14 dage
Inkl. fly og indtjekket bagage
Fra 15.295,-
FRA 13.995,-
Indhent tilbud Book møde 70 20 19 15
På Yucatanhalvøen venter store oplevelser for alle aldre, uden at I behøver bruge flere timer på transport hver dag. Med lidt god planlægning kan I få en dejlig ferie, hvor der er rigeligt med plads til både oplevelser og afslapning. Selvom det er første gang I stifter bekendtskab med Mexico - eller måske endda første gang I bevæger jer udenfor Europa - så vil I opleve, at Yucatanhalvøen er både rejsevenlig og børnevenlig. Og så gør det jo heller ikke noget, at det mexicanske køkken byder på noget af det bedste mad der fås.

Rejsen starter med ankomst til Cancun Lufthavn, hvorefter I bliver kørt videre til Valladolid. Her skal I tilbringe de første tre nætter på jeres tur. Valladolid er den tredjestørste by på Yucatanhalvøen, og den byder på masser af charme, små, hyggelige plazas og gode restauranter med lækker, mexicansk mad.

Efter nogle dejlige dage i Valladolid, er det tid til at sætte kursen mod den caribiske kyst, også kaldet Riviera Maya. Inden I når så langt, går turen dog lige forbi Chichen Itza, som er én af de smukkeste og bedst bevarede mayaruiner på Yucatan. Dagen slutter ved jeres hotel i Tulum, som ligger lige ned til stranden. Her skal I tilbringe fire nætter.

Fra Tulum går turen længere op af kysten, til Playa del Carmen, som sætter rammen om sidste del af jeres familierejse. Byen sætter et lidt højere tempo end de andre byer I har besøgt, men der er bestemt også mulighed for at finde rolige områder i byen. Playa del Carmen har en bred vifte af forretninger og restauranter, og der er rig mulighed for at få en masse gode oplevelser, uanset hvad man er til.

Få information og fakta om Mexico her
Se alle vores andre fantastiske rejseforslag i Mexico her

Bedste rejseperiode

Hele året.
November til april er den tørre sæson.
Fra maj til oktober er det regntid, men landet kan sagtens besøges i denne periode alligevel.
Vær opmærksom på orkansæsonen, der ligger fra juni til november, hvor de fleste orkaner rammer i månederne august til oktober. Orkaner og tropiske storme påvirker mest områderne ud til Stillehavskysten, den caribiske kyst, den Mexicanske Golf og Yucatan halvøen.

Dagsprogram

Fold program ud
1. dag: Afrejse fra Danmark og ankomst til Valladolid
I dag er der både afrejse fra Danmark og ankomst til Cancun, da I flyver mod uret på vejen hertil. Fra Cancun bliver I kørt videre til Valladolid, hvor I skal tilbringe de første tre nætter på et centralt beliggende hotel. Forvent ankomst til jeres hotel hen på aftenen.
2. dag: På eventyr i Valladolid
Valladolid er den tredjestørste by på Yucatanhalvøen og er kendt for sine stille gader og pastelfarvede husmure. Det er værd at bruge et par dage i byen, da den, på trods af sin størrelse, byder på en hel masse seværdigheder, både inden og uden for bygrænsen. Det kan bl.a. anbefales at tage en tur ud til Ek' Balam, et arkæologisk mayaområde, små 30 km. nord for Valladolid, eller I kan besøge det gamle fort, Templo de San Bernadino. (M)
3. dag: Valladolid til Chichen Itza
I dag sættes kursen mod én af de absolut største seværdigheder på Yucatan, Chichen Itza. Denne meget velbevarede mayaruin er på UNESCOs verdensarvsliste og er et yderst populært stop i Mexico. I den travle sæson bliver stedet besøgt af mere end 4000 mennesker dagligt. Turen inkluderer frokost og engelsktalende guide, men husk rigeligt med væske, da der kan blive godt varmt mens I vandrer rundt i området. I overnatter lige ved bagindgangen til Chichen Itza. Her kan I nyde en svømmetur i poolen eller nyde udsigten over Chichen Itza ruinerne. (M)
4. dag: Chichen Itza til Tulum
I dag sættes kursen mod den caribiske kyst, Riviera Maya. Endestationen er Tulum, hvor I skal tilbringe fire nætter på hotel. (M)
5.-7. dag: Afslapning, badeferie og ruiner i Tulum
Tulum er en lille by på den caribiske kyst, og på trods af størrelsen, er den et must på stort set enhver rejse til Mexico, pga. sine smukke mayaruiner. Centrum af Tulum ligger koncentreret om den større hovedvej der går igennem byen, hvor I også finder flere restauranter. Jeres hotel ligger dog i mere rolige og naturskønne omgivelser, tæt på den smukke, hvide sandstrand. I opholdet her er der inkluderet en dagstur ind til Cobá pyramiderne, som er endnu et velbevaret levn fra mayatiden. Her kan I leje cykler og på den måde komme nemmere og hurtigere rundt i området. Bemærk, at turene til Cobá kun opererer mandag, onsdag og torsdag. Resten af dagene i Tulum er på egen hånd og det er oplagt at bruge noget af tiden på at besøge områdets mayaruiner, som nok er nogle af Mexicos smukkest beliggende, lige op af det azurblå hav. I kan desuden også her leje cykler og begive jer rundt i området i eget tempo. (M)
8. dag: Fra Tulum til Playa del Carmen
Fra Tulum bliver I kørt en times tid længere op af kysten, til byen Playa del Carmen, hvor I skal tilbringe de næste fem nætter. Resten af dagen er på egen hånd. (M)
9.-12. dag: Badeferie i Playa del Carmen
Playa del Carmen, eller blot 'Playa' ligger midt på den caribiske kyst. Byen er velbesøgt stort set året rundt, bl.a. pga. de mange krydstogtgæster, der dagligt besøger byen. At opholde sig i Playa er nemt og bekvemt, grundet byens mange muligheder. Her er en bred vifte af forretninger, aktiviteter og restauranter, så der er stort set altid noget der falder i den rette smag. Hovedgaden, 5 Avenida, kan være travl både i dag- og aftentimerne, men man skal ikke bevæge sig langt væk før man befinder sig i roligere og knap så besøgte områder af byen. Tiden i Playa er på egen hånd. Nyd stranden; tag på en dagstur til Akumal, hvor det er muligt at snorkle med havskildpadder eller besøg Xel-Há Park, en rigtig familievenlig destination med fokus på livet under vandet. (M)
13. dag: Hjemrejse til Danmark
Det er på tide at sige 'på gensyn' til skønne Mexico. I bliver hentet på jeres hotel i Playa og kørt til lufthavnen i Cancun, inden I rejser hjem til Danmark. (M)
14. dag: Hjemkomst til Danmark
I ankommer til Danmark efter en dejlig rejse til Mexico.

