2 dage
Ekskl. fly
Fra 3.095,-
Indhent tilbud Book møde 70 20 19 15
En sejltur på en af fjordene i Fiordlandet er næsten et must, når du er i New Zealand. En dagstur er en stor oplevelse, men har du mere tid til rådighed og vil du forkæle dig selv med en naturoplevelse af de helt store, kan vi varmt anbefale en overnatningstur på fjorden. Du oplever langt mere og får samtidig mulighed for at opleve fjorden uden mange andre turister. Stå på dækket og lyt til stilheden - som kun forstyrres af de mange vandfald, som buldrer ud over de skarpe klippekanter og ned i de dybe fjorde. Det er en oplevelse for livet!

Få information og fakta om New Zealand her
Se alle vores andre fantastiske rejseforslag i New Zealand her

Bedste rejseperiode

Turen afgår i perioden 1. november - 31. marts

Dagsprogram

Fold program ud
1. dag: Afgang fra Milford Wharf
Der er afgang kl. 16.30 lokal tid. Den første dag sejler skibet hele vejen ud til Det Tasmanske Hav - allerede her får du en forsmag på, hvad der venter. Langt de fleste andre både vil være på vej tilbage mod kajen, så efter kort tid har du fjorden næsten helt for dig selv. Der er gode guider ombord, som kan fortælle om naturen og historien her i fjordlandet. Hold godt udkig efter sæler og pingviner, og ofte vil både også få følge af legesyge delfiner. Er vejret til det, når skibet når åbent hav, sættes sejlene og sejler tilbage ind i fjorden igen. Der kastes anker et passende, roligt sted og roen sænker sig langsomt over fjorden, mens solen går ned bag de høje tinder. I mørket kan du stadig høre vandet fra de massevis af vandfald, som bruser og pjasker ud over klipperne og den i den dybe fjord - men intet andet forstyrrer naturens lyde.Der serveres en god middag ombord på båden og aftenen tilbringes sammen med dine medrejsende. Måske går du tidligt i seng, så du imorgen kan stå op sammen med solen. (A)
2. dag: Retur til Milford Wharf
Morgen på Milford Sound er noget helt specielt. Som solen langsomt står op og afslører det fantastiske sceneri, forbereder skibets kok morgenmaden. Formiddagen tilrettelægges efter vejret. Måske sejler skibet igen ud til Det Tasmanske Hav eller måske sættes kajakkerne i vandet. Eller måske er du modig og tager en (kold) morgendukkert i fjorden? Skibet returnerer til kajen først på formiddagen. (M)

Overnatninger

1 overnatning i dobbeltkahyt med delt bad og toilet

Bemærkninger

Turen afgår fra Milford Wharf. Mod tillæg er det også muligt at påbegynde turen i Te Anau eller Queenstown.

Turen afgår ikke i perioden 1. april - 30. oktober. Her kan du istedet tage på en dagstur på Milford Sound.

Information

Hvad betyder frapris?

Prisen afhænger af rejseperiode, antal rejsende samt om du rejser med børn. Derfor er denne pris en frapris. Kontakt os for en nøjagtig pris.

Hvad er med / ikke med?

Længere nede på siden kan du se hvad der er inkluderet / ikke inkluderet i prisen.

Kan oplevelsen ændres?

Du kan sammensætte vores ture og oplevelser præcis som du ønsker det med andre ture og oplevelser samt overnatninger og transfers m.m. Denne oplevelse er én af vores egne favoritter, men har du andre ønsker, sidder vores rejsekonsulenter klar til at opfylde din drøm.

Afrejsedatoer

Turen afgår dagligt i perioden 1. november til 31. marts

Gruppestørrelse

Der er plads til maks. 36 personer på båden

November - marts

Pakkeliste

  • Let regn- eller skaljakke
  • Kikkert
  • Varmt tøj til kølige aftener
  • Bøger
  • Evt. tabletter mod søsyge

Prisen er inklusiv

  • Måltider ifølge program
  • Overnatning ifølge program
  • Éngelsktalende naturguider
  • Brug af kajak

Prisen er eksklusiv

  • Flybillet Danmark-New Zealand t/r
  • Rejse- og afbestillingsforsikring
  • Drikkevarer
  • Måltider ikke nævnt i programmet

Prisbemærkning

Fraprisen er taget med udgangspunkt i lavsæson-priser. Reservationer i højsæson (fx jul/nytår og sommerferien) er normalvis højere end denne pris. Prisen er med forbehold for pladssituationen.

Det med småt

Vær opmærksom på at programmet er med forbehold for ændringer. Klimatiske forhold kan også medføre ændringer i programmet.

Bemærk, at deltagelse i trekking og ture er på eget ansvar, så husk at tegne rejseforsikring hjemmefra. Vi anbefaler Gouda Rejseforsikring, der dækker disse aktiviteter uden ekstra tillæg.

Da Jysk Rejsebureaus ture, aktiviteter og hoteller er meget populære, har vi kun mulighed for at tilbyde disse til kunder, der også køber flyrejsen igennem Jysk Rejsebureau.

Jysk Rejsebureau tager forbehold for programændringer, prisændringer og trykfejl.

Rejsekonsulenter

Vi har fundet de konsulenter, der bedst kan hjælpe dig med ovenstående oplevelser.

Se alle vores gratis foredrag

Tilmeld dig her
Til top