15 dage
Inkl. fly og indtjekket bagage
Fra 21.995,-
Indhent tilbud Book møde 70 20 19 15
Oplev Sabah-regionen på frodige Borneo, hvor det kendte Sepilok rehabiliteringscenter for orangutanger ligger. Kinabatangan floden og Tabin Wildlife Reserve danner rammerne om nogle af de skønne naturoplevelser, du skal opleve på denne tur. Turen rundes af med nogle dages afslapning på en dejlig tropeø.

Se alle vores andre fantastiske rejseforslag i Malaysia her

Bedste rejseperiode

Det bedste rejsetidspunkt er fra marts til oktober.

Dagsprogram

Fold program ud
Dag 1: Afrejse fra Danmark
Dit rygsækseventyr starter i dag med flyafgang mod Kota Kinabalu.
Dag 2: Ankomst Kota Kinabalu
Du bliver hentet i lufthavnen og kørt ind til dit hostel, der ligger midt i Kota Kinabalu. Resten af dagen er på egen hånd.
Dag 3: Kota Kinabalu på egen hånd
I dag kan du slappe af og udforske Kota Kinabalu, der er hovedstaden i Sabah-regionen. Har du lyst til at tage på tur, kan vi anbefale, at du booker en dagstur til Coral Island, hvor du kan slappe af, bade og nyde snorkling i det krystalklare vand. Om aftenen kan du ofte opleve en smuk solnedgang fra Tanjung Aru Beach eller blot ved at tage ned til havnepromenaden midt i byen. Her kan du også kan spise lækker seafood fra lokale madboder. (M)
Dag 4: Fra Kota Kinablau til Sandakan og Sepilok
Du med offentlig bus til Sandakan og herfra videre til din jungle lodge i Sepilok. (Transport til busstation i Kota Kinabalu og fra Sandakan til Sepilok er for egen regning). Selve busrejsen mellem Kota Kinabalu og Sandakan tager ca. 6-8 timer, så du har det sidste af eftermiddagen til disposition, når du er ankommet til Sepilok. Her kan du evt. leje en cykel og opleve området op to hjul, eller bare slappe af ovenpå den lange bustur. (M)
Dag 5: På oplevelse i regnskoven ved Kinabatangan floden
Brug formiddagen på at tage ud til Sepilok Orangutang Center, som ligger et par kilometer fra dit hostel, og oplev det fantastiske projekt, der er lavet for at rehabilitere orangutanger. Her er der er bygget gangbroer, så du kan se orangutangerne i deres naturlige omgivelser. Midt på dagen er der transfer til din lodge i Kinabatangan. Ved ankomst kommer du på en sejltur på floden, hvor du spotter eksotiske fugle, aber og måske den sjældne pygmæelefant. Du er tilbage på lodgen lige før tusmørke, hvor du får serveret middag. Aften nyder du på din junglelodge. Her har du også mulighed for at tilkøbe små ture og oplevelser der indgår i programmet, som eks. aftentur med naturguide, hvor i spotter de nataktive dyr. (M,A)
Dag 6: Cruising på Kinabatangan floden
Dagen starter tidligt med et morgencruise på Kinabatangan floden på udkig efter spændende dyr og fugle. Tilbage på lodgen får du serveret morgenmad og efterfølgende kan du få arrangeret en gåtur i junglen med en professionel guide (ikke inkl. i prisen). Her får du mulighed for at se mange forskellige abearter og hvis du er heldig få et glimt af Borneos sjældne pygmæelefanter. Efter frokost er der arrangeret en ekstra tur på Kinabatangan-floden. (M,F,A)
