18 dage
Inkl. fly og indtjekket bagage
Fra 23.495,-
Indhent tilbud Book møde 70 20 19 15
På denne aktive rejse i Sri Lanka oplever du alt fra en adrenalinsusende raftingtur, cykelture i junglen, bjergbestigning på Sri Lankas helligeste bjerge samt en uges surf camp med surf, sol, yoga og sjov.

Dette er rejsen for dig, som elsker at være aktiv, mens du oplever en fremmed og spændende kultur.

Få information og fakta om Sri Lanka her
Se alle vores andre fantastiske rejseforslag i Sri Lanka her

Bedste rejseperiode

Sri Lanka er blandt mange andre ting en skøn stranddestination, som kan besøges året rundt. Når det regner i den østlige del, er det normalt solrigt i den vestlige del og omvendt.

Den tørreste og bedste rejseperiode for Sri Lankas vestkyst, sydkyst og bjergland er fra december til april, mens østkysten og området med de gamle/antikke byer har sit bedste vejr fra april til september.

Vores anbefalinger om bedste rejsetidspunkt i Sri Lanka er baseret på, hvordan klimaet har været tidligere år. Vejret i Sri Lanka kan være meget omskifteligt og uforudsigeligt og derfor er vores anbefalinger om rejsetidspunkt kun vejledende.

