Rejseforslagene her på siden er eksempler på rejser til Laos. Du kan få skræddersyet din rejse til Laos helt efter dine ønsker eller du kan købe et rejseforslag præcis som det ser ud.

Lad dig inspirere af rejseforslagene herunder som Jysk Rejsebureaus rejseeksperter har sammensat, eller kontakt os allerede i dag og lad os sammen planlægge din rejse til Laos.

Viser 6 oplevelser

Trekking fra Laos til Vietnam

Trekkingtur fra Laos til Vietnam

Tag med på trek fra Luang Prabang til Hanoi. Oplev lokal kultur, når du bor i homestays, få indblik i krigshistorien, når du besøger Vieng Xay-grotterne og trek i den nordlige del af Laos, hvor du overnatter i camps. Der er garanti for uberørte og unikke oplevelser på denne tur.
Læs mere
15 dage
OKTOBER-JUNI
fra 33.995,-
Laos kort og godt

Laos - kort og godt

Vil du opleve en af de små uberørte perler i Sydøstasien fyldt med historie, charme og fantastisk natur? Vi har længe spået at Laos bliver den næste destination, der bliver populær i Asien, men landet lever fortsat sin stille eksistens - måske er det derfor, stemningen er dejligt afslappet og oplevelserne autentiske.
Læs mere
10 dage
NOVEMBER - FEBRUAR
fra 20.995,-
Kuang Si vandfald ved Luang Prabang

En bid af Laos og badeferie i Thailand

Tag en sejltur i slowboat ad Mekongfloden og oplev den charmerende by Luang Prabang i Laos' uberørte paradis. Kombiner oplevelserne i Laos med ø-ferie i skønne Thailand, hvor du får eventyr i Chiang Mai, Bangkok og på den idylliske ø Koh Kood.
Læs mere
17 dage
NOVEMBER - APRIL
fra 23.995,-
Tuktuk, Guatemala

Den store adventure jordomrejse

Kenya, Tanzania, Thailand, Laos, Cambodja, Vietnam, Myanmar, Malaysia, Indonesien, Australien, New Zealand, Fransk Polynesien, USA, Mexico, Belize, Guatemala, Honduras, Nicaragua, Costa Rica, Panama, Colombia, Ecuador, Peru, Bolivia, Chile, Argentina og Brasilien: Se, føl og smag på hele verden på denne jordomrejse som tager dig til 5 forskellige kontinenter.
Læs mere
6-12 måneder
fra 24.995,-
Tag med Jysk Rejsebureau jorden rundt

En billig billet jorden rundt

Thailand, Laos, Vietnam, Cambodja, Malaysia, Singapore, Indonesien, Australien, Hawaii og USA: Oplev kontrasterne i Sydøstasien, dyk blandt farverige fisk på Great Barrier Reef, surf "like a pro" på Hawaii og oplev den ultimative frihed på roadtrip i USA.
Læs mere
3-12 måneder
fra 13.995,-
Tag med Jysk Rejsebureau jorden rundt

På eventyr i Himalaya, Ganges & Sydøstasien

Nepal, Indien, Thailand, Laos, Vietnam, Cambodja, Myanmar, Malaysia, Singapore, Indonesien: Pak rygsækken og tag på en dannelsesrejse i Asien! Udforsk Nepal, Indien, Thailand, Laos, Vietnam, Cambodja, Myanmar, Malaysia, Singapore og Indonesien. Trek i Himalaya, besøg buddhistiske templer, dyk blandt farverige fisk, og mærk storbyernes puls.
Læs mere
3-6 måneder
fra 9.495,-

Rejsekonsulenter

Vi har fundet de konsulenter, der bedst kan hjælpe dig med ovenstående oplevelser.

Se alle vores gratis foredrag

Tilmeld dig her

Værd at vide om Laos

Få info og fakta om Laos lige her!
weather

Vejret i Laos

Laos har to sæsoner. Regntiden der varer fra juni til oktober og tørtiden fra november til maj. Temperaturen i Laos er generelt høj, og den koldeste måned er december med en gennemsnitstemperatur lige under 30 grader. Den varmeste måned er i april hvor temperaturen er omkring 37-38 grader.
travel

Bedste rejsetidspunkt

Det bedste tidspunkt at besøge Laos er i perioden fra november til marts, hvor risikoen for tunge regnskyl er mindst, og temperaturen er behagelig. Men hvis du planlægger at sejle i kajak eller lave white water rafting, så er der mest gang i floden fra juli til oktober, hvor det tropiske landskab også er grønnest.

Oplevelsesrige rejser til Laos

Laos er en lille og oftest overset perle i Sydøstasien. Landet byder nemlig på alt fra charmerende byer med arkitektur fra den franske kolonitid og traditionelle buddhistiske templer til en mageløs, uspoleret natur med den mægtige Mekong-flod, skjulte vandfald og et spektakulært dyreliv bestående af blandt andet den asiatiske elefant, den indokinesiske tiger og den asiatiske sortbjørn. Med Jysk Rejsebureaus rejser til Laos venter der dig uden tvivl et hav af unikke oplevelser og mindeværdige eventyr.

