4 dage
Med bus
Fra 1.399,-
Indhent tilbud Book møde 70 20 19 15
Amsterdam er en af Europas smukkeste storbyer - og her er få biler på gaderne, men til gengæld tusindvis af cyklister. Amsterdam, der kun er ca. halv størrelse af København, har ca. 400 km cykelstier. Det er nemt at komme rundt enten på cykel, på gåben eller med sporvogn. I de mange brostensbelagte gader, der forbinder de mange hyggelige kanaler, bevæger bilerne sig langsomt og lader til enhver tid cyklister og fodgængere have førsteret til at passere.

Der hersker i det hele taget en utrolig hyggelig og afslappet stemning i byen. De lokale virker glade og til at have den holdning, at det hele nok skal gå! Her er mange unge mennesker og turister fra hele verden, der drages af den ’cool’ stemning.
Amsterdam byder på mange museer og som nogle af de mest kendte kan nævnes Rijksmuseum, Van Gogh Museum og Stedelijk Museum, som I kan besøge med jeres elever. Byen er også fyldt med kunstmuseer med kunst i verdensklasse, så her er rig mulighed for at fordybe jer i det ene kunstmuseum efter det andet.

I kan også tage hul på en anden form for museer, som f.eks. Anne Franks museum, der byder på både historie og museum i ét. En fortælling om den jødiske pige, der igennem sine dagbøger, byder os andre ind i, hvordan livet i skjul var for en jødisk familie under 2. verdenskrig. Eller Van Loon museum, der er et kanalhus bygget i 1672, og hvor den rige familie Van Loon, der var med til at starte Øst-Indisk-Company, boede igennem flere generationer fra 1884 til 1945. Amsterdam er i det hele taget fyldt med historie, så er I historieinteresserede, er der nok at tage fat på. Ellers står det Olympiske station fra 1928 stadig i byen, hvor I kan tage forbi på besøg.

En god måde at se Amsterdam på er også at tage en kanalrundfart, hvor I ser byen fra vand siden og samtidig bliver informeret om Amsterdams historie, kanaler, bygninger, gader og pladser, I passerer. Byen er fyldt med charmerende huse og storslået ny arkitektur. Her findes en lang række spændende bygninger lige fra 1500-tallet til det 21. århundrede.

Vi skal heller ikke glemme de mange hyggelige spisesteder i alle prisklasser. Især i området ’The 9 Straatjes’ – de 9 gader – finder I både små økologiske spisesteder, kaffebarer, trendy restauranter og hyggelige barer. Her mødes folk over en kop kaffe, en god middag eller et par øl. Er I til shopping, er kvarteret omkring de 9 gader heller ikke til at komme uden om. Her kan I powershoppe i små sjove butikker med stil og særpræg, i nogle af de mange vintagebutikker eller i de større kædebutikker – valget er jeres!

Hvad kan vi hjælpe med?

Udover vi selvfølgelig kan være behjælpelig med transport så som fly, bus eller tog, overnatninger og transport ved både ankomst og afrejse, kan vi også sørge for entrebilletter, arrangere firmabesøg, dagsture, lokal transport, guider og meget mere.

Vi arrangerer studierejser for en bred vifte af grupper, herunder gymnasier, handelsskoler, tekniske gymnasier, HF, VUC og efterskoler. Vi er eksperter i at skræddersy studieture, så de passer til jeres behov og studieretning.

Mangler I yderligere hjælp med planlægningen af jeres studierejser? Vi tilbyder nu muligheden for at booke os til en planlægningsdag på jeres skole.

Prisen er inklusiv

  • Amsterdam, 4 dage/3 nætter
  • Privat bus til Amsterdam t/r
  • Overnatning på hostel
  • Bus til rådighed under opholdet

    Fra 1.844,- med tog
    Fra 1.399,- med bus
    Fra 2.036,- med fly

Prisbemærkning

Frapris pr. pers. v/min. 10 pers.

Fraprisen er taget med udgangspunkt i lavsæson priser. Reservationer i højsæson (fx april-marts, september-oktober, jul/nytår og sommerferien) er normalvis højere end denne pris. Prisen er med forbehold for pladssituationen.

Gode tips

Prøv at tage en tur ud af Amsterdam på cykel. Cykl f.eks. ud langs floden Amstel til den lille by Ouderkerk, hvor I på vejen kommer forbi husbåde og parker, og halvvejs på turen kan I se Ajax Amsterdams stadion mod øst. Eller tag en af de gratis både bag banegården (den som går direkte over til den anden side til filmhuset Eye) og cykel ud til Nieuwendammerdijk, som ligger i Amsterdam Nord.

Det med småt

Jysk Rejsebureau kan skræddersy din rejse præcis som du ønsker det. Denne tur er én af vores egne favoritter, men har du andre ønsker, sidder vores rejsekonsulenter klar til at opfylde din drøm.

Bemærk, at deltagelse i trekking og ture er på eget ansvar, så husk at tegne rejseforsikring hjemmefra. Vi anbefaler Gouda Rejseforsikring, der dækker disse aktiviteter uden ekstra tillæg.

Jysk Rejsebureau tager forbehold for programændringer, prisændringer og trykfejl.

Rejsekonsulenter

Vi har fundet de konsulenter, der bedst kan hjælpe dig med ovenstående oplevelser.

