15 dage
Inkl. fly og indtjekket bagage
Fra 17.995,-
FRA 9.995,-
Indhent tilbud Book møde 70 20 19 15
På denne rejse til Sri Lanka kommer I til at opleve nogle af landets absolutte højdepunkter. Fra en blød landing i strandbyen Negombo, går turen mod den gamle hovedstad Kandy, som er smukt beliggende i højlandet. Kandy er blandt andet kendt for Buddhas tandtempel, som er et af de helligste steder for buddhister.

Fra Kandy står I på toget mod Ella, og en smuk tur igennem det bjergrige højland med grønne te-plantager på begge sider, venter jer.

Ella ligger smukt placeret ved en kløft (Ellas Gap) og du får en fantastisk udsigt over det omkringliggende landskab.

Fra det køligere højland går turen mod Tissamaharama og Yala nationalparken, hvor I skal på safari med mulighed for at opleve påfugle, elefanter, krokodiller og leoparder.

Rejsen afsluttes med afslapning ved den dejlige strand i Mirissa på Sri Lankas sydkyst.

Få information og fakta om Sri Lanka her
Se alle vores andre fantastiske rejseforslag i Sri Lanka her

Bedste rejseperiode

Sri Lanka er blandt mange andre ting en skøn stranddestination, som kan besøges året rundt. Når det regner i den østlige del, er det normalt solrigt i den vestlige del og omvendt.

Den tørreste og bedste rejseperiode for Sri Lankas vestkyst, sydkyst og bjergland er fra december til april, mens østkysten og området med de gamle/antikke byer har sit bedste vejr fra april til september.

Vores anbefalinger om bedste rejsetidspunkt i Sri Lanka er baseret på, hvordan klimaet har været tidligere år. Vejret i Sri Lanka kan være meget omskifteligt og uforudsigeligt og derfor er vores anbefalinger om rejsetidspunkt kun vejledende.

Dagsprogram

Fold program ud
1. dag: Afrejse fra Danmark
Du flyver fra Danmark til Sri Lanka, hvor du ankommer næste dag.
2. dag: Ankomst til Negombo
Ved ankomsten til lufthavnen bliver I hentet og kørt til jeres hotel i Negombo. Herefter har I tid på egen hånd.
3. dag: Negombo på egen hånd
Dagen er til fri disposition, og I kan enten slappe af ved poolen eller gå på opdagelse i byen. Negombo er en af Sri Lankas første feriebyer og ligger ca 35 km nord for Colombo. Byen var engang en vigtig handelsby for portugisere og hollændere, men i dag er det ikke længere handel, der lokker gæster hertil, men de skønne strande. Her får I både lokalt byliv, hvor I oplever det ægte Sri Lanka, gode strande samt en masse udflugtsmuligheder. Vi kan anbefale I tager på bådtur i kanalerne eller besøger det lokale fiskemarked. (M)
4. dag: Mod den kulturelle hovedstad Kandy
Dagens første stop er ved en krydderiplantage, hvor der både kan smages på og duftes til nogle af Sri Lankas eksotiske krydderier. Herefter fortsættes turen til Kandy, hvor I har resten af dagen på egen hånd. (M)
5. dag: På egen hånd i maleriske Kandy
Dagen er til fri disposition. Kandy er en charmerende gammel kongeby med en smuk beliggenhed ned til en sø og er omgivet af bjerge, vandfald og jungle. Tag en tur gennem byens gamle, smalle og flotte gader samt en tur omkring bazaren og byens kunsthåndværkscenter. ”Tandens Tempel”, der efter sigende huser en af Buddhas kindtænder, er også et besøg værd. Om aftenen er det muligt at opleve et farvestrålende kulturelt show med musik og prægtige dragter. (M)
6. dag: Smuk togrejse til Ella
I dag går turen til togstationen, hvor I hopper ombord for at tage en tur gennem det smukke landskab til Ella. Togturen varer omkring seks timer. Ved ankomsten til Ella vil resten af dagen være til fri disposition. Har I lyst til flere oplevelser, kan vi anbefale en tur til det brusende vandfald, Ravana Falls. (M)
7. dag: Fantastisk natur omkring Ella
Dagen i Ella er på egen hånd, men der er ikke risiko for, at I kommer til at kede jer. Selve byen byder på et stort og bredt udvalg af restauranter og butikker. Derudover er Ella beliggende i en fantastisk naturramme, hvor man nemt selv kan hike Little Adam's Peak eller Ella Gap - eller hoppe i en tuktuk til adskillige lokale vandfald eller den besøge ikoniske 9 Arch Bridge. Mulighederne er mange på dette skønne sted. (M)
8. dag: Ella til Yala
Turen går fra højlandet til Yala på Sri Lankas sydøstkyst. Efter den flotte køretur vil der ved ankomsten til hotellet være tid til afslapning, inden I om aften skal besøge Katargama templet; et helligt pilgrimsmål for flere religioner. Overnatning på hotel i Yala området (M)
9. dag: Safari i Yala National park og videre mod stranden
I dag har I efter morgenmaden lidt tid på egen hånd, inden turen går til Yala National Park. Yala er med sine 979 km², et af de største naturreservater i Sri Lanka. Nogle steder kan det godt minde lidt om en støvet savanne i Afrika, mens andre steder er det en fugtig jungle. På denne jeep safari kan du være heldig at opleve blandt andet leoparder, elefanter, krokodiller, vandbøfler, bjørne, antiloper, hjorte, vildsvin og aber. Måske ser I også den flotte påfugl med den store fjerpragt, som kun, udover i Indien, lever vildt i Sri Lanka. Efter denne store oplevelse fortsætter turen mod Mirissa. Ved ankomst til Mirissa er resten af dagen på egen hånd, og de næste par dage er nu sat af til i ro og mag at fordøje de mange indtryk I har mødt på jeres begivenhedsrige rejse. Slap af ved poolen eller på stranden eller gå på opdagelse i byen.(M,A)
10.-13. dag: Strandferie i Mirissa
Hvis I trænger til at tage på en udflugt en af dagene kan I besøge byen Galle med sit smukke gamle fort eller tage på hvalsafari. Ud for Mirissas kyst passerer flere forskellige slags hvaler, bl.a. den allerstørste, nemlig blåhvalen! (M,A)
14. dag: Hjemrejse til Danmark
Efter en spændende rejse går turen hjemad. Hvis I har tid før jeres oversøiske fly afgår, kan I nyde en sidste tur i bølgerne eller måske få købt de sidste souvenirs. I bliver hentet ved hotellet og kørt til lufthavnen, tidspunktet afhænger af, hvornår jeres fly afgår. (M)
15. dag: Ankomst til Danmark
Ankomst til Danmark. Ankomsttidspunktet til Danmark afhænger af flyselskabet.

