrrejse fra Kina over det tibetanske plateau til Kathmandu i Nepal. Du rejser med himmeltoget fra Beijing til Lhasa. Fra Lhasa går turen videre tværs gennem Himalaya til Namtso Lake, Shigatse, Mt. Everest Base Camp og videre til Kathmandu i Nepal.
Læs mere
17 dage
APRIL - OKTOBER
fra 38.995,-
Det er en helt speciel oplevelse at se Beijing fra en cykelsadel

Beijing med kant

Glæd dig til at opleve Beijings højdepunkter og få tid til at udforske byens gader og stræder. Du får en unik mulighed for at besøge Den Kinesiske Mur med overnatning i homestay samt opleve Beijings mest kendte vartegn, Den Forbudte By. På denne rejse får du en perfekt introduktion til Kina og Beijing, men det vil også være oplagt at rejse videre ud i Kina, hvor der venter store kultur- og naturoplevelser.
Læs mere
8 dage
APRIL, MAJ, SEPTEMBER OG OKTOBER
fra 10.995,-
Tag med Jysk Rejsebureau på jordomrejse

Det uopdagede Asien

Kina, Sydkorea, Japan Filippinerne og Indonesien: Pak rygsækken og tag med til det uopdagede Asien, hvor du kommer helt tæt på den fantastiske kultur i Kina, Sydkorea, Japan Filippinerne og Indonesien. Rejsen inkluderer alle fly og færgebilletter mellem landene.
Læs mere
2-6 måneder
fra 14.495,-

Rejsekonsulenter

Vi har fundet de konsulenter, der bedst kan hjælpe dig med ovenstående oplevelser.

Se alle vores gratis foredrag

Tilmeld dig her

Værd at vide om Kina

Få info og fakta om Kina lige her!
weather

Vejret i Kina

Forår og efterår er de bedste tidspunkter at besøge Beijing, da højsommeren kan blive utrolig varm og vinteren bidende kold. Til gengæld er de sydligste provinser at foretrække om vinteren, da dette er den milde og tørre årstid - her hersker monsunen om sommeren. Er det derimod Xinjiang, indre Mongoliet eller Manchuriet, der er målet, så er hele sommerhalvåret det rigtige tidspunkt, da her bliver ulideligt koldt om vinteren.
travel

Bedste rejsetidspunkt

Kina er et stort land, og det bedste rejsetidspunkt afhænger altså af hvilket område du ønsker at rejse i i Kina. Det betyder dog også at der stort set hele året er områder i landet med godt og behageligt klima. Vi anbefaler dog at undgå den første uge af maj, da kineserne har ferie, og der er rigtig mange lokale turister rundt omkring i landet i denne periode.

Tag på en eventyrlig rejse til Kina

Med sin enorme geografiske størrelse, varierede natur, rige kulturarv og utallige byer, der inkluderer alt fra internationale metropoler til traditionelle landsbyer, er der ingen tvivl om, at Kina er et land, som du kan opleve igen og igen. Med Jysk Rejsebureaus rejser til Kina har du rig mulighed for at opleve landets mange fascinerende sider og i helt dit eget tempo. Uanset om du drømmer om at træde i de gamle kinesiske kejseres fodspor eller langs de sceniske vandreruter i landets bjergrige indre, venter der dig et storslået eventyr på din rejse til Kina.

Det kreative og hippe område, Tianzifang, i Shanghai

Rejs tilbage til Kinas mægtige dynastier

Tag med på en historisk rejse gennem Kina, hvor du kan opleve nogle af landets mest ikoniske seværdigheder fra Kinas storslåede dynastier. Den Kinesiske Mur står som et imponerende vidnesbyrd om Kinas lange historie og styrke. Med sine over 21.000 km, strækker den sig gennem bjerge, sletter og ørkener, og muren et sandt mesterværk indenfor oldtidens ingeniørkunst. I Den Forbudte By i Beijing kan du træde ind i kejsernes hemmelige verden, hvor pragtfulde paladser og haver, der stammer helt tilbage fra Ming-dynastiets begyndelse i 1500-tallet, vidner om det kinesiske kejserdømmes storhed.