Dagsprogram

Fold program ud
1. dag: Afrejse fra Danmark
Du flyver fra Danmark til Sri Lanka, hvor du ankommer næste dag.
2. dag: Ankomst til Negombo
Ved ankomsten til Colombo lufthavn bliver du hentet og kørt til dit hotel i Negombo. Alt efter hvornår du ankommer til dit hotel, vil der være lidt tid på egen hånd, inden der serveres middag på hotellet.
3. dag: Besøg i Dambulla Caves
Efter morgenmaden går turen først til Dambulla. Byen ligger i øens bjergrige midte, og er kendt for sit store flotte grottekomplex. Området, som er på UNESCO’s verdensarvsliste, huser mere end 150 meget velbevarede buddha-statuer og flotte freskoer i fem separate grotter. I området er der i alt mere end 80 forskellige grotter – nogle som bliver brugt til meditation af de lokale buddhistiske munke. Efter dette besøg bliver du kørt til dit hotel i Habarana. Denne lille by nær Sigiriya danner en skøn og grøn naturramme om de næste par nætter. (M)
4. dag: Cykeltur i ruinbyen Polonnaruwa og safari i Minneriya
Efter morgenmaden går turen til Polonnaruwa, hvor du skal udforske en af øens mest imponerende kongebyer på cykel. Byen er nu et ruinkompleks på UNESCOs verdensarvliste, og du kommer til at cykle rundt mellem de velbevarede hinduistiske og buddhistiske arkæologiske skatte samt den kunstigt anlagte sø Parakrama Samudraya, som hele byen er bygget op omkring. Efter en skøn cykeltur går turen videre til Minneriya National Park. På vejen gøres der stop ved en lokal træskærerbutik, hvor du kan se de arbejdende træskærere lave flotte masker, figurer, skåle osv. Minneriya National Park bliver oplevet på en jeep-safari. Det bliver en tur gennem våd- og tørområder, hvor du kan opleve en stor variation af dyrearter lige fra forskellige padder, en masse fuglearter og reptiler. Mest kendt er parken dog for de meget store flokke elefanter, som du kan få lov til at opleve på nærmeste hold. (M)
5. dag: Løveklippen og landsbytrekking
I dag bestiger du Sigiriya klippen. Sri Lankas tidligere konger opførte et kæmpe palads på toppen af klippen omkring det femte århundrede. Et palads med alt fra smukke haveanlæg, badebassiner og fæstninger. For at nå til tops skal du gå de mange trin, der løber ind og ud mellem klippeudhæng og formationer. Det er en smuk tur. Giv dig selv tid til at stoppe op og nyde den smukke udsigt ud over den uspolerede natur. Herefter går turen til Hiriwaduna. Her skal du på en spændende trekkingtur, hvor du får mulighed for at opleve det fantastiske fugleliv - og måske er du heldig at spotte en krokodille. På turen kommer du forbi små lokale samfund, der giver dig et indblik i landsbyens liv og indbyggerne og deres daglige gøremål. Du kommer til at vade i bække og krydse bifloder i en katamaran for til sidst at slutte af med et velsmagende srilankansk måltid lavet af de lokale. Dagen slutter af med at du køres til Kandy, hvor du overnatter på turistklasse hotel centralt beliggende i byen, så det er nemt selv at udforske på egen hånd. (M)
6. dag: På egen hånd i maleriske Kandy
Dagen er til fri disposition. Kandy er en charmerende gammel kongeby med en smuk beliggenhed ned til en sø og omgivet af bjerge, vandfald og jungle. Tag en tur gennem byens gamle, smalle og flotte gader samt en tur omkring bazaren og byens kunsthåndværkscenter. ”Tandens Tempel”, der efter sigende huser en af Buddhas kindtænder, er også et besøg værd. (M)
7. dag: White Water Rafting
Du bliver hentet ved dit hotel, og herefter går turen til Kithulgala, hvor dit raftingeventyr tager sin begyndelse. Du starter ud med nogle spændende og hjertebankende rapids, hvor skumsprøjt og adrenalin er blandet sammen i en fascinerende cocktail. Senere, når floden udvider sig, og der kommer mere ro på, vil du igen få overskud til at nyde det naturskønne område. Du vil blandt andet komme forbi det sted, hvor ”Broen Over Floden Kwai” er filmatiseret i 1956. Det er også er et godt sted for en forfriskende dukkert. Dine overnatninger de næste nætter er på et eco-resort helt ned til floden, som giver en meget autentisk oplevelse af området. (M)
8. dag: Rapelling fra vandfald eller canyoning i regnskoven
Du er i Sri Lankas absolutte adventure område og det skal udnyttes. I dag er det op til dig hvad der skal ske, du har nemlig to muligheder. Du kan enten rapelle fra et 32 meters høj vandfald eller tage på canyoning i regnskoven naturlige rutsjebaner. Hvad end du vælger er der garanti for adrenalin og for at få testet din selvtillid. (M)
9. dag: Bestige Adams Peak
