12 dage
Inkl. fly og indtjekket bagage
Fra 56.950,-
Indhent tilbud Book møde 70 20 19 15
At stå ansigt til ansigt med Papua Ny Guineas farverige stammefolk er en oplevelse, du aldrig glemmer. Dans, spis og snak med alt fra Huli Wigmen til Gorokas Mudmen.
Dette er den ultimative rejse for dig, der elsker eventyr og vil opleve noget helt unikt. Meget få turister besøger Papua Ny Guinea, men de, der gør, belønnes med kulturoplevelser i verdensklasse, som ikke findes andre steder.
Sammen med din erfarne engelsktalende guide udforsker du Papua Ny Guineas største festival i Goroka i en international gruppe på 4-14 personer. Her samles over 100 stammer for at fejre deres kultur. Eventyret fortsætter i højlandet med besøg i charmerende landsbyer omkring Mt. Hagen, hvor du kommer tæt på de lokale, der stolt deler deres traditioner. Efter en uforglemmelig uge i højlandet går turen tilbage til Port Moresby, hvor du tager afsked med gruppen og flyver hjem til Danmark.

Rejsen inkluderer alle overnatninger, engelsktalende rejseleder, fly tur/retur fra Danmark til Port Moresby, indenrigsfly, festivalentreer og transfers.

Hos Jysk Rejsebureau skræddersyr vi rejser til Papua Ny Guinea. Ønsker du at forlænge dit ophold eller udforske andre regioner, tilpasser vi rejsen efter dine ønsker.

Få information og fakta om Papua Ny Guinea her
Se alle vores andre fantastiske rejseforslag på Papua Ny Guinea her

Bedste rejseperiode

Den bedste tid at besøge Papua Ny Guinea er fra maj til oktober. Denne tid på året kendetegnes ved en lavere regnmængde og mildere temperaturer. I april og november skal du forvente mere uregelmæssigt vejr med højere luftfugtighed. Regnsæsonen ligger fra december til marts, hvor du skal forvente store regnmængder.

