Bjerglandet Nepal prydes af den mægtige Himalaya-bjergkæde, der strækker sine lange sneklædte tinder mod himlen. Nepals storslåede natur betyder, at landet har nogle af verdens bedste muligheder for trekking og rafting samt uforglemmelige junglesafarier i nationalparkerne.
Mødet med fremmede kulturer og mennesker giver uforglemmelige oplevelser på rejsen til Nepal. Hos Jysk Rejsebureau har vi udvalgt nogle ture i Nepal, der gør det muligt at mærke kulturen og for en stund måske endda blive den del af den.
Oplev magiske Nepal, Bhutans uspolerede natur og kultur samt det kaotiske og smukke Indien. Rejsen tager dig med til nabolandenes største seværdigheder og fører dig samtidig langt væk fra asfaltvejene med unikke lokale oplevelser og homestays. Nepal, Bhutan og Indien vil forføre dig med hver deres unikke kultur og natur.
Trek ad den kongelige handelsrute ’Trans Bhutan Trail’, slå lejr midt i Bhutans skønne natur og besøg lokale landsbyer og homestay på din vej. På denne rejse udforsker du Bhutans unikke kultur og natur til fods sammen med en international rejsegruppe.
På denne rejse er der fokus på aktiviteter i naturen og kulturelle oplevelser i eventyrlandet, Bhutan. Landet kaldes også Tordendragens land, og ligger smukt placeret i hjertet af Himalaya-regionen.
Vi har lavet en rejse, som tager dig til Kathmandus templer, på trekkingtur med homestay og oplever mægtige Himalaya på en scenisk flyvning over bjergene.
Dette rejseforslag tager dig på et eventyrligt trek ad de mindst befærdede veje i Upper Mustang - det tidligere forbudte kongedømme på det tibetanske plateau. Glæd dig til rå natur, stejle bjerge, små landsbyer, buddhistisk kultur, smilende lokalbefolkning og historiske klostre.
Tag med på eventyrrejse fra Kina over det tibetanske plateau til Kathmandu i Nepal. Du rejser med himmeltoget fra Beijing til Lhasa. Fra Lhasa går turen videre tværs gennem Himalaya til Namtso Lake, Shigatse, Mt. Everest Base Camp og videre til Kathmandu i Nepal.
Vi har fundet de konsulenter, der bedst kan hjælpe dig med ovenstående oplevelser.
Servicecentre i Nepal
Vores centre hjælper dig, når du er afsted.
Nepal
Jysk Servicecenter Kathmandu ligger centralt placeret i backpacker-bydelen Thamel (tæt ved Kathmandu Guest House, der et af de ældste i byen, så godt at spørge efter det, når man skal finde kontoret) i Nepals hovedstad Kathmandu.