7 dage
Inkl. fly og indtjekket bagage
Fra 9.995,-
Indhent tilbud Book møde 70 20 19 15
Den kendte og meget besøgte kyststrækning nord for Barcelona fik i 1908 tilnavnet, Costa Brava - på dansk den vilde kyst, og I 1960 blev Costa Brava officielt anerkendt, som navn for kyststrækningen, der strækker sig fra Blanes i syd til den franske grænse i nord. Udover at være vild, er kysten også utrolig smuk og byder på lækre badestrande, smukke og charmerende byer, klipper, skove, det smukkeste blå hav og noget utrolig lækkert mad og drikke. Her er næsten alt, hvad hjertet begærer!

På denne tur vandrer vi langs den smukke kyst på Cami de Ronda - en storslået sti, der strækker sig langs Costa Bravas vilde og bjergrige kystlinje. Cami de Ronda blev oprindeligt brugt af vagter til at patruljere kysten og holde øje med pirater og smuglere. I dag er stien populær blandt vandrere og turister, der ønsker at udforske det smukke landskab og de betagende udsigter, som området har at tilbyde.

Stien strækker sig over 200 km langs kysten og består af flere afsnit med forskellige terræner og sværhedsgrader. Vi vandrer på denne tur i alt 70 km fra Sant Feliu de Guixols til Torroella de Montgri via smukke Begur. Nogle dele af stien går gennem små landsbyer, mens andre går gennem uberørte naturområder.

På rejsen har du mulighed for at nyde det smukke blå hav, de imponerende stejle klipper, dejlige strande samt maleriske små bugter. Du kan træde i fodsporene af tidligere pirater, opdage skjulte badesteder og fordybe dig i de fortryllende udsigter, mens du udforsker en af Spaniens mest vidunderlige kyststrækninger.

Glæd jer til
  • Smuk kystlinje med lækre sandstrande
  • Lokal mad og vin i verdensklasse
  • Charmerende kystbyer
  • Skjulte bugter med god mulighed for en dukkert
  • God tid til afslapning ovenpå dagenes vandringer
  • Middelalderbyen Begur.


Bedste rejseperiode

Det er muligt at vandre på Cami de Ronda året rundt, men det bedste tidspunkt er i april, maj, september og oktober.

Vores anbefalinger om bedste rejsetidspunkt er baseret på, hvordan klimaet har været tidligere år.

