5 dage
Med tog og fly
Fra 5.295,-
Indhent tilbud Book møde 70 20 19 15
I rejser med højhastighedstog gennem Tyskland til Zürich i Schweiz. Med ankomst om aftenen er der tid til lidt at spise og en god nats søvn, inden rejsen næste morgen går videre via de smukke schweiziske alper. Fra den lille by, Chur, stiger I på Bernina Express-toget, der kører ad den historiske og UNESCO-beskyttede jernbane gennem afsides områder af Alperne. Toget har store panoramavinduer og under rejsen vil I have fantastiske udsigter til små bjerglandsbyer, imponerende gletsjere, smukke bjergsøer og høje bjergtoppe. Jernbanen er exceptionel ingeniørkundskab og tager jer helt op til det betagende Bernina-pas i 2.253 meters højde. Undervejs passerer I ikke mindre end 55 tunneller og næsten 200 jernbanebroer, hvor den mest kendte er den fascinerende Landwasser Viadukt, der rejser sig 65 meter over bjergdalen.

I ankommer til Italien i den hyggelige bjergby, Tirano. Herfra går lokaltog det sidste stykke til Milano langs bredden af Comosøen. I Milano bor I centralt med let adgang til byens mange seværdigheder.

Milano er mest kendt for byens smukke domkirke, der er helt klædt i hvid marmor og kendetegnes ved dens mange spir og marmorfigurer på kirkens tag. Tæt ved kirken ligger Vittoria Emanuele-galleriet med sine eksklusive forretninger og smukke glastag. Men Milano gemmer også på mindre kendte perler. I kan for eksempel besøge de små spisesteder langs floderne i det hippe Naviglio-kvarter eller opleve det lokale liv i byens parker. I må heller ikke snyde jer selv for et besøg i Porta Nuova-bydelen, hvor I finder de fascinerende Bosco Verticale-bygninger. Disse to skovbeklædte skyskrabere viser vejen for en bæredygtig byudvikling, hvor beplantning af bygningerne sikrer både biodiversitet og et sundt indeklima – samtidig med at absorbere CO2 fra byens forurening. Hvis der er tid til en museumsdag, huser Milano både klassiske mesterværker og moderne kunst. For eksempel finder I Leonardo da Vincis Den Sidste Nadver i Santa Maria delle Grazie-klosteret, eller I kan opleve moderne kunst i det fascinerende Fondazione Prada-museum.

Hvad kan vi hjælpe med?

Ud over at vi kan være behjælpelige med overnatninger og transport, kan vi desuden sørge for entrébilletter, arrangere fagbesøg, dagsture, lokal transport, guider og meget mere.

Der er masser af muligheder for både studiebesøg og spændende ture i området. Det kunne være besøg hos Fernet Branca produktion, Rancilio espressomaskiner, Designmuseum Triennale, eller udflugt til Como med mulighed for besøg på silkeproduktion, et besøg på Alessandro Volta’s museum, bjergbane til Brunate og trekking og meget mere. Det kunne også være et besøg på videnskabsmuseet Museo delle Scienze, San Siro stadion med rundvisning eller en tur til en lokal vingård.

Prisen er inklusiv

  • Milano 5 dage/4 nætter
  • Tog Danmark - Zürich
  • 1 overnatning på dorm-værelse på MEININGER Hostel Zürich Greencity inkl. morgenmad
  • Tog Zürich - Milano inkl. Bernina-ekspressen
  • 3 overnatninger på dorm-værelse på Ostello Bello inkl. morgenmad
  • Transport til lufthavnen i Milano
  • Fly Milano - København inkl. CO2-kompensation


Prisbemærkning

Frapris pr. pers. v/min. 10 pers.

Fraprisen er taget med udgangspunkt i lavsæson priser. Reservationer i højsæson (fx april-marts, september-oktober, jul/nytår og sommerferien) er normalvis højere end denne pris. Prisen er med forbehold for pladssituationen.

Gode tips

Husk at studerende tilbydes gratis eller reduceret entré til statslige museer mod forevisning af gyldigt ID.

Det med småt

Jysk Rejsebureau kan skræddersy din rejse præcis som du ønsker det. Denne tur er én af vores egne favoritter, men har du andre ønsker, sidder vores rejsekonsulenter klar til at opfylde din drøm.

Bemærk, at deltagelse i trekking og ture er på eget ansvar, så husk at tegne rejseforsikring hjemmefra. Vi anbefaler Gouda Rejseforsikring, der dækker disse aktiviteter uden ekstra tillæg.

Jysk Rejsebureau tager forbehold for programændringer, prisændringer og trykfejl.

Rejsekonsulenter

Vi har fundet de konsulenter, der bedst kan hjælpe dig med ovenstående oplevelser.

Martin Harrig

Rejsekonsulent

maha|jr.dk
Rejsekonsulent Lasse Toftdahl Klejnstrup

Lasse Klejnstrup

Rejsekonsulent

lakl|jr.dk
Jane Judith Jørgensen, rejsekonsulent

Jane Judith Jørgensen

Rejsekonsulent

jajo|jr.dk
Til top