Her på siden giver vi indblik i, hvordan Jysk Rejsebureau ser ud med de ansattes øjne, hvordan eventuelle karriereforløb kan arte sig, og hvad det vil sige at arbejde i vores forskellige afdelinger.

Det er lidt af en livsstil at være i Jysk Rejsebureau og i rejsebranchen generelt. Vores kontorer summer altid af rejsesnak og planlægning af den næste rejse. Drivkraften bag vores møde med kunderne er baseret på rejselyst og glæden ved at dele rejseerfaringer med andre. Derfor ansætter vi primært rejsekonsulenter og trainees, der har minimum seks måneders individuel rejseerfaring uden for Europa.

Se vores ledige stillinger her.

Som ansat i Jysk Rejsebureau er der mulighed for at gøre karriere eller skifte mellem afdelinger f.eks. mellem vores salgsafdeling for individuelle rejsende og vores gruppeafdeling eller blive en del af vores team af landeansvarlige, marketing eller support. Der er også mulighed for lederuddannelse internt i organisationen.

I Jysk Rejsebureau har vi fokus på personlig og faglig udvikling. Vi arbejder målrettet med kompetenceopbygning hos den enkelte medarbejder. Vi støtter og opfordrer til uddannelse og kurser, som kan tilføre ny viden og kompetencer i forhold til nuværende eller kommende arbejdsområder, og så faciliterer vi muligheden for - og opfordrer selvfølgelig også til - rejseaktivitet i hele verden i forbindelse med din stilling.

Vi arbejder også målrettet ud fra vores seks værdier; vi er professionelle, empatiske, holdspillere, målrettede, uformelle og eventyrlystne. Vores arbejdsplads er kendetegnet ved en afslappet atmosfære, et godt fællesskab og en åben dialog på tværs af afdelinger og niveauer. Desuden vægter vi den enkeltes trivsel meget højt.

Jobmuligheder og om at arbejde i Jysk Rejsebureau

Over 30.000
kunder hvert år
Aktiv siden
1984
Mere end 180
rejseeksperter
Skræddersyer
efter dine ønsker
Til top