Efter morgenmaden går turen i dag til byen Maskeliya, hvor dagen er sat af til afslapning, så du kan samle kræfter til nattens trek til Adams Peak. Adams Peak er Sri Lankas fjerde højeste bjerg på 2.243m og er en af øens vigtigste pilgrimsfærd for både buddhister, hinduer og kristne. På toppen findes et aftryk, som man siger, er aftrykket af en kæmpe fod. Buddhister mener, det er Buddhas fodaftryk, hinduer mener, det er Shivas, og kristne mener, at det var her, Adam første gang satte foden på jorden. Du starter turen omkring midnat, så du kan nå de ca. 5000 trin mod toppen for at se den smukke solopgang. Det er en fantastisk oplevelse at betragte, hvordan solen forvandler mørket til et grønt og levende landskab. Udsigten er fantastisk og alle anstrengelserne værd. (M)
10. dag: Adams Peak til surfcamp
Dagen i dag starter med nedstigning fra Adams Peak. Når du er tilbage i Maskeliya, bliver morgenmaden serveret, og du vil få mulighed for at hvile et par timer. Derefter køres du videre til Ahangama på den srilankanske sydkyst via Galle. Galle er et charmerende sted, med mange minder fra landets 450 år som først portugisisk, derefter hollandsk og tilsidst britisk koloni. Den gamle bydel i det historiske fort er på UNESCOs verdensarvsliste. Inden for murene byder byen på kunstgallerier, antikvitetsforretninger og mange små gader med butikker, barer og restauranter. Herefter transporteres du til surfcampen i Ahangama, hvor du skal være den næste uges tid. Efter check-in er der være en rundvisning på camp området, og herefter kan du tage en længe ventet dukkert i de brusende bølger, slappe af under palmerne eller tage en tur rundt i området for at tjekke omgivelserne ud. Senere på aften er der informationsmøde, mens der serveres middag. (M,A)
11. dag: Introduktion og opstart
Vejret vil afgøre hvordan du tilbringer dagen. Alt efter hvornår bølgerne er bedst, starter du med morgenmaden og surfer bagefter, eller starter med lidt frugt og kaffe og så morgenmaden efter du har surfet. På stranden bliver alle på campen inddelt i grupper baseret på tidligere erfaringer og får udleveret et surfbræt. Du starter ud med en udstyrs- og sikkerhedsintroduktion, og er du nybegynder, starter du med at lære paddling og pop -ups på sandet, som er nogle af grundprincipperne i surfing. Efter undervisningen kan du blive hængende på stranden for at øve lidt mere, eller du kan gå på opdagelse på øen. (M,A)
12. dag: Surfing og tid på egen hånd
Ny dag, nye vilkår. Kroppen kan være en smule øm fra den foregående dag, men ikke noget, som anden lektion ikke kan helbrede! De næste par timer går med at surfe. Efter frokost er der tid på egen hånd. Vi foreslår, du tager en tuk tuk og køre en tur for at opleve lidt at det lokale liv omkring dig. Du kan også blive på stranden og slappe af, eller se om du er heldig at se skildpadder. (M,A)
13. dag: Surfing og tur til byen
Alt afhængig af tidevandet er der tidlig morgenmad og så ud at surfe, eller omvendt. Forhåbentlig føler du dig nu mere sikker på brættet og med bølgerne. Jo mere du får øvet, jo hurtigere bliver du dygtigere. Der er hele tiden nye ting at lære. Har du lyst, tager man i samlet flok til Mirissa for at få nogle drinks og en sjov tur i byen og tager på en af de lokale restauranter.(M)
14. dag: Dagen er til fri disposition
Nogle vil måske surfe mere end andre, og nogle vil måske bare slappe af ved poolen og campen. Dagen er til fri disposition. Der findes mange aktiviteter omkring campen. Du kan besøg de lokale te-plantager, templer eller tage en ridetur i området, eller måske du kan være heldig at opleve hvalerne på en spændende hvalsafari. Middagen er som sædvanlig i campen. (M,A)
15. dag: Surfing
Dagen i dag er sat af til at få surfet rigtig meget kun afbrudt af frokost og evt. en massage. Efter aftensmaden er det måske tid til at kigge lidt på nattelivet igen, enten i Mirissa eller Hikkaduwa, hvor der er der masser af muligheder for at få en god bytur. (M,A)
16. dag: Sidste surf dag
I dag er sidste dag for at få sat det sidste præg på din surfing, øvet teknik og færdigheder. På dette tidspunkt føler du dig mere tryg, du fanger flere bølger og bliver ikke så hurtigt træt. Du har nu en meget god forståelse for, hvad surfing handler om, både i teori og praksis. Nu er alt, hvad du behøver, mere tid i vandet for at træne og blive endnu bedre. (M,A)
17. dag: Afrejse fra Surf Camp
Tid til check- out. Eventyret er slut for nu, hvis du ikke, ligesom mange andre, bestiller en uge mere for at blive rigtig dygtig. Du har mulighed for at blive på campen, så længe du har lyst, indtil du skal videre ud i verden eller med dit fly hjem til Danmark. (M)
18. dag: Ankomst til Danmark
Ankomst til Danmark. Ankomsttidspunktet til Danmark afhænger af flyselskabet

