Mexico byder på noget for enhver smag. Landets fortryllende indianersagn, bevoksede grønne ruiner, svajende palmer på de lange sandstrande, buldrende storbyer, små støvede puebloer og det utællelige antal chiliarter kan mætte selv de mest sultne rejsende.
Mødet med fremmede kulturer og mennesker giver uforglemmelige oplevelser på rejsen til Mexico. Hos Jysk Rejsebureau har vi udvalgt nogle ture i Mexico, der gør det muligt at mærke kulturen og for en stund måske endda blive den del af den.
Oplev en anden side af Mexico med en rejse, som bringer dig til Mexico City, Puebla, Oaxaca og Stillehavskysten. Glæd dig til farverige kolonialbyer, pulserende storbyer, gode surfbølger, mezcal og azteker-ruiner. Det tilsat en rig madkultur og lidt tosset wrestling.
Kom med på en eventyrlig rejse til Yucatán-halvøen, hvor du vil opleve den rige historie fra maya-folket, smuk kolonial arkitektur, skjulte cenoter og idylliske sandstrande. Derudover byder Mexico på et fantastisk madkøkken, og sammen med ovenstående har du alle ingredienser til en rejse, du aldrig vil glemme!
Få det bedste af to vidt forskellige verdener. Du vil opleve det rå, uspolerede Cuba, der giver dig en følelse af at være trådt tilbage i tiden, og du vil møde et Mexico, der er fyldt med historie, lækre strande og rig mayakultur. I begge lande byder befolkningen dig velkommen med et smil.