Laos
Laos

Udforsk Laos’ imponerende templer

Laos er hovedsageligt et buddhistisk samfund, og rundt omkring i landet finder du en lang række smukke buddhistiske templer. I UNESCO-byen Luang Prabang kan du blandt andet besøge Wat Xieng Thong og Wat Mai. Wat Xieng Thong-templet blev bygget i det 16. århundrede og er kendt for sin imponerende tagstruktur, gyldne vægudsmykninger og smukt udførte mosaikvægge, mens Wat Mai er byens største og mest besøgte tempel. Pak Ou-hulerne er en anden unik buddhistisk seværdighed i Laos, hvor du kan opleve tusindvis af buddhistiske statuer og figurer gemt inde i grotterne. På din rejse til Laos bør du ikke gå glip af en udflugt til de over 800 år gamle tempelruiner ved Wat Phou.
Laos

På opdagelse i hovedstaden Vientiane

Hovedstaden, Vientiane, er en naturlig inklusion i manges rejser til Laos. Byen skiller sig ud for sin afslappede atmosfære, der er rimelig ukarakteristisk for en hovedstad at være. Omgivelserne er prydet med en charmerende blanding af fransk kolonialarkitektur og buddhistiske templer. Blandt højdepunkterne i byen finder du det buddhistiske tempel og nationalsymbolet, Pha That Luang, hvis overdådige gyldne kuppel overskinner alt og alle. Du bør ligeledes opleve Patuxai, der er Laos’ egen 55-meter høje triumfbue, som hylder landets uafhængighedskamp under den første indokinesiske krig. Lidt uden for Vientiane ligger desuden Wat Xieng Khuan, den såkaldte “Buddha Park”, hvor over 200 religiøse figurer og strukturer pryder parken.
Laos

Oplev den smukke og frodige natur i Laos

Laos har et frodigt tropisk klima og præsenterer en helt fantastisk natur, som blot venter på at blive udforsket. Lad dig her blandt andet forføre af Nam Song-flodens idylliske strømme i Vang Vieng, mens du krydser landskabet i kajak. Laos har også mange maleriske vandfald, og her byder Kuang Si-vandfaldet på flotte turkisblå bassiner indrammet af tropisk regnskov. Ikke langt derfra finder du Tad Sae-vandfaldet, hvor du ligesom ved Kuang Si-vandfaldet kan tage en forfriskende dukkert i naturens egen swimmingpool. Bolaven Plateau lokker ligeledes med sine flotte kaffeplantager og skjulte vandfald, der gør området ideelt til trekking.
Laos

Deltag i unikke traditioner sammen med de lokale

Laos er et land med en spændende kultur og mange stolte traditioner. På din rejse til Laos kan du leve dig ind i lokalsamfundenes liv ved at eksempelvis deltage i den spirituelle Baci-ceremoni, der har til formål at give lykke, velstand og beskyttelse til individer eller lokalsamfund. Laos har en meget gæstfri befolkning, hvilket understreges af Tak Bat. Det er en særlig tradition i Luang Prabang, hvor de orangeklædte munke fra byens lokale klostre hver morgen ved daggry indsamler almisser fra lokalbefolkningen i form af mad såsom ris. Du har også mulighed for at købe mad, som du kan dele ud til munkene, og på den måde tage del i denne særlige tradition, som desuden foregår i komplet stilhed.
Laos
faq

Hvor ligger Laos?

Laos ligger i det sydøstlige Asien og grænser op til Thailand, Cambodia, Vietnam, Kina og Myanmar.

Hvad kaldes en indbygger i Laos?

En indbygger i Laos kaldes normalt en laot, i flertal er det laoter.

Hvad hedder hovedstaden i Laos?

Hovedstaden i Laos hedder Vientiane. Byen, der ligger ved Mekong-floden, byder på en mere afslappet atmosfære, end hvad du normalt vil forvente af en hovedstad.

Hvilket sprog tales i Laos?

Det officielle sprog i landet kaldes lao.

Indret din rejse til Laos, som du vil

Hos Jysk Rejsebureau møder vi dig i øjenhøjde. Og vi sammensætter mere end gerne den perfekte rejse til dine ønsker, behov og budget. Her hjælper vores egne Laos-eksperter, som selv har rejst landet tyndt, dig med at tilrettelægge og arrangere både aktiviteter og alt det praktiske. Du får også masser af gode råd og tips samt inspiration til skjulte perler og unikke oplevelser for alle sanserne, som du ikke finder i enhver rejseguide.

Drøm stort, og book et uforpligtende møde hos os i dag. Så skræddersyer vi en eventyrlig rejse til Laos for dig.


Til top