Overnatninger

2 overnatninger på turistklassehotel i Valladolid
1 overnatning på turistklassehotel ved Chichen Itza
4 overnatninger på turistklassehotel i Tulum
5 overnatninger på turistklassehotel i Playa del Carmen

Information

Hvad betyder frapris?

Prisen afhænger af rejseperiode, antal rejsende samt om du rejser med børn, og kan variere fra dag til dag afhængigt af pladssituationen på flyene. Derfor er denne pris en frapris. Kontakt os for en nøjagtig pris på din rejse.

Hvad er med / ikke med?

Længere nede på siden kan du se hvad der er inkluderet / ikke inkluderet i prisen.

Kan rejseforslaget ændres?

Ja, du kan få skræddersyet din rejse præcis som du ønsker det. Denne tur er én af vores egne favoritter, men har du andre ønsker, sidder vores rejsekonsulenter klar til at opfylde din drøm.

Afrejsedatoer

Denne rejse kan påbegyndes hver dag.

Gruppestørrelse

Dette er en individuel rejse, hvor I rejser på egen hånd.

November - april

Pakkeliste

  • Evt. guidebog
  • Evt. bleer til de mindste
  • Badetøj
  • Solcreme
  • Solhat eller kasket
  • Evt. badevinger til de mindste
  • Drikkepenge til guider

Prisen er inklusiv

  • Flybillet Danmark - Cancún t/r (inkl. bagage)
  • Overnatninger ifølge program
  • Transport ifølge program (bemærk, at transfers ikke nødvendigvis kan forventes at være med engelsktalende chauffører)
  • Guidede gruppeture med engelsktalende guide til Chichen Itza og Cobá Pyramiderne.
  • Èntreer til de inkluderede seværdigheder.
  • Minimum 15% rabat på rejseudstyr hos Jysk Rejsebureau
  • Tryghed på rejsen - nødtelefon åben 24/7
  • Dækning af pakkerejseloven og rejsegarantifonden

Prisen er eksklusiv

  • Rejse- og afbestillingsforsikring
  • Afrejseskat ved afrejse fra Mexico
  • Måltider der ikke er nævnt i programmet
  • Ture og oplevelser der ikke er nævnt i programmet
  • Drikkepenge. I Mexico er det god skik at give drikkepenge til guiden efter endt tur.

Prisbemærkning

Fraprisen er baseret på seks voksne og fire børn under 12 år.

Fraprisen er taget med udgangspunkt i lavsæson-priser. Reservationer i højsæson (fx jul/nytår og sommerferien) er normalvis højere end denne pris. Prisen er med forbehold for pladssituationen.

Det med småt

Vær opmærksom på at programmet er med forbehold for ændringer. Klimatiske forhold kan også medføre ændringer i programmet.

Bemærk, at deltagelse i trekking og ture er på eget ansvar, så husk at tegne rejseforsikring hjemmefra. Vi anbefaler Gouda Rejseforsikring, der dækker disse aktiviteter uden ekstra tillæg.

Da Jysk Rejsebureaus ture, aktiviteter og hoteller er meget populære, har vi kun mulighed for at tilbyde disse til kunder, der også køber flyrejsen igennem Jysk Rejsebureau.

Jysk Rejsebureau tager forbehold for programændringer, prisændringer og trykfejl.

Rejsekonsulenter

Vi har fundet de konsulenter, der bedst kan hjælpe dig med ovenstående oplevelser.

Se alle vores gratis foredrag

Tilmeld dig her
Til top