15 dage
Inkl. fly og indtjekket bagage
Fra 19.995,-
FRA 12.995,-
Indhent tilbud Book møde 70 20 19 15
Tag afsted i børnenes sommerferie og oplev både Sri Lankas natur, righoldige dyreliv og dejlige strande. Vi har sammensat en tur, hvor I får det bedste med uden at skulle rejse videre hver dag, så der er også plads til afslapning og et spil kort.

Få information og fakta om Sri Lanka her
Se alle vores andre fantastiske rejseforslag i Sri Lanka her

Bedste rejseperiode

Sri Lanka er blandt mange andre ting en skøn stranddestination, som kan besøges året rundt. Når det regner i den østlige del, er det normalt solrigt i den vestlige del og omvendt.

Den tørreste og bedste rejseperiode for Sri Lankas vestkyst, sydkyst og bjergland er fra december til april, mens østkysten og området med de gamle/antikke byer har sit bedste vejr fra april til september.

Vores anbefalinger om bedste rejsetidspunkt i Sri Lanka er baseret på, hvordan klimaet har været tidligere år. Vejret i Sri Lanka kan være meget omskifteligt og uforudsigeligt og derfor er vores anbefalinger om rejsetidspunkt kun vejledende.

Dagsprogram

Fold program ud
1. dag: Afgang fra Danmark
I dag er der afgang fra Danmark
2. dag: Negombo
Allerede ved ankomst, fornemmer I den srilankanske gæstfrihed, når I afhentes og bliver kørt til jeres hotel. I har dagen i dag til at slappe af eller gå på opdagelse i byen. Negombo er en af Sri Lankas første feriebyer, og ligger cirka 35 km nord for Colombo. Byen var engang en vigtig handelsby for portugisere og hollændere, men i dag er det ikke længere handel, der lokker gæster hertil, men de skønne strande. Her får I både lokalt byliv, hvor I oplever det ægte Sri Lanka, gode strande samt en masse udflugtsmuligheder.
3. dag: Ind i hjertet af telandskabet ved Nuwara Eliya
Fra Negombo bliver I kørt til Nuwara Eliya. Byen er beliggende i hjertet af landets højland og er særligt kendt for de mange teplantager, der omkranser byen. Historisk er byen kendt som briternes sommerresidens i det mere kølige højland, og bybilledet bærer stadig præg af den victorianske stil i både husenes arkitektur og flotte haver. Har du lyst, så er der rig mulighed for at besøge en af de omkringliggende teplantager, hvor du kan høre nærmere om Sri Lankas teproduktion og historie. (M)
4. dag: Vandretur ved Hortons Plains
Med en pakket morgenmad drager I mod nationalparken Hortons Plains, som er én af Sri Lankas mange områder fra UNESCO’s verdensarvsliste. Dette område syd for Nuwara Eliya tilbyder vandreture med smukke udsigter og brusende vandfald. Din vandretur i dette fantastiske område er omkring 10 kilometer langt. Med masser af flotte billeder i hovedet og på kameraet tager I tilbage til Nuwara Eliya, hvor resten af dagen kan bruges på eksempelvis at opleve den flotte botaniske have ved Victoria Park eller drikke high tea Grand Hotel (M)
5. dag: Med tog til Kandy
Idag skal du med på en af verdens smukkeste togstrækninger gennem bjergene med udsigt til teplantager og bjerge. Du ankommer til Kandy først på eftermiddagen, og har resten af dagen på egen hånd til at udforske denne smukke bjergby. (M)
6. dag: Kandy
I kan i dag nyde stemningen i den kulturelle hovedstad Kandy. Kandy er en charmerende gammel kongeby smukt beliggende ned til en sø omgivet af bjerge, vandfald og jungle. Tag en tur gennem byens gamle, smalle og flotte gader samt en tur omkring bazaren og byens kunsthåndværkscenter. ”Tandens Tempel”, der efter sigende huser en af Buddhas kindtænder, er også et besøg værd. Om aftenen er det muligt at opleve et farvestrålende kulturelt show med musik og prægtige dragter. (M)
7.-10. dag: Daseferie ved stranden i Trincomalee
Efter morgenmaden går turen nordpå til de skønne strande ved Trincomalee, hvor I kan slappe af og nyde de brede strande. Området giver desuden mulighed for noget af Sri Lankas bedste snorkling, ligesom der kan arrangeres hval- og delfinsafarier fra Trincomalee. (M)
11. dag: Dambulla tempelgrotter
Fra strandene tager I atter ind i landet mod byen Habarana i den nordlige del af Sri Lankas højland. På vejen dertil besøger I Dambulla klippe templet som udover at være på UNESCO’s verdensarvsliste huser mere end 150 Buddha figurer - heraf en der er hugget ud af klippen og som er over 14 m lang. (M)
12. dag: Polonnaruwa og Minneriya
Formiddagen nydes i den smukke by Polonnawaruwa med den store sø Parakrama Samudra og de mange arkæologiske sites. Byen er af UNESCO blevet erklæret "World Heritage". Om eftermiddagen skal I på safari i Minneriya som er kendt for sin store bestand af elefanter. Især om sommeren er det fremtrædende, da elefanterne her samles omkring søerne for at drikke. Hvis I er heldige kan I også spotte en leopard eller en læbebjørn. Efter en oplevelsesrig dag med både store kulturelle og naturmæssige oplevelser køres I tilbage til Habarana for overnatning. (M)
13. dag: Løveklippen ved Sigiriya
I dag bestiger I Sigiriya klippen. Sri Lankas tidligere konger opførte et kæmpe palads på toppen af klippen omkring det femte århundrede. Et palads med alt fra smukke haveanlæg, badebassiner og fæstninger. For at nå til tops skal I gå de mange trin, der løber ind og ud mellem klippeudhæng og formationer. Det er en smuk tur. Giv jer selv tid til at stoppe op og nyde den smukke udsigt ud over den uspolerede natur. Senere på dagen har I mulighed for at udforske området på cykel i jeres eget tempo. (M)
14. dag: Påbegynd rejsen hjem efter et fantastisk familieeventyr i Sri Lanka
Efter morgenmaden køres I mod lufthavnen og påbegynder jeres flyvning hjem. (M)
15. dag: Ankomst til Danmark
Ankomst til Danmark. Ankomsttidspunktet til Danmark afhænger af flyselskabet.