Den Kinesiske Mur, Kina

Oplev den sprudlende metropol i Shanghai

I Shanghai venter en verden af kontraster og spændende oplevelser. Byen kombinerer det moderne med det traditionelle, hvor skyskrabere står side om side med historiske templer og smalle gader. En af de mest ikoniske seværdigheder er den imponerende skyline ved Bundpromenaden, hvor du kan nyde en fantastisk udsigt over Huangpu-floden og de oplyste bygninger om aftenen. Gå på opdagelse i det over 1700 år gamle vandkvarter i Zhujiajiao, hvor kanaler og broer skaber en idyllisk stemning. Oplev også den pulserende shoppinggade Nanjing Road, hvor du kan forkæle dig selv med alt fra lokale delikatesser til internationale luksusvarer. Shanghai er en by, der aldrig sover, og som konstant overrasker og inspirerer enhver besøgende.
Shanghais berømte havenepromenade, The Bund

Udforsk Kinas eventyrlige natur

I Kina venter der også en verden af betagende naturoplevelser. Zhangjiajie National Park, med sine imponerende sandstenssøjler, vil få dig til at føle dig som en del af en magisk verden. De unikke omgivelser har også dannet inspiration til Pandoras svævende bjerge i Avatar-filmene. På Li River kan du hoppe ombord på et eventyrligt bådcruise og lade en af verdens mest sceniske floder føre dig igennem det spektakulære naturlandskab, der præsenterer alt fra stejle kalkstensklipper til frodige rismarker. For dig, der søger storslåede trekkingoplevelser, er Qinling-bjergene en oplagt destination med sine frodige skove og sceniske udsigtspunkter, heriblandt Cuihua Peak.

Tag med Jysk Rejsebureau på eventyr i Kina

Prøv det forunderlige kinesiske gadekøkken

Tag med på en kulinarisk rejse gennem Kina, hvor du kan smage på en verden af spændende smagsoplevelser, der varierer fra region til region. Prøv velkendte delikatesser som stegt pekingand, krydrede dumplings og frisklavet nudelsuppe. Det er på de lokale markeder og hos gadekøkkenerne, at smagsoplevelserne virkelig skiller sig ud. Har du mod på det, har du også chancen for at smage på blandt andet stegte insekter, skorpioner og andre små eksotiske krybdyr.



Yunnan er også kendt for at være Kinas spisekammer

Kombinér din rejse til Kina med andre spændende rejsemål

Har du mod på mere eventyr, er det oplagt at kombinere din rejse til Kina med oplevelser i de nærliggende lande. Inkludér for eksempel en smuttur til Hong Kongs livlige hjerte, der byder på alt fra sprudlende natmarkeder og Disneyland til historiske fiskerisamfund og spektakulære panoramaudsigter. Eller hvad med et mindeværdigt kulturmøde hos Mongoliets traditionelle nomadefolk? Østasien og resten af verden ligger åben for dine fødder.

Glæd dig til at møde de lokale nomader
faq

Hvad er klokken i Kina?

Selvom mange af Kinas nabolande har forskellige tidszoner, har Kina én standard tidszone, som dækker hele landet (Kina Standard Time, CST). Tidszonen er UTC+8, hvilket betyder at Kina er syv timer foran dansk tid. Det vil sige, at klokken er 19:00 om aftenen i Kina, når den er 12:00 middag i Danmark.

Hvor mange bor der i Kina?

Der bor cirka 1,4 milliarder mennesker i Kina. Kina har historisk set været det land i verden med flest indbyggere, men det er ved at ændre sig, da Indiens indbyggertal hastigt nærmer sig Kinas.

Hvad er Kina kendt for?

Kina er blandt andet kendt for Den Kinesiske Mur, Den Forbudte By, Terracottahæren i Xi'an og de spektakulære landskaber i Zhangjiajie National Park. Landet byder også på unikke dyrearter som pandaer og gyldne stumpnæseaber. Ligeledes er Kina kendt for sine oplevelsesrige storbyer såsom Shanghai og Beijing.

Hvad spiser man i Kina?

Kinesisk mad er alsidig og varieret med populære retter som Peking-and, kung pao-kylling, dumplings, nudler, fried rice og meget mere.

Indret din rejse til Kina, som du vil

Hos Jysk Rejsebureau møder vi dig i øjenhøjde. Og vi sammensætter mere end gerne den perfekte rejse til dine ønsker, behov og budget. Her hjælper vores egne Kina-eksperter, som selv har rejst i landet, dig med at tilrettelægge og arrangere både aktiviteter og alt det praktiske. Du får også masser af gode råd og tips samt inspiration til skjulte perler og unikke oplevelser for alle sanserne, som du ikke finder i enhver rejseguide.

Drøm stort, og book et uforpligtende møde hos os i dag. Så skræddersyer vi en eventyrlig rejse til Kina for dig.


Til top