4 dage
Ekskl. fly
Fra 17.695,-
Indhent tilbud Book møde 70 20 19 15
I den sydlige del af New Zealand - i den spektakulære Fiordland National Park - finder du en af New Zealands smukkeste vandreture, Hollyford Track.

Denne fire dages vandretur er for dig, som har relativ begrænset tid til rådighed. Måske har du ikke den store erfaring med vandring eller trekking, men vil alligevel gerne opleve, hvad den new zealandske natur har at byde på. Dagene bruges i naturen. Nætterne tilbringes på gode lodges, hvor du kan udveksle rejsehistorier foran pejsen og nyde et fantastisk måltid mad, som giver energi til næste dag.

Der er ingen decideret bjergvandring på turen, men du skal dog have eventyrgenet fremme for rigtigt at nyde denne tur. Der falder meget regn i denne del af New Zealand. Nogle dage vader du i mudder til knæene eller gennem vandløb og via hængebroer (som egentlig kun består af tre stålwirere) over brusende floder. Til gengæld får du enestående naturoplevelser, fra du lægger bjergene bag dig og går gennem uberørt regnskov fyldt med kæmpestore træbregner, til du når det brusende Tasmanske Hav. En del af vandreturen kortes en smule af, når du sejler i jetboat ned af en af floderne og du slipper for at vandre hele turen tilbage. Til gengæld belønnes du med en scenisk flyvetur ind gennem den flotte fjord, Milford Sound. Bedre afslutning på tre skønne vandredage findes ikke!

Overnatninger og alle måltider er inkluderet i turen.

Få information og fakta om New Zealand her
Se alle vores andre fantastiske rejseforslag i New Zealand her

Bedste rejseperiode

Oktober - april

Dagsprogram

1. dag: Queenstown/Te Anau
Det er muligt at begynde turen i både Queenstown eller Te Anau. Uanset hvor du starter, anbefaler vi, at du pakker en rygsæk med det, du har brug for de kommende dage og får resten af din bagage opbevaret på hotellet/hostelet. Hvis turen starter i Queenstown bliver du hentet og kørt til dit hotel i Queenstown. Dine guider vil fortælle dig alt, hvad du behøver at vide, før du tager afsted, samt hvad du skal inkludere i din rygsæk for de kommende dage. Om aftenen vil du nyde en god middag med dine medvandrere og guider, før du går til ro på dit hotelværelse for aftenen. (A)
2. dag: Te Anau - Pyke Lodge
Nyd morgenmaden på hotellet, før du tager med privat bus ind i den afsidesliggende Hollyford Valley for at begynde dit vildmarkseventyr. På denne første dag i dalen vil du gå 19,5 km og udforske skjulte vandfald, vandrer gennem de smukkeste landskaber på Sydøen. Lær om den unikke flora og fauna og hør historier om dem, der strejfede på stierne i Hollyford før dig. Første nat tilbringes på Pyke Lodge, hvor et varmt bad og et skønt tre-retters måltid venter. Nyd en kold øl foran pejsen eller et et glas Central Otago-vin, mens du vender dagens oplevelser med dine medrejsende. (M,F,A)
3. dag: Pyke Lodge - Martin’s Bay Lodge
Mens solen langsomt kommer til syne bag bjergene omkring dig, gør du dig klar til dagens vandring på cirka 11 km. Du passerer Lake Alabaster, hvor omgivelserne spejler sig i det blikstille vand og du skal prøve kræfter med Fiorlands længste hængebro. Ved flodbredden venter en jetboat for at sejle dig endnu længere ind i nationalparken. Jetboaten blev opfundet i New Zealand og er særlig udviklet til at sejle på de lavvandede floder på Sydøen. Vandreturen fortsætter gennem gamle skove - nogle mere end 1000 år gamle - inden landskabet åbner sig, når du når frem til havet. Hold udkig efter både pingviner og sæler, som holder til på klipperne omkring aftenens lodge, Martin’s Bay Lodge. Her venter dig en lækker tre-retters menu med udsigt til den smukke natur. (M,F,A)
4. dag: Martin’s Bay Lodge - Queenstown/Te Anau
Naturen er skiftet dramatisk. Morgenen bruges på at udforske området omkring Martin’s Bay Spit, som markerer overgangen mellem Hollyford-dalen og det brusende Tasmanske Hav. Væk er de høje træbregner og er istedet erstattet af sandklitter, klipper og sælkolonier. Med den nemme tilgang til frisk fisk, rent vand i søerne og store træer til at bygge kanoer af har området i rig Maori-kultur. Efter frokost er det tid til at tage afsked med Martin’s Bay Lodge og gå ombord på helikopteren, der skal bringe dig tilbage til Milford Sound. Udsigten er fænomenal langs den barske kyst med kig ind gennem de dybe fjorde, og du vil synes, det er lidt af en bedrift, at du har vandret i denne rå natur i flere dage. Fra Milford Sound er der transport til Te Anau eller Queenstown - hvis du da ikke vælger at forlænge turen med et overnatningscruise på Milford Sound. (M,F)

