5 dage
Ekskl. fly
Fra 6.395,-
Indhent tilbud Book møde 70 20 19 15
Mange steder i New Zealand har man omdannet tidligere jernbanestrækninger til cykelruter, og dette er også tilfældet her i Otago. Jernbanelinien blev bygget i 1800-tallet for at forbinde Dunedin med guldminerne inde i landet, men idag er skinnerne fjernet, og der er istedet anlagt en velholdt og særdeles smuk cykelrute. Her kommer du virkelig ud i naturen - langt vej fra trafikerede veje, over gamle jernbanebroer og gennem tunneller.

Naturen omkring Central Otago er kendetegnet ved bløde bakker, flade plateauer og enkelte skarpe klipper, som hist og her stikker op af græsset. Terrænet er ikke voldsomt kuperet og de steder, der skal krydses bjerge, forgår det igennem de gamle jernbanetunneller.

Denne fem-dages tur er tilrettelagt, så du selv cykler fra sted til sted og dermed oplever det hele i dit eget tempo. Vi sørger til gengæld for, at alle overnatninger er booket, cyklerne klar, og din bagage bliver transporteret fra sted til sted.

Få information og fakta om New Zealand her
Se alle vores andre fantastiske rejseforslag i New Zealand her

Bedste rejseperiode

New Zealand har primært tempereret klima, og om vinteren falder der sne på sydøen. Landet kan besøges året rundt, men vejret er bedst fra november - april.

Dagsprogram

Fold program ud
1. dag: Clyde - Alexandra
Du sørger selv for at komme til Clyde. Her bliver planen for de kommende dage gennemgået, du ser en video om cykelturen og cyklen bliver tilpasset din højde. Fra Clyde cykler du en ganske kort tur (8 km) forbi vinmarker og over gamle træbroer til Alexandra. Natten tilbringes i Alexandra. Cykeldistance: 8 km
2. dag: Alexandra - Omakau
Idag starter cykelturen for alvor. Fra Alexandra går turen mod Chatto Creek - undervejs krydser du et par broer. Stop evt. ved Chatto Creek Taverns, hvor du kan spise frokost. Fra Chatto Creek kører du op over Tiger Hill, hvorefter resten af dagen er ned ad bakke mod Omakau. (M) Cykeldistance: 28 km
3. dag: Omakau - Wedderburn
Turen gennem Poolburn Gorge går gennem to tunneller og over to viadukter, hvorefter du kommer ud i det åbne landskab ved Ida Valley. Du passerer Idaburn Dam, hvor man om vinteren spiller udendørs curling. Frokosten kan evt. nydes på Oturehau Hotel eller en lokal cafe i Oturehua. Efter frokost er der kun godt 10 km til Wedderburn, hvor natten tilbringes - for at komme hertil skal du dog over et af de højeste punkter på ruten. (M) Cykeldistance: 45 km
4. dag: Wedderburn - Hyde
Fra Wedderburn er det nedad det meste af vejen mod Ranfurly - Art Deco-hovedstaden i Otago. Herfra krydser du Maniototo plateauet, du måske kan genkende som “Rohan” fra filmene om Ringenes Herre. En smuk strækning følger langs Taieri-floden, der slynger sig gennem landskabet. Du krydser stenbroen Cap Burn, kører over Price’s Creek-viadukten og gennem den sidste tunnel, hvorefter du ankommer til Hyde. Her overnatter du. (M) Cykeldistance: 43 km
5. dag: Hyde - Clyde
Denne sidste dag i sadlerne er relativ nem - 29 km hvoraf de fleste er nedad bakk. Nyd udsigten over Taieri Ranges og tag dig tid til et par stops undervejs. Cykelturen slutter i Middlemarch, hvorfra du enten kan tage bussen tilbage til Clyde (ikke inkluderet) eller vælge at tage toget gennem Taieri Gorge til Dunedin (ikke inkluderet). (M) Cykeldistance: 29 km

Overnatninger

1 overnatning i Alexandra
1 overnatning i Omakau
1 overnatning i Wedderburn
1 overnatning i Hyde

Bemærkninger

Du overnatter undervejs på hoteller, B&B, farmstays osv. i delt dobbeltværelse. Præcis hvor du overnatter, vil afhænge af pladssituationen, og ikke alle steder kan garanteres eget bad og toilet.

Ruten, du cykler på, er relativ flad og meget velholdt. Det er dog nødvendigt, at du er i stand til at cykle 4-6 timer hver dag. Du kører i dit eget tempo og der er masser af tid til stops undrvejs. Den længste distance er 45 km - den korteste 29 km.

Selskabet bag turen her har udviklet deres egne letvægtscykler, som egner sig rigtig godt til terrænet her (primært fast grus). Det minder mest om en mountain bike, dog sidder du mere oprejst på denne specielle cykeltype. Foretrækker du en alm. mountainbike er dette også muligt.

Information

Hvad betyder frapris?

Prisen afhænger af rejseperiode, antal rejsende samt om du rejser med børn. Derfor er denne pris en frapris. Kontakt os for en nøjagtig pris.

Hvad er med / ikke med?

Længere nede på siden kan du se hvad der er inkluderet / ikke inkluderet i prisen.

Kan oplevelsen ændres?

Du kan sammensætte vores ture og oplevelser præcis som du ønsker det med andre ture og oplevelser samt overnatninger og transfers m.m. Denne oplevelse er én af vores egne favoritter, men har du andre ønsker, sidder vores rejsekonsulenter klar til at opfylde din drøm.

Afrejsedatoer

Turen afgår dagligt året rundt.

November - april

Pakkeliste

  • Let regn- eller skaljakke
  • Vandresko
  • Skiundertøj
  • Mellmlags-trøje - gerne merinould
  • Cykelhandsker
  • Cykelshorts
  • Geleovertræk
  • Vandflaske
  • Solcreme

Prisen er inklusiv

  • Leje af cykler
  • Overnatninger ifølge program
  • Måltider ifølge program
  • Transport af baggage (op til 15 kg).

Prisen er eksklusiv

  • Flybillet Danmark-New Zealand t/r
  • Rejse- og afbestillingsforsikring
  • Drikkevarer
  • Lommepenge
  • Udstyr udover cykler
  • Transport af bagage udover 15 kg
  • Måltider ikke nævnt i programmet

Prisbemærkning

Fraprisen er taget med udgangspunkt i lavsæson-priser. Reservationer i højsæson (fx jul/nytår og sommerferien) er normalvis højere end denne pris. Prisen er med forbehold for pladssituationen.

Det med småt

Vær opmærksom på at programmet er med forbehold for ændringer. Klimatiske forhold kan også medføre ændringer i programmet.

Bemærk, at deltagelse i trekking og ture er på eget ansvar, så husk at tegne rejseforsikring hjemmefra. Vi anbefaler Gouda Rejseforsikring, der dækker disse aktiviteter uden ekstra tillæg.

Da Jysk Rejsebureaus ture, aktiviteter og hoteller er meget populære, har vi kun mulighed for at tilbyde disse til kunder, der også køber flyrejsen igennem Jysk Rejsebureau.

Jysk Rejsebureau tager forbehold for programændringer, prisændringer og trykfejl.

Rejsekonsulenter

Vi har fundet de konsulenter, der bedst kan hjælpe dig med ovenstående oplevelser.

Se alle vores gratis foredrag

Tilmeld dig her
Til top