Jeg lever for at rejse og opleve alt hvad denne spændende verden har at byde på. Om rejsen går mod nord, syd, øst eller vest spiller faktisk ikke så stor en rolle for mig. Så længe jeg får lov at opleve, hvordan andre mennesker lever ude i verden og ser hvilke naturperler der gemmer sig rundt om det næste hjørne, så er jeg glad. Jeg har selv rejst en masse i Europa, boet og studeret i USA og været rejseleder i Sydafrika, og langt hen ad vejen er det mødet med nye mennesker og kulturer, der fanger mig.
Jeg kender selv den boblende følelse af at planlægge mit næste rejseeventyr, og at kunne få lov til at hjælpe dig med at udleve dine rejsedrømme, er lige det jeg brænder for!

Min seneste rejse

i juni 2024 gik turen til Thailand, hvor jeg var på en arbejdsrejse til livlige Bangkok, smukke Sai Yok Nationalpark og nogle af de sydlige øer. På rejsen prøvede jeg nogle af de mange hoteller og udflugter af, som vi bruger på vores oplevelsesrejser til Thailand, for at sikre mig at rejserne fungerer og er lige som de skal være. Thailand og oplevelsesrejserne er helt sikkert godkendt herfra!
Her i oktober 2024 har jeg været på en spædende rundrejse i Marokko sammen med 3 søde kollegaer, hvor vi oplevede storbyer, Saharas enorme sandbanker og ældgamle medinaer.

Min næste rejse

I slutningen november tager jeg afsted til Mauritus, hvor jeg skal se nogle af de hoteller, som vi benytter på vores oplevelsesrejse til landet. Forhåbentlig bliver der også tid til at se noget af Mauritius' helt fantasktiske natur.
Maja Hermann Pedersen, rejsekonsulent i Sign-up

Har rejst i følgende lande

  • Danmark
  • England
  • Frankrig
  • Grækenland
  • Indonesien
  • Island
  • Italien
  • Kroatien
  • Malaysia
  • Marokko
  • Mexico
  • Norge
  • Polen
  • Portugal
  • Spanien
  • Storbritannien (UK)
  • Sverige
  • Swaziland
  • Sydafrika
  • Thailand
  • Tyskland
  • Ungarn
  • USA
  • Vietnam
  • Østrig
Til top