Overnatninger

1 overnatning på 3-stjernet hotel i familieværelse i Negombo
2 overnatninger på 3-stjernet hotel i familieværelse i Nuwara Eliya
2 overnatninger på 3-stjernet hotel i familieværelse i Kandy
4 overnatninger på 3-stjernet strandresort i familievære i Trincomalee
3 overnatning på 3-stjernet hotel i familieværelse i nær Sigiriya

Overnatningerne er baseret på ovenstående hotelstandarder, hvor to børn har egen seng på værelserne, men kan tilrettes efter ønsker. Jysk Rejsebureau kan tilbyde alt fra budget- til luksus- og boutiquehoteller på denne tur

Bemærkninger

Rejsen kan gennemføres for familier med børn i alle aldre. Dog betragtes børn over 12 år som voksne ift. entréer, safariture, togturen, deslige.

Information

Hvad betyder frapris?

Prisen afhænger af rejseperiode, antal rejsende samt om du rejser med børn, og kan variere fra dag til dag afhængigt af pladssituationen på flyene. Derfor er denne pris en frapris. Kontakt os for en nøjagtig pris på din rejse.

Hvad er med / ikke med?

Længere nede på siden kan du se hvad der er inkluderet / ikke inkluderet i prisen.

Kan rejseforslaget ændres?

Ja, du kan få skræddersyet din rejse præcis som du ønsker det. Denne tur er én af vores egne favoritter, men har du andre ønsker, sidder vores rejsekonsulenter klar til at opfylde din drøm.

Afrejsedatoer

Denne rejse kan arrangeres med afgang hver dag.

Gruppestørrelse

Rejsen arrangeres som en privat rejse med egen guide/chauffør. Dog må det forventes at man er en del af en gruppe - eksempelvis på safarien i Minneriya.

Juni - september

Pakkeliste

  • Kontanter (ATM hæveautomater findes primært i de større byer)
  • Evt. snorkeludstyr
  • Evt. guidebog
  • Solcreme
  • Badetøj
  • Evt. håndklæde
  • Mindre vandrerygsæk
  • Vandresko
  • Let regn- eller skaljakke
  • Kikkert

Prisen er inklusiv

  • Flybillet Danmark - Colombo t/r (inkl. bagage)
  • Transfer til hotel i Negombo ved ankomst I Sri Lanka samt fra Habarana til lufthavnen ved afrejse.
  • Overnatninger ifølge program
  • Måltider ifølge program
  • Engelsktalende chauffør/guide undervejs på rejsen (dog ikke under strandophold i Trincomalee)
  • Togbillet fra Nuwara Eliya til Kandy
  • Tur til Hortons Plains Nationalpark med engelsktalende guide
  • Jeep safaritur i Minneriya Nationalpark med engelsktalende guide
  • Entre og rundvisning i Dambulla grottetempler med engelsktalende guide
  • Entre og rundvisning i ved Sigiriya Løveklippen med engelsktalende guide
  • Cykelleje i Sigiriya
  • Minimum 15% rabat på rejseudstyr hos Jysk Rejsebureau
  • Tryghed på rejsen - nødtelefon åben 24/7
  • Dækning af pakkerejseloven og rejsegarantifonden

Prisen er eksklusiv

  • Rejse- og afbestillingsforsikring
  • Drikkepenge - I Sri Lanka er det god skik at give drikkepenge til guider og chauffører
  • Drikkevarer
  • Måltider der ikke er nævnt i programmet
  • Visum

Prisbemærkning

Fraprisen er taget med udgangspunkt i lavsæson-priser. Reservationer i højsæson (fx jul/nytår og sommerferien) er normalvis højere end denne pris. Prisen er med forbehold for pladssituationen.

Det med småt

Vær opmærksom på at programmet er med forbehold for ændringer. Klimatiske forhold kan også medføre ændringer i programmet.

Bemærk, at deltagelse i trekking og ture er på eget ansvar, så husk at tegne rejseforsikring hjemmefra. Vi anbefaler Gouda Rejseforsikring, der dækker disse aktiviteter uden ekstra tillæg.

Da Jysk Rejsebureaus ture, aktiviteter og hoteller er meget populære, har vi kun mulighed for at tilbyde disse til kunder, der også køber flyrejsen igennem Jysk Rejsebureau.

Jysk Rejsebureau tager forbehold for programændringer, prisændringer og trykfejl.

Rejsekonsulenter

Vi har fundet de konsulenter, der bedst kan hjælpe dig med ovenstående oplevelser.

Se alle vores gratis foredrag

Tilmeld dig her
Til top