Dagsprogram

Fold program ud
1. dag: Afrejse Danmark
Der er afrejse fra Danmark mod Papua Ny Guinea. Undervejs vil der være mellemlandinger, og det er muligt at gøre stop undervejs i fx Singapore eller Manila. Snak med din rejsekonsulent om de mange muligheder.
3. dag: Ankomst til Goroka
Du ankommer tidligt om morgenen til Port Moresby Airport, hvor du møder resten af gruppen og din engelsktalende rejseleder. I fortsætter alle rejsen videre med indenrigsfly til Goroka. I Goroka bliver I hentet og kørt til jeres hotel, hvor du har resten af dagen på egen hånd.
4. dag: På festival i Goroka og Asaro Village
Efter morgenmaden skal I til Goroka for at opleve den årlige festival, Goroka Show, som har eksisteret siden 50’erne. Denne fantastiske begivenhed giver mulighed for at opleve forskellige stammer fra hele Papua Ny Guinea, som samles for at fremvise deres kultur med sang og dans, farverige kostumer og kropsmaling udført på den mest kunstneriske måde. Om eftermiddagen besøger I Asaro Village, hvor I vil opleve de berømte Asaro muddermænd, som opfører en kulturel optræden. Mændene er kendt for at bære skræmmende masker mens deres kroppe er dækket af hvidt mudder. Dette får dem til at ligne spøgelser, som træder frem fra morgentågen, når de angriber rivaliserende stammer. Du har tid til at gå rundt i byen og tale med de lokale inden turen går tilbage hotellet, hvor I har resten af dagen på egen hånd. (M,F)
5. dag: På festival i Goroka og landsbyliv
I dag nyder I festivalens 2. dag med masser af sang og dans opført af de lokale stammer fra højlandet. Om eftermiddagen tager I med til Kennedi Village og besøger de lokale. Her kan gruppen prøve kræfter med bueskydning, se en traditionel sing-sing og hjælpe med at forberede en traditionel frokostret, kaldet Mumu. Mumu laves ved at maden pakkes ind i bananblade, dækkes med varme sten og tilberedes i jorden. Om eftermiddagen kommer I tilbage til jeres hotel og har resten af aftenen på egen hånd. (M,F)
6. dag: Goroka til Mt. Hagen
I dag fortsætter rejsen i Papua Ny Guinea’s højland fra Goroka til Mt. Hagen. Landskabet er smukt med dale og dybe kløfter, og I passerer masser af små landsbyer undervejs. I Mt. Hagen besøger I det lokale marked, som er et af landets største, hvor de lokale sælger det, de selv dyrker. Efter check in på hotellet, har I resten af dagen til fri disposition. (M)
7. dag: Besøg til Alkina landsbyen
Start dagen med en tidlig morgenmad, inden du rejser til en afsides landsby for at opleve et mindre, kulturelt show. Efter den imponerende massedans ved Goroka Show får du en mere intim oplevelse, hvor landsbyboerne optræder med deres traditionelle sange, danse og farverige dragter. Nyd en frokost i landsbyen, få en snak med de lokale, og mærk den unikke kultur, inden turen går tilbage til Mount Hagen. (M,F)
8. dag: På eventyr til Payia landsbyen og Magic Mountain
Efter morgenmaden forlader vi Mount Hagen og rejser til en lille landsby for at få et unikt indblik i landsbylivet og kulturen. Du besøger Payia Village, en typisk "spredt" landsby i højlandet, hvor du bliver budt velkommen med en traditionel sang- og danseoptræden. Herefter får du en rundvisning i landsbyen, inden du sætter dig til rette for at nyde en lokal "mumu" - en traditionel ret, hvor kød og grøntsager er pakket ind i blade og tilberedt i en jordovn med varme sten. Du får mulighed for at se maden blive taget op og åbnet lige foran dig. Efter frokosten tager landsbyboerne dig med på en gåtur gennem deres haver og viser, hvordan de dyrker de grøntsager, de spiser hver dag. Du besøger også mændenes hus og kraniehuset, hvor forfædrenes knogler opbevares. Her får du også mulighed for at møde landsbyens høvding og hans tre koner. Hvis tiden tillader det, kan du tage forbi den lokale skole, hvor børnene med glæde viser dig rundt. Sidst på eftermiddagen kan du, hvis vejret er med os, tage på fuglekiggeri i området. Ved foden af Mount Hagen, Papua Ny Guineas tredjehøjeste bjerg, ligger Magic Mountain Nature Lodge. Lodgen består af fritstående bungalows med eget bad og toilet samt et fælles spisested omgivet af en frodig have med farverige orkidéer, lav, mos og svampe, der trives i den høje beliggenhed. Hver dag omkring kl. 17 indhylles bjerget i tæt tåge, og temperaturen falder hurtigt - så det er en god idé at finde sig til rette i din bungalow ved ankomst. (M,F,A)
9. dag: Mt. Hagen til Port Moresby
Nyd den friske bjergluft og den smukke morgenudsigt, mens du spiser morgenmad på lodgen. Herefter forlader vi Magic Mountain og rejser tilbage til Mount Hagen med mulighed for lidt lokal sightseeing undervejs, inden du bliver kørt til Hagen Lufthavn for eftermiddagsflyet til Port Moresby. Ved ankomsten bliver du transporteret til dit hotel, hvor du kan slappe af og nyde resten af eftermiddagen i dit eget tempo. (M)
10. dag: Simbai til Port Moresby
Nyd en dag på dit hotel, hvor du kan dase i poolen og slappe af på egen hånd. Der findes flere restauranter og en bar på hotellet. Du kan også tage på byrundtur i Port Moresby eller besøg Port Moresby Nature Park. (M)
11. dag: Afrejse fra Port Moresby
I dag tager du fra Port Moresby og flyver tilbage til Danmark. (M)
12. dag: Ankomst til Danmark
Du ankommer til Danmark efter et fantastisk eventyr i Papua Ny Guinea.

