Ca. 1,5 time
Se alle datoer
Gratis foredrag
Snør vandrestøvlerne og tag med på en spektakulær og storslået transnational hytte-til-hytte tur i De Forbandede Bjerge, hvor vi vandrer gennem tre nationer på en og samme vandretur. Vi vandrer ad hyrdestier over høje bjergpas og gennem grønne dale med krystalklare søer. De Albanske Alper tårner sig op og danner rammen om denne oversete og unikke perle af en vandrerute i det fjerntliggende og vilde vestlige Balkan.

Albanien, Kosovo og Montenegro var indtil for omtrent 20 år siden lukket for omverdenen, så udover at byde på majestætiske naturoplevelser bliver vi på dette vandreventyr indviet i det spektakulære liv i de afsidesliggende bjerge, der gør rejsen til en særlig kulturel og historisk oplevelse.

Vi påbegynder vores rejse i Albanien, der for de fleste er et nyt og næsten hemmeligt rejsemål. Her står vi klar til at indtage et forholdsvist uberørt turistmål, når vi trekker gennem de grønne dale og enge fyldt med vilde blomster. Vi møder de lokale hyrder og nyder godt af deres gæstfrihed, alt imens de massive bjergtinder tordner sig op rundt om os i et fuldkommen fantastisk landskab.

Vi skal ud på en seks dages hytte-til-hytte vandretur, hvor vi dagligt vil blive beriget med flotte udsigter og smukke bjergsøer. Fællesskabet er unikt på denne type vandreture fra hytte til hytte, hvor vi spiser de inkluderede måltider i de hyggelige refugier, nyder hyttestemningen om aftenen, når solen dykker ned bag tinderne, og hver morgen vågner op til en ny smuk bjergudsigt.

Jeg glæder mig til at dele fotos, videoer, røverhistorier og praktiske oplysninger om aktive rejser med dansk rejseleder på Peaks of the Balkans – og forhåbentligt vække rejsedrømme hos jer.

Vi ses til en aften i eventyrets tegn!

Vandrehilsner fra
Matias Juul Thorn


OBS: Vi gør opmærksom på, at dette er et inspirationsforedrag. Vi anbefaler derfor, at du booker et møde efterfølgende for mere detaljeret info om din rejse.

Tilmeld foredrag

Status Datoer Tidspunkt
Ledige pladser 20-03-2025 kl. 18:00 Tilmeld

Foredragsholder

Matias Juul Thorn, rejseleder

Matias Juul Thorn

Rejseleder

Information

Afholdelsessted
Friluftsland Østergade 30 8000 Aarhus
Læs mere om Parkering
Vær opmærksom på at det er meget vanskeligt at finde en parkeringsplads i nærheden. Derfor anbefaler vi at parkere i Sallings p-hus, ved Navitas eller DOKK1.

Det med småt

Er der ikke flere ledige pladser tilmeldes du en venteliste. Du vil blive informeret via mail, såfremt der bliver plads.

Vær opmærksom på at dette foredrag er til inspiration og har til formål at informere generelt om destinationen samt give dig tips og gode råd til at rejse i landet. Med foredraget ønsker vi at gøre dig klogere på om netop denne rejsedestination er noget for dig. Ønsker du specifik information samt råd og vejledning til din personlige rejse, anbefaler vi altid at du booker et personligt møde.

Til top