Overnatninger

1 overnatning på turistklasse hotel i Negombo
2 overnatninger på turistklasse hotel i Habarana
2 overnatninger på turistklasse hotel i Kandy
2 overnatninger på turistklasse hotel i Kithulgala
1 overnatning på tehus/guesthouse i Maskeliya (inden Adams Peak)
7 overnatninger på surf camp i sovesal

Overnatningerne er baseret på ovenstående hotelstandarder på rundrejsedelen, men kan tilrettes efter ønske. På surfcampen kan der opgraderes til privatværelse mod merpris.

Bemærkninger

Sæson for trekking til Adams Peak er december - maj. Rejser du uden for denne sæson, vil bestigningen af Adams Peak blive udskiftet med besøg i Horton Plain nationalparken.

Information

Hvad betyder frapris?

Prisen afhænger af rejseperiode, antal rejsende samt om du rejser med børn, og kan variere fra dag til dag afhængigt af pladssituationen på flyene. Derfor er denne pris en frapris. Kontakt os for en nøjagtig pris på din rejse.

Hvad er med / ikke med?

Længere nede på siden kan du se hvad der er inkluderet / ikke inkluderet i prisen.

Kan rejseforslaget ændres?

Ja, du kan få skræddersyet din rejse præcis som du ønsker det. Denne tur er én af vores egne favoritter, men har du andre ønsker, sidder vores rejsekonsulenter klar til at opfylde din drøm.

Afrejsedatoer

Denne rejse kan arrangeres med afgang hver dag. Dog skal surf opholdet startes en mandag, hvorfor dit program vil blive tilrettelagt, så det passer til surfopholdet.

Gruppestørrelse

Turen laves som privat tur. Dog er aktiviteterne sammen med andre rejsende ligesom opholdet på surfcampen er med andre deltagere fra hele verden.

DECEMBER - APRIL

Pakkeliste

  • Kontanter (ATM hæveautomater findes primært i de større byer)
  • Evt. snorkeludstyr
  • Evt. guidebog
  • Solcreme
  • Badetøj
  • Evt. håndklæde
  • Mindre vandrerygsæk
  • Vandresko
  • Let regn- eller skaljakke
  • Kikkert

Prisen er inklusiv

  • Flybillet Danmark - Colombo t/r (inkl. bagage)
  • Overnatninger ifølge program
  • Måltider ifølge program
  • Engelsktalende chauffør/guide undervejs på rejsen (dog ikke under surfopholdet i Ahangama)
  • Entré og cykeltur ved Polonnaruwa med engelsktalende guide
  • Vandretur ved Hiriwaduna Village med inkluderet frokost og engelsktalende guide
  • Entré og jeepsafaritur ved Minneriya National Park med engelsktalende guide
  • Éntre og tur på Sigiriya Lion Rock med engelsktalende guide
  • Éntre og tur ved Dambulla Rock Temple med engelsktalende guide
  • White Water Rafting i Kithulgala med engelsktalende instruktør
  • Rapelling eller canyoning i Kithulgala
  • Éntre og guide på Adams Peak
  • Surfophold med beskrevne aktiviteter og lektioner som beskrevet i dagsprogrammet
  • Minimum 15% rabat på rejseudstyr hos Jysk Rejsebureau
  • Tryghed på rejsen - nødtelefon åben 24/7
  • Dækning af pakkerejseloven og rejsegarantifonden

Prisen er eksklusiv

  • Rejse- og afbestillingsforsikring
  • Drikkepenge - I Sri Lanka er det god skik at give drikkepenge til guider og chauffører
  • Drikkevarer
  • Måltider der ikke er nævnt i programmet
  • Visum

Prisbemærkning

Fraprisen er taget med udgangspunkt i lavsæson-priser. Reservationer i højsæson (fx jul/nytår og sommerferien) er normalvis højere end denne pris. Prisen er med forbehold for pladssituationen.

Det med småt

Vær opmærksom på at programmet er med forbehold for ændringer. Klimatiske forhold kan også medføre ændringer i programmet.

Bemærk, at deltagelse i trekking og ture er på eget ansvar, så husk at tegne rejseforsikring hjemmefra. Vi anbefaler Gouda Rejseforsikring, der dækker disse aktiviteter uden ekstra tillæg.

Da Jysk Rejsebureaus ture, aktiviteter og hoteller er meget populære, har vi kun mulighed for at tilbyde disse til kunder, der også køber flyrejsen igennem Jysk Rejsebureau.

Jysk Rejsebureau tager forbehold for programændringer, prisændringer og trykfejl.

Rejsekonsulenter

Vi har fundet de konsulenter, der bedst kan hjælpe dig med ovenstående oplevelser.

Se alle vores gratis foredrag

Tilmeld dig her
Til top