Overnatninger

2 overnatninger på 3-stjernet hotel i familieværelse i Negombo
2 overnatninger på 3-stjernet hotel i familieværelse i Kandy
2 overnatninger på 2+-stjernet hotel i familieværelse i Ella
1 overnatning på 3-stjernet eco resort i familieværelse i nær Yala Nationalpark
5 overnatninger på 4-stjernet strandhotel i familievære i Mirissa.

Overnatningerne er baseret på ovenstående hotelstandarder, men kan tilrettes efter ønsker. Jysk Rejsebureau kan tilbyde alt fra budget- til luksus- og boutiquehoteller på denne tur.

Bemærkninger

Rejsen kan gennemføres for familier med børn i alle aldre. Dog betragtes børn over 12 år som voksne i forhold til entréer, safariture, togturen med mere.

Information

Hvad betyder frapris?

Prisen afhænger af rejseperiode, antal rejsende samt om du rejser med børn, og kan variere fra dag til dag afhængigt af pladssituationen på flyene. Derfor er denne pris en frapris. Kontakt os for en nøjagtig pris på din rejse.

Hvad er med / ikke med?

Længere nede på siden kan du se hvad der er inkluderet / ikke inkluderet i prisen.

Kan rejseforslaget ændres?

Ja, du kan få skræddersyet din rejse præcis som du ønsker det. Denne tur er én af vores egne favoritter, men har du andre ønsker, sidder vores rejsekonsulenter klar til at opfylde din drøm.

Afrejsedatoer

Denne rejse kan arrangeres med afgang hver dag.

Gruppestørrelse

Rejsen arrangeres som en privat rejse med egen guide/chauffør. Dog må det forventes, at man er en del af en gruppe eksempelvis på safarien i Yala.

DECEMBER - APRIL

Pakkeliste

  • Kontanter (ATM hæveautomater findes primært i de større byer)
  • Evt. snorkeludstyr
  • Evt. guidebog
  • Solcreme
  • Badetøj
  • Evt. håndklæde
  • Mindre vandrerygsæk
  • Vandresko
  • Let regn- eller skaljakke
  • Kikkert

Prisen er inklusiv

  • Flybillet Danmark - Colombo t/r (inkl. bagage)
  • Transfer til hotel i Negombo ved ankomst I Sri Lanka samt fra Mirissa til lufthavnen ved afrejse.
  • Overnatninger ifølge program
  • Måltider ifølge program
  • Engelsktalende chauffør/guide undervejs på rejsen (dog ikke under strandophold i Mirissa)
  • Togbillet fra Kandy til Ella
  • Jeep safaritur i Yala Nationalpark med engelsktalende guide
  • Minimum 15% rabat på rejseudstyr hos Jysk Rejsebureau
  • Tryghed på rejsen - nødtelefon åben 24/7
  • Dækning af pakkerejseloven og rejsegarantifonden

Prisen er eksklusiv

  • Rejse- og afbestillingsforsikring
  • Drikkepenge - I Sri Lanka er det god skik at give drikkepenge til guider og chauffører
  • Drikkevarer
  • Måltider der ikke er nævnt i programmet
  • Visum

Prisbemærkning

Prisen er på barn er baseret på, at forældre og barn overnatter på et dobbeltværelse, hvor barnet deler seng med forældrene. Kontakt en rejsekonsulent for priser på triple- eller familieværelser.

Fraprisen er taget med udgangspunkt i lavsæson-priser. Reservationer i højsæson (fx jul/nytår og sommerferien) er normalvis højere end denne pris. Prisen er med forbehold for pladssituationen.

Det med småt

Vær opmærksom på at programmet er med forbehold for ændringer. Klimatiske forhold kan også medføre ændringer i programmet.

Bemærk, at deltagelse i trekking og ture er på eget ansvar, så husk at tegne rejseforsikring hjemmefra. Vi anbefaler Gouda Rejseforsikring, der dækker disse aktiviteter uden ekstra tillæg.

Da Jysk Rejsebureaus ture, aktiviteter og hoteller er meget populære, har vi kun mulighed for at tilbyde disse til kunder, der også køber flyrejsen igennem Jysk Rejsebureau.

Jysk Rejsebureau tager forbehold for programændringer, prisændringer og trykfejl.

Rejsekonsulenter

Vi har fundet de konsulenter, der bedst kan hjælpe dig med ovenstående oplevelser.

Se alle vores gratis foredrag

Tilmeld dig her
Til top