Sri Lanka er blandt mange andre ting en skøn stranddestination, som kan besøges året rundt. Når det regner i den østlige del, er det normalt solrigt i den vestlige del og omvendt.
Den tørreste og bedste rejseperiode for Sri Lankas vestkyst, sydkyst og bjergland er fra december til april, mens østkysten og området med de gamle/antikke byer har sit bedste vejr fra april til september.
Vores anbefalinger om bedste rejsetidspunkt i Sri Lanka er baseret på, hvordan klimaet har været tidligere år. Vejret i Sri Lanka kan være meget omskifteligt og uforudsigeligt og derfor er vores anbefalinger om rejsetidspunkt kun vejledende.
1. dag: Afrejse fra Danmark
Du flyver fra Danmark til Sri Lanka, hvor du ankommer næste dag.
2. dag: Ankomst til Negombo
Ved ankomsten til Colombo lufthavn, bliver du hentet og kørt til dit hotel i Negombo. Herefter har du tid på egen hånd til at få hvilet dig ovenpå flyturen.
Overnatning på Hotel Jetwing Lagoon i deluxe værelse, Negombo.
3. dag: Negombo - Sigiriya
Efter din morgenmad er der transfer til Sigiriya. Her bliver du indlogeret på et skønt hotel, og resten af dagen kan bruges til at gå på egen opdagelse i området. Sigirya er et lille hyggeligt sted i grønne omgivelser. (
M)
Du skal i nat overnatte på det skønne Vil Uyana i Garden Dwelling værelse, Sigiriya
4. dag: Udflugt til Polonnaruwa
Efter du har spist morgenmad går turen til Sigiriya Rock Fortress, også kendt som løveklippen. Mens du klatrer op ad trapperne nydes de smukke vægmalerier og fantastiske hængende haver, inden du når toppen, og kan nyde den fantastisk udsigt.
Derefter fortsætter dagen med en tur til Polonnaruwa. Byen er en tidligere hovedstad bygget i det 11. og 12. århundrede og idag et UNESCO World Heritage Site. Oplev ruinerne af kongepaladset med fire fantastiske statuer af Buddha skåret ud af klipperne og nyd den smukke flod Parakrama Samudraya. (
M)
Du skal igen i nat overnatte på det skønne Vil Uyana i Garden Dwelling værelse, Sigiriya
5. dag: Transfer til Kandy
Efter ankomst til Kandy er dagen til fri disposition. Kandy er en charmerende gammel kongeby med en smuk beliggenhed ned til en sø omgivet af bjerge, vandfald og jungle. Tag en tur gennem byens gamle, smalle og flotte gader samt en tur omkring bazaren og byens kunsthåndværkscenter. ”Tandens Tempel”, der efter sigende huser en af Buddhas kindtænder, er også et besøg værd. Om aftenen er det muligt at opleve et farvestrålende kulturelt show med musik og prægtige dragter. (
M)
Overnatning på The King's Pavilion i deluxe room, Kandy.
6. dag: Dagen er på egen hånd i maleriske Kandy
Nyd at slappe af eller måske har du lyst til at booke en trekkingtur i de smukke Knuckles bjerge - forhør dig hos din rejsekonsulent. (
M)
Overnatning på The King's Pavilion i deluxe room, Kandy.
7. dag: Smuk togrejse til Ella
I dag går turen til togstationen, hvor du hopper ombord for at nyde en togtur gennem det smukke landskab til Ella. Ved ankomsten til Ella vil resten af dagen være til fri disposition. Har du lyst til flere oplevelser, kan vi anbefale en tur til det brusende vandfald, Ravana Falls. (
M)
Overnatning på hotel 98 Acres i premium værelse, Ella
8. dag: Nyd dagen i Ella
Dagen er på egen hånd. Tag på tur til Little Adams Peak eller nyd de smukke omgivelser omkring hotellet. (
M)
Overnatning på hotel 98 Acres i premium værelse, Ella
9. dag: Udawalawe National park
I dag går turen til Udawalawe National Park, som er én af landets ældste nationalparker. Du skal sove i en campsite på kanten af parken, hvor du får fornemmelsen at sove i den vilde natur. Trods at standarden på denne overnatning er lavere end den resterende del af turen, så kommer dette til at fremstå som én af de store overnatningsoplevelser, da safariteltene i sig selv bibringer en helt særlig følelse af eventyr og at være i ét med naturen. (
M)
Overnatning i Big Game Camp i telt, Udawalawe.
10. dag: Safari og transfer til Mirissa
I dag er det tidligt op og på morgensafari i parken medbringende morgenmad. Parken er en af de ældste i Sri Lanka og huser kæmpe flokke af elefanter. Efter nogle forhåbentligt skønne naturoplevelser går turen mod badebyen Mirissa. Her har du resten af dagen på egen hånd, og de næste par dage er nu sat af til i ro og mag at fordøje de mange indtryk du har fået på din begivenhedsrige rejse. Slap af ved poolen eller på stranden eller gå på opdagelse i byen. (
M)
Overnatning på Mandara Resort - Deluxe rooms med Jacuzzis og havudsigt
11.-13. dag: Mirissa badeferie
Trænger du til at tage på en udflugt en af dagene kan du besøge byen Galle med sit smukke gamle fort eller tage på hvalsafari. Ud for Mirissas kyst passerer flere forskellige slags hvaler, bl.a. den allerstørste, nemlig blåhvalen! (
M)
Overnatning på Mandara Resort - Deluxe rooms med Jacuzzis og havudsigt
14. dag: Hjemrejse til Danmark
Efter en spændende rejse går turen hjemad. Hvis du har tid før dit oversøiske fly afgår, kan du nyde en sidste tur i bølgerne eller måske få købt de sidste souvenirs. Du bliver hentet ved hotellet og kørt til lufthavnen. Tidspunktet afhænger af, hvornår dit fly afgår. (
M)
15. dag: Ankomst til Danmark
Ankomst til Danmark. Ankomsttidspunktet til Danmark afhænger af flyselskabet.
Rejsen kan gennemføres for familier med børn i alle aldre. Dog betragtes børn over 12 år som voksne ifht. overnatninger, entréer, safariture og togturen