Dag 7: Transfer til Tabin Wildlife Reserve
Vågn op til lyden af kaldende gibbonaber og næsehornsfugle. Før morgenmaden skal du på dit sidste morgencruise, så du har endnu en chance for at spotte flere eksotiske dyr. Tilbage på lodgen kan du nyde din morgenmad, inden turen går mod Tabin Wildlife Reserve. Ved ankomst til Tabin Wildlife Reserve besøger du Trogon Hall centret, hvor du kan få indsigt i den bevaringsindsats der udføres for at beskytte regskoven, sjældne plantearter og dyreliv. Om eftermidaggen er der et kort hike til den aktive muddervulkan, Lipad, hvor du kan klatre op i stedets udsigtstårn og få et kig til det ernorme regnskovsområde som Tabin Wildlife Reserve er. Efter dette hike er der aftensmad på din lodge, og dagen rundes af med en aften safari, hvor i sammen med en kyndig naturguide går på jagt for at spotte det nataktive dyreliv. (M,A)
Dag 8: Tabin Wildlife Reserve
Dagen starter med at junglen vågner og lodgen tilbyder en tidlig morgenvandring til fods på resortets naturstier til de morgenfriske. Her kan du udforske, og se nogle af de mere end 300 fuglearter som findes i parken. Herefter vil der være morgenmad på Lodgen, inden der venter dig en kort køretur til et af parkens bedste steder til dyrespotting. Herfra fortsætter du til fods med gin guide til vandfaldet Lipad, hvor du kan tage en forfriskende dukkert. Dagens program fortsætter med mere dyrespotting, før der er aftensmad på lodgen. Om aftenen er der igen mulighed for at tage på en spændende oplevelsestur i parken, hvor de nataktive dyr rører på sig. (M,F,A)
Dag 9: Transfer til Lahad Datu og fly til Kota Kinabalu
Efter morgenmaden er det tid til at tjekke ud af din lodge. Du bliver kørt til lufthavnen i Lahad Datu, og flyver til Kota Kinabalu. Her bliver du hentet i lufthavnen, og kørt ind til dit hostel i Kota Kinabalu. (M)
Dag 10: Adventure i Kiulu Valley
Du kan sove længe i dag! Først på eftermiddagen skal du på en ca. 1 1/2 times køretur gennem det frodige landskab til Kiulu Valley, som betyder "Dalen af Tågen". Du gør et kort stop på et lokalt marked, og der vil være flere naturskønne udsigtspunkter undervejs. Efter ankomst til Kiulu Valley, er det tid til at få lidt adrenalin i blodet. Du skal køre på quadbike. Der vil være en gennemgang af sikkerhed og kørsel, før turen starter. Efter denne briefing skal du i gang med et adrenalinfyldt eventyr gennem fantastiske landskaber i denne naturskønne dal. På turen passerer du rismarker, plantager, skove og små landsbyer. Når quadbike turen er færdig, returnerer du til dit hostel i Kota Kinabalu. (M)
Dag 11-13: Sepanggar Island
Du tager med båd ud til Sepanggar Island og kan nyde de næste dage på stranden og i havet. Slap af på den smukke ø med de hvide strande og det turkisblå vand. Du kan snorkle på de fine rev, leje en kajak eller tage på fisketur. (M,F,A)
Dag 14: Transfer til lufthavnen
Din rejse slutter i dag med transfer til lufthavnen i Kota Kinabalu og fly tilbage til Danmark. (M)
Dag 15: Ankomst Danmark
I dag er der ankomst til Danmark med en masse fede og spændende oplvelser i rygsækken.