Overnatninger

1 overnatning på Distinction Hotel i Te Anau
1 overnatning på Pyke Lodge ved Mt. Madeline
1 overnatning på Martin's Bay Lodge i Jamestown

Bemærkninger

Selvom turen ikke indebærer bjergvandring, er det dog nødvendigt, at du er i en vis fysisk form for at gennemføre turen. Der vandres op til 20 km om dagen.

Det er muligt at låne både rygsække og regnjakker, men vi anbefaler, du tager dit eget gennemprøvede udstyr med. Du behøver ikke medbringe sæbe eller shampoo - dette forefindes på lodgerne og er udviklet, så det skåner naturen mest muligt. Resterende bagage opbevares på dit hotel/hostel i Queenstown eller Te Anau.

Om aftenen på dag 1 er der informationsmøde i Te Anau. Alle vandrere bedes møde op til dette møde.

Det er muligt at starte turen både i Queenstown og Te Anau.

Information

Hvad betyder frapris?

Prisen afhænger af rejseperiode, antal rejsende samt om du rejser med børn. Derfor er denne pris en frapris. Kontakt os for en nøjagtig pris.

Hvad er med / ikke med?

Længere nede på siden kan du se hvad der er inkluderet / ikke inkluderet i prisen.

Kan oplevelsen ændres?

Du kan sammensætte vores ture og oplevelser præcis som du ønsker det med andre ture og oplevelser samt overnatninger og transfers m.m. Denne oplevelse er én af vores egne favoritter, men har du andre ønsker, sidder vores rejsekonsulenter klar til at opfylde din drøm.

Afrejsedatoer

Der er flere ugentlig afgange - tag en snak med din rejsekonsulent.

Gruppestørrelse

Min. 4, maks. 16 personer

Oktober - april

Pakkeliste

  • Evt. kikkert
  • Regntøj
  • Vandrestøvler
  • Hue og handsker
  • Varmt lag-på-lag tøj
  • Vandflaske - minimum 500ml
  • Kreditkort
  • Toiletsager
  • Insektspray
  • Vabelplaster
  • Evt. badetøj
  • Skiftetøj

Prisen er inklusiv

  • Engelsktalende guide på turen
  • Overnatninger ifølge program
  • Måltider ifølge program
  • Scenisk flyvetur gennem Milford Sound
  • Sejltur i jetboat

Prisen er eksklusiv

  • Flybillet Danmark-New Zealand t/r
  • Rejse- og afbestillingsforsikring
  • Lommepenge

Prisbemærkning

Fraprisen er taget med udgangspunkt i lavsæson-priser. Reservationer i højsæson (fx jul/nytår og sommerferien) er normalvis højere end denne pris. Prisen er med forbehold for pladssituationen.

Det med småt

Vær opmærksom på at programmet er med forbehold for ændringer. Klimatiske forhold kan også medføre ændringer i programmet.

Bemærk, at deltagelse i trekking og ture er på eget ansvar, så husk at tegne rejseforsikring hjemmefra. Vi anbefaler Gouda Rejseforsikring, der dækker disse aktiviteter uden ekstra tillæg.

Da Jysk Rejsebureaus ture, aktiviteter og hoteller er meget populære, har vi kun mulighed for at tilbyde disse til kunder, der også køber flyrejsen igennem Jysk Rejsebureau.

Jysk Rejsebureau tager forbehold for programændringer, prisændringer og trykfejl.

Rejsekonsulenter

Vi har fundet de konsulenter, der bedst kan hjælpe dig med ovenstående oplevelser.

Se alle vores gratis foredrag

Tilmeld dig her
Til top