Overnatninger

3 overnatninger på Kefamo Catholic Mission i Goroka
2 overnatning på Highlander Hotel i Mt. Hagen
1 overnatning på Magic Mountain Lodge ved Mt. Hagen
2 overnatninger på Airways Hotel i Port Moresby

Information

Hvad betyder frapris?

Prisen afhænger af rejseperiode, antal rejsende samt om du rejser med børn, og kan variere fra dag til dag afhængigt af pladssituationen på flyene. Derfor er denne pris en frapris. Kontakt os for en nøjagtig pris på din rejse.

Hvad er med / ikke med?

Længere nede på siden kan du se hvad der er inkluderet / ikke inkluderet i prisen.

Kan rejseforslaget ændres?

Ja, du kan få skræddersyet din rejse præcis som du ønsker det. Denne tur er én af vores egne favoritter, men har du andre ønsker, sidder vores rejsekonsulenter klar til at opfylde din drøm.

Afrejsedatoer

Turen afgår kun en gang årligt. Afgang i 2025 er d. 17. september.

Gruppestørrelse

4-14 personer i en gruppen af forskellige nationaliteter. Den engelsktalende guide har mange års erfaring med guidede ture i Papua Ny Guinea.

Maj - oktober

Pakkeliste

  • Kontanter (ATM hæveautomater findes primært i de større byer)
  • Kikkert
  • Regn- eller skaljakke
  • Fleecetrøje eller varm trøje
  • Vandresko
  • Lommelygte eller pandelampe
  • Dagsrygsæk

Prisen er inklusiv

  • Flybilletter Danmark - Port Moresby t/r (inkl. bagage)
  • Transfers og indenrigsfly ifølge program
  • Overnatninger ifølge program
  • Måltider ifølge program
  • Ture og aktiviteter ifølge program
  • Entréer og tilladelser til Goroka Show
  • Engelsktalende guide mens du er i Papua Ny Guinea
  • Minimum 15% rabat på rejseudstyr hos Jysk Rejsebureau
  • Tryghed på rejsen - nødtelefon åben 24/7
  • Dækning af pakkerejseloven og rejsegarantifonden

Prisen er eksklusiv

  • Rejse- og afbestillingsforsikring (der dækker ved forsinket fremmøde)
  • Måltider ikke nævnt i programmet
  • Drikkevarar
  • Drikkepenge
  • Tillæg for enkeltværelse
  • Visum (købes lokalt ved ankomst til Port Moresby internationale lufthavn)

Prisbemærkning

Fraprisen er taget med udgangspunkt i lavsæson-priser. Reservationer i højsæson (fx jul/nytår og sommerferien) er normalvis højere end denne pris. Prisen er med forbehold for pladssituationen.

Det med småt

Vær opmærksom på at programmet er med forbehold for ændringer. Klimatiske forhold kan også medføre ændringer i programmet.

Bemærk, at deltagelse i trekking og ture er på eget ansvar, så husk at tegne rejseforsikring hjemmefra. Vi anbefaler Gouda Rejseforsikring, der dækker disse aktiviteter uden ekstra tillæg.

Da Jysk Rejsebureaus ture, aktiviteter og hoteller er meget populære, har vi kun mulighed for at tilbyde disse til kunder, der også køber flyrejsen igennem Jysk Rejsebureau.

Jysk Rejsebureau tager forbehold for programændringer, prisændringer og trykfejl.

Rejsekonsulenter

Vi har fundet de konsulenter, der bedst kan hjælpe dig med ovenstående oplevelser.

Rejsekonsulent Steffi N. Madsen

Steffi N. M.

Rejsekonsulent

stma|jr.dk

Se alle vores gratis foredrag

Tilmeld dig her
Til top