Jane Judith Jørgensen, rejsekonsulent

Jane Judith Jørgensen

Rejsekonsulent

jajo|jr.dk
Lars Møller Pedersen, rejsekonsulent i gruppeafdelingen

Lars Møller Pedersen

Rejsekonsulent

lape|jr.dk
Kasper Toft, Rejsekonsulent

Kasper Toft

Rejsekonsulent

kato|jr.dk

Værd at vide om Amsterdam

Få info og fakta om studierejsen til Amsterdam lige her!

Tag på eventyr i stemningsfyldte Amsterdam

Oplev byens mangfoldighed på tætteste hold på jeres studietur til Amsterdam. De Wallen er Amsterdams middelalderlige centrum med mange smalle gader og byens ældste kirke, Oude Kerk, med en historie der går helt tilbage til 1200-tallet. Kvarteret har dog også en helt anden side med det famøse Red Light District, der skaber en bemærkelsesværdig kontrast til de historiske omgivelser. I det charmerende kvarter Jordaan vil I blive betaget af de idylliske kanaler, der snor sig mellem de smukke huse. Et oplagt sted at stoppe op og nyde en varm kop kaffe på en af de hyggelige cafeer, mens I mærker byens pulserende liv og flotte omgivelser fra første række.

Der er masser af spændende museer i Amsterdam

Amsterdams kreative og elegante kvarterer

De Pijp er Amsterdams kreative kvarter. Atmosfæren er helt særlig her og byder på mange trendy butikker, hvor I kan shoppe løs efter unikke fund, og farverige markeder, hvor I kan smage på de lokale delikatesser. Amsterdams elegante kvarter, Oud Zuid, skiller sig ud for sin flotte aristokratiske arkitektur og rolige gader. Samtidig er det centrum for flere af Amsterdams mest berømte museer. Efter en dag fyldt med kulturelle oplevelser kan I her også slappe af i den berømte og smukke bypark Vondelpark.
Amsterdam er kendt for sine mange kanaler og endnu flere cykler

Dyk ned i kunstens og historiens verden på byens museer

På jeres studietur til Amsterdam er det også oplagt at besøge en af byens mange fantastiske museer. Oplev blandt andet Rijksmuseums majestætiske kunstkammer, hvor I vil blive betaget af den imponerende samling af hollandsk kunst og Rembrandts mesterværker. I Van Gogh Museums farverige univers kan I udforske den berømte hollandske kunstners ikoniske værker og få et indblik i hans liv og kreative rejse. Men det er i Anne Frank Huset, at historien for alvor kommer til live. Gå på opdagelse i det bevægende museum, der giver et dybt indblik i Anne Franks liv og hendes skæbne under Anden Verdenskrig.

Der er masser af spændende museer i Amsterdam

Kom rundt i Amsterdam på unikke og eventyrlige måder

Der er mange forskellige måder at udforske Amsterdams omgivelser og byliv på i løbet af jeres studietur. Byen er også kendt som “Venedig i Nord”, og derfor er det helt oplagt at tage på en guidet kanalrundfart, hvor I kan opleve Amsterdams unikke charme fra vandsiden. Samtidig kan I lære om byens fascinerende historie, mens I sejler gennem de ikoniske kanaler.

Hop op på cyklen, og oplev byen på en aktiv måde. En cykeltur gennem Amsterdams gader giver jer mulighed for at opleve byens atmosfære og seværdigheder på nært hold. Tag en pause ved de berømte museer, besøg de trendy kvarterer, og føl jer som ægte Amsterdammere, mens I suser forbi de smukke kanaler.

Amsterdam opleves perfekt fra en cykelsadel

Få skræddersyet studierejsen til Amsterdam lige som du vil

Hos Jysk Rejsebureau møder vi dig i øjenhøjde, og vi er eksperter i at sammensætte perfekte studierejser, der matcher dine ønsker, behov og budget. Du får hjælp til rejsen af vores gruppeafdeling med rejseeksperter, som selv har rejst i hele verden, og som kan tilrettelægge og arrangere både aktiviteter og alt det praktiske. Vi deler også gerne ud af gode råd, tips og inspiration til skjulte perler og unikke oplevelser i Amsterdam, som du ikke finder i den klassiske rejseguide.

Send os en online rejseforespørgsel her - så vender vi tilbage til dig hurtigst muligt med et uforpligtende tilbud på din studierejse.


faq

Hvilke seværdigheder skal man se i Amsterdam?

På jeres studietur til Amsterdam må i ikke gå glip af Rijksmuseet, Anne Franks Hus, Van Gogh Museet, en tur på kanalrundfart og NEMO Science Museum.

Hvordan kommer man fra Schiphol til centrum?

Fra Schiphol kører et tog til Centralstationen i Amsterdam. Toget kører 6 gange i timen i dagtimerne og det tager ca. 20 minutter. Billetter kan købes i billetlugen i lufthavnen eller på Centralstationen.

Hvordan kommer vi rundt med offentlig transport?

For grupper kan det betale sig at købe et "OV-chipcard", der minder om det danske rejsekort (optankningskort). Kortet gælder til både sporvogne og metro.

Er der nogle rabatter for grupper i Amsterdam?

Der er mulighed for at købe et ”I Amsterdam City Card”, der udover fri adgang til offentlig transport (busser, metro og sporvogne) også giver gratis entré til mange museer, samt rabat på udvalgte seværdigheder, restauranter og cafeer.
Til top