Overnatninger

2 overnatninger i Kota Kinabalu - Toojou Hostel - Flersengsværelse
1 overnatning i Sepilok - Nature Lodge Sepilok - Flersengsværelse
2 overnatninger ved Kinabatangan floden - Nature Lodge Kinabatangan - Flersengsværelse
2 overnatninger i Tabin Wildlife Reserve - Tabin Wildlife Resort - Chalet
2 overnatninger i Kota Kinabalu - Toojou Hostel - Flersengsværelse
3 overnatninger på Sepanggar Island - Mari Mari Sepanggar Island Lodge - Hill chalet

De nævnte overnatningssteder er vejledende for denne rejse.

Jysk Rejsebureau kan tilbyde alt fra hostels til budget eller standardklasse hoteller og luksusresorts.

Bemærkninger

Det er muligt at tilkøbe ture og oplevelser på rejsen, der ikke indgår i rejseforslaget.

Dette er et forslag til en oplevelsesrig rejse til Malaysia. Du kan få skræddersyet din rejse, præcis som du ønsker det. Vores dygtige rejsekonsulenter er klar til at opfylde lige netop din rejsedrøm

Information

Hvad betyder frapris?

Prisen afhænger af rejseperiode, antal rejsende samt om du rejser med børn, og kan variere fra dag til dag afhængigt af pladssituationen på flyene. Derfor er denne pris en frapris. Kontakt os for en nøjagtig pris på din rejse.

Hvad er med / ikke med?

Længere nede på siden kan du se hvad der er inkluderet / ikke inkluderet i prisen.

Kan rejseforslaget ændres?

Ja, du kan få skræddersyet din rejse præcis som du ønsker det. Denne tur er én af vores egne favoritter, men har du andre ønsker, sidder vores rejsekonsulenter klar til at opfylde din drøm.

Afrejsedatoer

Denne rejse kan påbegyndes hver dag.

Gruppestørrelse

Ture og udflugter på denne rejse foregår i mindre grupper.

Marts - Oktober

Prisen er inklusiv

  • Flybillet Danamrk - Kota Kinabalu // Kota Kinabalu - Danmark
  • Flybillet Lahad Datu - Kota Kinabalu
  • Overnatninger og måltider ifølge program - Bemærk at måltider er inkl. ved opholdene på Nature Lodge Kinabatangan, Tabin Wildlife Resort og Mari Mari Sepanggar Island Lodge
  • Transfers i følge program
  • Offentlig bus Kota KInabalu - Sandakan
  • Båd til og fra Sepanggar Island
  • Guidede ture ved Kinabatangan floden
  • Guidede ture i Tabin Wildlife Reserve
  • Quadbike ture ved Kiulu Valley
  • Minimum 15% rabat på rejseudstyr hos Jysk Rejsebureau
  • Tryghed på rejsen - nødtelefon åben 24/7
  • Dækning af pakkerejseloven og rejsegarantifonden

Prisen er eksklusiv

  • Rejse- og afbestillingsforsikring
  • Måltider udover de nævnte i programmet
  • Drikkevarer
  • Ture og udflugter der ikke er nævnt i programmet
  • Drikkepenge til guider
  • Turistskat - dette opkræves lokalt
  • Transfer til busstation i Kota Kinabalu ved afrejse med offentlig bus til Sandakan
  • Transfer fra Sandakan busstation til Sepilok
  • Besøg på Sepilok rehabiliterings center

Prisbemærkning

Obligatorisk turistskat i Malaysia
Vær opmærksom på at der i Malaysia og på Malaysisk Borneo pålægges turistskat pr. værelse pr. overnatning. Turistskatten kan ændres af de Malaysiske myndigheder med kort varsel. Satsen pr. 1. januar 2024:

• RM 10 pr. værelse pr. nat

Turistskatten skal betales lokalt, og vil blive opkrævet ved check-in eller check-out.
Vi har desværre ikke mulighed for at inkludere dette på forhånd.

Vi anbefaler at der hæves og medbringes tilstrækkelig lokal valuta før man forlader de større byer, da muligheden for betaling med kreditkort - og hæveautomater – kan være begrænset.

Fraprisen er taget med udgangspunkt i lavsæson-priser. Reservationer i højsæson (fx jul/nytår og sommerferien) er normalvis højere end denne pris. Prisen er med forbehold for pladssituationen.

Det med småt

Vær opmærksom på at programmet er med forbehold for ændringer. Klimatiske forhold kan også medføre ændringer i programmet.

Bemærk, at deltagelse i trekking og ture er på eget ansvar, så husk at tegne rejseforsikring hjemmefra. Vi anbefaler Gouda Rejseforsikring, der dækker disse aktiviteter uden ekstra tillæg.

Da Jysk Rejsebureaus ture, aktiviteter og hoteller er meget populære, har vi kun mulighed for at tilbyde disse til kunder, der også køber flyrejsen igennem Jysk Rejsebureau.

Jysk Rejsebureau tager forbehold for programændringer, prisændringer og trykfejl.

Rejsekonsulenter

Vi har fundet de konsulenter, der bedst kan hjælpe dig med ovenstående oplevelser.

Se alle vores gratis foredrag

Tilmeld dig her
Til top