Dagsprogram

Fold program ud
1. dag: Afrejse Danmark og ankomst til Costa Brava
Vi mødes i lufthavnen og flyver sammen til Barcelona. Her bliver vi hentet i lufthavnen og kører med bus til kystbyen, Sant Feliu de Guixols. Efter at være landet på hotellet er der tid til at nyde den charmerende kystby, der er kendt for dens smukke havn, lækre badestrande og byens middelalderlige arkitektur. Når sulten melder sig, byder byens restauranter på lokale specialiteter såsom fisk og skaldyr, paella og fideuà (en catalansk nudelret).
2. dag: Sant Feliu de Guixols til Palamos
Efter morgenmaden begynder vi vores vandretur mod Palamos. Vi følger Cami de Ronda nordøst langs kysten. Undervejs passerer vi smukke bugter og strande, klippeformationer og skovklædte områder. De første byer, vi møder, er S’Agaro og Platja d’Aro. Her er der mulighed for at nyde en forfriskning eller tage en dukkert. Vi vandrer uden om havnen i Platja d’Aro og kommer tilbage til stranden. Vi kommer forbi de små strande ved Cap Roig, inden vi slutter dagens vandring på den imponerende strandpromonade ved Sant Antoni de Calonge, der strækker sig hele vejen til dagens destination, Palamos. Palamos er kendt for dens meget lange sandstrand, som strækker sig over fire km. Stranden er bred og rummelig og er et populært sted at tilbringe sin dag. Ud over stranden er Palamos også kendt for sin mad. Byen er berømt for sine fiskerestauranter og det lokale køkken, som omfatter frisk skaldyr og fisk fra havet. Palamos er også kendt for sin produktion af "Gamba de Palamós", en særlig type rejer, som er en delikatesse i Catalonien. (M) Anslået vandretid: 6-7 timer, 17 km.
3. dag: Palamos til Calella de Palafrugell
Efter en god nats søvn og en god morgenmad fortsætter vi vores vandring på Cami de Ronda. Dagen byder endnu en gang på en smuk vandring langs kysten. Vi begynder med en stigning til Cap Gros, hvor vi bliver belønnet med en smuk udsigt. Herfra går det ned mod den smukke strand La Fosca. Mellem strandene ved La Fosca og Cala s’Alguer passerer vi ruinerne af Castell de Sant Esteve de Mar. Slottet dateres tilbage til 12-hundredetallet og er gennem årene blevet anvendt som både slot, forsvarsværk, overvågning, bondegård og privat bolig, der var beboet frem til det 19. århundrede. Vi når frem til den lille fiskerlandsby ved s’Alguer, hvor en dukkert kan være tiltrængt. Med udsigt til øerne Formigues vandrer vi mod Cap Roig, den røde klippe, og efter yderligere tre kilometer ankommer vi i Calella de Palafrugell; en idyllisk by med hvidkalkede huse og en charmerende havn. Vi bliver indkvarteret på vores hotel, og herefter er der god tid til at nyde en traditionel catalansk ret eller en kølig drink, mens du beundrer udsigten over havet. Samlet set en smuk og lidt udfordrende vandredag med nogle stejle stigninger og ujævnt terræn, så det er vigtigt at have gode vandresko på samt masser af vand og snacks med sig. (M) Anslået vandretid: 3-4 timer, 12 km.
4. dag: Calella de Palafrugell til Begur
Dagens vandretur til Begur er ikke så lang, så der er god tid til at nyde turen. Efter morgenmaden og måske en ekstra kop kaffe i den charmerende Calella de Palafrugell begiver vi os mod Llafranc; en lidt mindre, men næsten identisk by lige rundt om hjørnet. Fra Llafranch går det opad mod det historiske fyrtårn, Sant Sebastia. Ved fyrtårnet er der restaurant, så der er mulighed for at stille sulten eller blot få en forfriskning. Når udsigten er nydt tilstrækkeligt, fortsætter vi mod fiskerbyen, Tamariu via Cala Pedrosa; en smuk bugt med krystalklart vand og omgivet af klipper. I Tamariu holder vi pause og nyder det rolige liv i den lille charmerende strandby. Efter at have slappet af i Tamariu fortsætter turen mod Begur. Vi skal ud på et mindre charmerende stykke vej, inden vi når til Aiguablava, der er en af strandene ved byen. Herfra går vi ad små charmerende stier langs kysten ind mod Begur og runder den lille stenstrand, Sa Tuna, inden turen går op ad bakke det sidste stykke. Turen slutter i den charmerende by Begur, hvor du, efter at have tjekket ind på hotellet, kan slappe af og nyde en drink eller et måltid i en af de mange restauranter og caféer. Byen er kendt for sin smukke middelalderlige arkitektur og sin beliggenhed på toppen af en bakke, der giver en fantastisk udsigt ud over det omkringliggende landskab, og midt i byen ved kirken er der en livlig plads, som er et naturligt samlingspunkt for hele byen. (M) Anslået vandretid: 4-5 timer, 13 km.
5. dag: Vandring omkring Begur
Vi bruger dagen på at udforske området omkring Begur og nogle af de flotte gåture, der er til byens bugter og strande. Der er ture både til den lille bugt, Aiguafreda, og til den noget større strand Sa Riera. Har man mere lyst til at slappe af i Begur, er det også en mulighed. Her er der mulighed for en gåtur op til byens borg og nyde udsigten derfra. (M) Anslået vandretid: 3-4 timer, 10 km.
6. dag: Begur til Torroella De Montgri
Vi forlader Begur og kysten ad Cami de Ronda. Ruten bevæger sig ind i landet mod Pals og Torroella De Montgri, der er dagens mål. Vandreturen i dag er uden de store stigninger. Vi vandrer gennem områder med rismarker, og meget af tiden har vi det smukke spanske landskab for os selv. Dagens vandring starter ud af Begur mod stranden, Sa Riera. Herfra vandrer vi langs kysten mod Platje de Pals, hvor turen fortsætter væk fra kysten ind i landet. Det sidste lange stykke vandrer vi langs floden Ter ind mod Torroella De Montgri. (M) Anslået vandretid: 6-7 timer, 20 km.
7. dag: Afrejse fra Torroella De Montgri og ankomst til Danmark
Efter morgenmaden bliver vi hentet og kørt til lufthavnen i Barcelona. Her tjekker vi ind på vores fly, og så er vi klar til turen nordpå. (M)

Overnatninger

1 overnatning i Sant Feliú de Guixols
1 overnatning i Palamos
1 overnatning i Calella de Palafrugell
2 overnatninger i Begur
1 overnatning i Torroello de Montgri

Alle overnatninger er på hotel i delt dobbeltværelse med eget bad.

Bemærkninger

Hvad kræver det af dig?
Vi går gennemsnitligt ca. 15 km om dagen. Den længste dag er på 20 km, og den korteste er på 10 km. Underlaget veksler mellem grus, stampet jord, sand og asfalt, og der vil forekomme nogle få strækninger på store sten langs kysten, hvor det kan være lidt vanskeligt at passere. Vi bærer kun på vores dagsrygsæk, da den resterende bagage vil blive transporteret med bil mellem vores overnatningssteder. Da vi går fem dage i træk, kan vablerne blive den største fjende på denne tur, så sørg derfor for, at vandrestøvlerne er gået til inden afrejse.
Denne rejse er generelt ikke egnet for bevægelseshæmmede.

Information

Hvad er med / ikke med?

Længere nede på siden kan du se hvad der er inkluderet / ikke inkluderet i prisen.

Kan rejseforslaget ændres?

