Oplev Borneo (Sarawak) på cykel og i kajak, Singapore og den smukke bounty-ø Tioman. På denne rejse kommer du både i junglen, besøger metropolen Singapore, og rejsen afsluttes med et ophold på den skønne, eksotiske ø Tioman. Her kan du nyde de smukke strande eller fortsætte i det aktive element med dykning eller snorkling i det skønne, blå hav. Du får også oplevet lidt af Borneos kultur samt set de fascinerende orangutanger ved Matang Wildlife-centret.
Se alle vores andre fantastiske rejseforslag i Malaysia her
Denne rejse kan arrangeres fra april til november.
Dag 1: Afrejse fra Danmark
Turen går i dag mod Kuching, den største by i Sarawak på Borneo
Dag 2: Ankomst i Kuching
Du bliver hentet i lufthavnen og kørt hen til dit hotel. Efter du er tjekket ind og har fundet dig til rette, kan du udforske lokalområdet til fods. Du bor i gåafstand til det hyggelige Chinatown, hvor du finder et stort udvalg af restauranter og barer. Du kan også udforske den sydlige del af byen, hvis du krydser floden i båd. (
M)
Dag 3: Tur til Bako Nationalpark
Dagen starter med en køretur på en lille times tid, og derefter sejler du en kort tur fra Bako Landsby til Bako Nationalpark, der er et af de bedste steder at spotte dyr i Sarawak. Du skal på udkig efter de mange forskellige slags aber, fugle og varaner, der findes i nationalparken. Her er forskellige naturstier, du kan følge, og der er også mulighed for et dyp i havet, hvis du trænger til at blive afkølet. Sidst på eftermiddagen er du tilbage i Kuching og har lidt tid på egen hånd til at opleve noget mere af Sarawaks hovedstad, Kuching. (
M,
F)
Dag 4: Cykeltur til Pedawan
Efter morgenmaden mødes du med din guide, og dit cykeleventyr i Sarawak begynder stille og roligt. Før du sætter dig i sadlen, kører du til Semenggoh Nature Reserve, et indhegnet regnskovsområde, som er hjemsted for truede orangutanger, der er reddet fra fangenskab og opholder sig her til rehabilitering. Under det planlagte fodringstidspunkt kan du opleve orangutangerne komme ned til fodringsplatformen (dette er dog ikke garanteret). Efter fodringen begynder cykelturen. Turen går ad snoede, små landlige veje, og du cykler gennem en række små landsbyer med peberfarme, rismarker og plantager. Omkring frokosttid ankommer du til et 200 år gammelt langhus tilhørende Bidayuh-stammen, hvor over 80 familier bor. Her slutter du dig til en af værtsfamilierne i langhuset og nyder en god, lokalt tilberedt frokost. Efter frokosten kan du udforske Bidayuh-langhuset og lære om kulturen hos Land Dayaks, der engang var hovedjægere. Resten af eftermiddagen er til fri disposition, hvor du bl.a. kan vælge en svømmetur i en nærliggende flod. Om aftenen spiser du endnu et frisk og lokalt tilberedt måltid i dit Bidayuh-homestay. (
M,
F,
A)
Estimeret cykeldistance: 37 km
Dag 5: Pedawan til Siniawan i kajak og på cykel
Du spiser morgenmad i langhuset, før du skal opleve regnskoven via kajak.
Efter en kort transport til startpunktet for din kajaktur starter du med at padle gennem regnskoven på en rolig og snoet flod. Her flyder du i skyggen af hængende trækroner, omgivet af lydene fra rislende vand, insekter og fugle. Efter denne oplevelse sætter du dig igen i sadlen for at cykle den naturskønne strækning til Bau, den ældste guldmineudpost i Sarawak. Her spiser du frokost, og derefter står den på moderat off-road cykling for at udforske nogle skjulte guldminer og et landskab med kalkstensformationer. Dagens cykeltur afsluttes i den historiske by Siniawan, hvor du nyder en aften med middag på et simpelt asiatisk guesthouse. (
M,
F,
A)
Estimeret cykeldistance: 15 km
Dag 6: Cykeltur fra Siniawan via Matang til Kuching
Dagen starter tidligt med en lokal morgenmad, nudler, i en af byens ældste kaffebarer, der lokalt kaldes kopitiam. Cykelturen går bl.a. over hængebroer, og du krydser floden i en traditionel flodbåd. Du følger stier, der ligger i skyggen langs bjergene, og gør stop ved et vandfald i junglen. Her kan du tage et kølende dyp, før det er tid til at besøge orangutangerne og andre truede dyrearter på Matang Wildlife Center. Der er også mulighed for at se næsehornsfugle og malaybjørne. Sidst på dagen er der transfer tilbage til Kuching. (
M,
F)
Estimeret cykeldistance: 55 km
Dag 7: Fly til Singapore
Du bliver hentet på dit hotel og kørt i lufthavnen i Sarawak, hvor du skal med fly til Singapore. Her har du 2 dage til at udforske metroploen Singapore. (
M)
Dag 8: Singapore
Oplev Singapore på egen hånd. I Singapore venter dig nogle fantastiske oplevelser. Byen er kendt som en af verdens reneste storbyer og samtidig sprudler byen af liv, street food og måske lidt kaos i China Town og Little India. Du kan shoope, tage på cykeltur i de små gyder, hyggelige parker og moderne havnepromenader. Brug en aften i Gardens by the Bay, hvor parken er oplyst - det er en magisk oplevelse. Vil du lidt ud af storbyen, så kan du få et lille ø-eventyr på Sentosa Island. Øen er omdannet til et stort forlystelses- og naturområde med masser af aktiviteter og attraktioner - Her finder bl.a. Disneyland og Universal Studios. Dit ophold i Singapore kan eventuelt afrundes med en drink, Singapore Sling, på det legendariske og smukke Raffles hotel. (
M)
Dag 9: Transfer til Tioman Island
Turen går i dag med bil og båd til en af de smukke øer langs Malaysias østkyst, Tioman.
Efter indtjekning på dit resort kan du nå en tur i bølgerne og slappe af oven på de skønne aktiviteter i Sarawak og Singapores storbymylder. (
M)
Dag 10-13: Tioman Island
Tioman er den største af øerne ud for Malaysias østkyst, og der er rig mulighed for at tage på oplevelsesrige ture. Især snorkling og dykning er rigtig godt her. Du kan også gå på opdagelse på de små junglestier, eller blot læne dig tilbage og nyde de billedskønne strande øen byder på. Du skal være opmærksom på, at der ikke er hæveautomater på øen, så medring kontanter til dit ophold, og tjek evt. om dit hotel accepterer kreditkort inden ankomst (
M)
Dag 14: Transfer til Singapore og hjemrejse
Du skal i dag med båd og bil tilbage til Singapore, hvorfra din hjemrejse starter.
Dag 15: Ankomst Danmark
Ankomst til Danmark.
Da orangutanger og andre truede dyrearter er vilde dyr, er der ikke garanti for at se dem.
Det er muligt at tilkøbe ture og oplevelser på rejsen, der ikke indgår i rejseforslaget.
Dette er et forslag til en oplevelsesrig rejse til Malaysia. Du kan få skræddersyet din rejse, præcis som du ønsker det. Vores dygtige rejsekonsulenter er klar til at opfylde lige netop din rejsedrøm. På denne rejse vil du opleve temperaturer ned til frysepunktet, så selvom du rejser i Sydøstasien, skal du have varmt tøj med.