Ca. 1 time
Se alle datoer
Gratis foredrag
Hør om turen til de to meget forskellige kanariske naboøer, som byder på uovertruffen vandring i spektakulære lavalandskaber, gennem frodige, vidtstrakte skove og op til Spaniens højeste punkt, Pico del Teide. En tur, der også byder på hyggelige, rustikke overnatningssteder, kanariske specialiteter og verdens klareste stjernehimmel.

La Gomera fremstår mild og frodig i forhold til Tenerife med dens mere rå og barsk natur. Vi skal vandre gennem laurbær- og pinjeskov i øens højtliggende indre, betages af et månelandskab af eroderede klipper og snegle os gennem skarptskårne kløfter ned til kysten med mulighed for at bade i Atlanterhavet.
Tenerife ligger blot en kort sejltur fra La Gomera, men det føles som at komme til en helt anden del af verden. Øen er et overflødighedshorn af surrealistiske farver og former, og vi mindes konstant om øens dramatiske tilblivelse, når vi vandrer rundt i de smukke, golde og ofte overjordiske landskaber. Kongeetapen er naturligvis bestigningen af øens – og Spaniens – højeste punkt, Pico del Teide.

På webinaret vil jeg udfolde turens program, give jer nogle visuelle indtryk af de smukke og meget forskelligartede naturscenerier, samt informere om overnatningsstederne. Jeg vil også give lidt praktiske råd om forberedelse og relevant udstyr, så man kan blive klar til at få den bedst mulige vandreoplevelse. Der vil naturligvis være god tid til at svare på spørgsmål.

Jeg glæder mig til at inspirere jer!

Vandrehilsner fra
Martin Windeløv


OBS: Vi gør opmærksom på, at dette er et inspirationswebinar om destinationen. Vi anbefaler derfor, at du booker et møde efterfølgende for mere detaljeret info om priser og muligheder på din skræddersyede rejse.

Tilmeld foredrag

Status Datoer Tidspunkt
Ledige pladser 03-02-2025 kl. 17:30 Tilmeld

Foredragsholder

Martin Windeloev, Rejseleder og rejseguide

Martin Windeløv

Rejseleder

Information

Afholdelsessted
Online webinar. Du modtager link til webinaret i den bekræftelsesmail, du får ved tilmelding.
Læs mere om

Det med småt

Er der ikke flere ledige pladser tilmeldes du en venteliste. Du vil blive informeret via mail, såfremt der bliver plads.

Vær opmærksom på at dette foredrag er til inspiration og har til formål at informere generelt om destinationen samt give dig tips og gode råd til at rejse i landet. Med foredraget ønsker vi at gøre dig klogere på om netop denne rejsedestination er noget for dig. Ønsker du specifik information samt råd og vejledning til din personlige rejse, anbefaler vi altid at du booker et personligt møde.

Til top