Rejsen sælges som en hel “pakke”, og hvis der ønskes individuelle ændringer, vil der ikke være mulighed for refundering af de ydelser, der ikke benyttes. Anden hjemrejse kan arrangeres, såfremt der er plads på flyene, og mod et tillæg.

Gruppestørrelse

Minimum 10 deltagere, maksimum 18 deltagere.

Næste: 08-06-2025
Se alle afrejsedatoer

Pakkeliste

  • Mindre vandrerygsæk
  • Trekkingstøvler
  • Trekkingsokker, gerne to par
  • Let regnfrakke eller skaljakke
  • Svedtransporterende tøj
  • Lommelygte/pandelygte
  • Vandtætte pakkeposer
  • Solbriller
  • Solhat eller kasket
  • Solcreme
  • Snacks – energibar og chokolade
  • Evt. lagenpose
  • Evt. egen vandflaske
  • Evt. vandresandaler
  • Evt. vandrestave og kikkert

Afrejsedatoer

Status Rejseperiode Udrejse Tilmeldingsfrist Rejseleder Pris
Ledige pladser Rejseperiode08.06.25 - 14.06.25 UdrejseKøbenhavn

Info

08. jun. 25: København - Barcelona: 06.10 - 09.10 14. jun. 25: Barcelona - København: 16.15 - 19.10 *Alle tider er lokale og med forbehold for ændringer

Tilmeldingsfrist09-04-2025
9.995,-
Reserver
Ledige pladser Rejseperiode07.09.25 - 13.09.25 UdrejseKøbenhavn

Info

07. sep. 25: København - Barcelona: 06.00 - 08.50 13. sep. 25: Barcelona - København: 19.00 - 21.55 *Alle tider er lokale og med forbehold for ændringer

Tilmeldingsfrist09-07-2025 RejselederLars Hugin
9.995,-
Reserver

Prisen er inklusiv

  • Flybillet København – Barcelona t/r (inkl. bagage)
  • Dansk rejseleder
  • Transfer ifølge program
  • Seks overnatninger ifølge program inkl. morgenmad
  • Bagagetransfer mellem alle overnatninger
  • Infomøde inden afrejse med gennemgang af ruten og udstyr
  • Minimum 15 % rabat på udstyr hos Jysk Rejsebureau
  • Mulighed for at leje rygsæk for 100 kr. pr. mdr.
  • Nødvendige vandretilladelser
  • Nødtelefon under rejsen
  • Lufthavnsskatter og afgifter
  • Lokale skatter og afgifter
  • Dækning af pakkerejseloven og rejsegarantifonden

Prisen er eksklusiv

  • Rejse- og afbestillingsforsikring
  • Frokost
  • Aftensmad
  • Drikkevarer
  • Drikkepenge
  • Entreer
  • Tillæg for enkeltværelse 2.000,- kr. Det er muligt at dele værelse med en deltager af samme køn. Er der ingen at dele med, opkræves enkeltværelsestillæg ved restbetaling.
  • Ved bestilling af rejsen er det ofte muligt at tilkøbe afrejse fra en alternativ lufthavn som f.eks. Billund eller Aalborg for 1.495 kr. per person. Det forudsætter dog, at flyselskabet på den enkelte afgang tilbyder mulighed for provinstilslutning, samt at der er plads. Spørg din rejsekonsulent for nærmere information.

Prisbemærkning

Hvis du vil sikre dig en plads på en bestemt tur, så klik på ”Reserver”. Der opkræves et depositum, som fratrækkes den samlede pris når turen betales (ca. 2 måneder inden afrejse). Har du brug for at vide mere inden du beslutter dig, så book et møde (som også kan afholdes over telefon) med en rejsekonsulent.

Depositummet på de 1.000 kr. er ikke refunderbart.

Ønsker du at forlænge din rejse efter grupperejsen med dansk rejseleder, kan Jysk Rejsebureau hjælpe med at skræddersy din videre rejse.

Det med småt

Vær opmærksom på at programmet er med forbehold for ændringer. Klimatiske forhold kan også medføre ændringer i programmet.

Bemærk, at deltagelse i trekking og ture er på eget ansvar, så husk at tegne rejseforsikring hjemmefra. Vi anbefaler Gouda Rejseforsikring, der dækker disse aktiviteter uden ekstra tillæg.

Da Jysk Rejsebureaus ture, aktiviteter og hoteller er meget populære, har vi kun mulighed for at tilbyde disse til kunder, der også køber flyrejsen igennem Jysk Rejsebureau.

Jysk Rejsebureau tager forbehold for programændringer, prisændringer og trykfejl.

Rejsekonsulenter

Vi har fundet de konsulenter, der bedst kan hjælpe dig med ovenstående oplevelser.

Rejsekonsulent Jan Marshall

Jan Marshall

Rejsekonsulent

jama|jr.dk
Carsten Banke Hansen, Rejseleder og guide

Carsten B. Hansen

Rejsekonsulent

cabh|jr.dk
Til top