5 dage
Inkl. fly og indtjekket bagage
Fra 2.998,-
Indhent tilbud Book møde 70 20 19 15
Tag på studietur til det sydlige Spanien og bliv inspireret af Sevillas rige arabiske kulturarv med jeres elever. Har I fag som religion og historie, er denne lille spanske by et perfekt rejsemål.

Sevilla byder på mange spændende attraktioner, der ville gøre besøget endnu mere mindeværdigt. Besøg Real Alcázar, et af de ældste kongelige paladser i Europa, kendt for sin smukke Mudéjar-arkitektur og frodige haver. Oplev den moderne trækonstruktion Metropol Parasol, også kendt som “Las Setas”, der tilbyder en fantastisk udsigt over byen.

I den gamle bydel finder man en interessant række af bygningsværker, som er udnævnt til verdenskulturarv, og kvarterer med en ægte folkelig atmosfære såsom Triana og La Macarena. Et besøg i den imponerende katedral og slottet Alcázar er obligatorisk, når man besøger Sevilla. Katedralen er verdens største gotiske domkirke, og her ligger Columbus begravet. Tag en afslappende gåtur i Maria Luisa Park, en stor og smuk park perfekt til afslapning. Og glem ikke at opleve en af Sevillas passionerede Flamenco Shows, da byen er kendt som fødestedet for denne intense og følelsesladede dans.

Der afholdes næsten 3.000 festarrangementer – eller fiestas - i Spanien hele året rundt. Sevillas festkalender er bestemt ikke kedelig, for spanierne elsker at feste. Andalusien og Sevilla byder på farverige og fornøjelige festoptog, og spanierne finder altid en grund til at feste. Det være sig en religiøs højtid, en ny årstid eller måske at høsten er kommet i hus. Som regel indgår de katolske helgener i festoptogene, men selv de lidt tungere religiøse processioner ender altid i et kæmpe brag af musik, mad, landvin og dans. Især foråret (april/maj) i Sevilla er præget af de 2 store folkefester, nemlig påskeugen og festugen i april.

Hvad vil I opleve på studierejsen?

Udover at vi selvfølgelig kan være behjælpelige med transport, så som fly, overnatninger og transport ved både ankomst og afrejse, kan vi også sørge for entrébilletter, arrangere firmabesøg, dagsture, lokal transport, guider og meget mere.

Oplev blandt andet:
  • Virksomhedsbesøg hos Coca Cola
  • Rundvisning på en keramikfabrik
  • Danseundervisning i flamenco
  • Spansk undervisning
  • Rundvisning omkring olivenproduktion
  • Domkirken og La Giralda tårnet
  • Dagstur til Córdoba, Granada eller Jerez

Vi arrangerer studierejser for en bred vifte af grupper, herunder gymnasier, handelsskoler, tekniske gymnasier, HF, VUC og efterskoler. Vi er eksperter i at skræddersy studieture, så de passer præcist til jeres behov og studieretning.

Lyder Sevilla som noget for jer? Indhent et uforpligtende tilbud på destinationen nedenfor.

Mangler I hjælp med planlægningen af jeres studierejser? Vi tilbyder muligheden for at booke os til en planlægningsdag på jeres skole.

Information

Hvad betyder frapris?

Prisen afhænger blandt andet af rejseperiode, transportmiddel og indkvartering og kan variere fra dag til dag afhængigt af pladssituationen. Derfor er denne pris en frapris. Kontakt os for en nøjagtig pris på din rejse.

Hvad er med / ikke med?

Længere nede på siden kan du se hvad der er inkluderet / ikke inkluderet i prisen.

Kan studieturen skræddersyes?

Ja, studierejsen kan skræddersyes præcis som I ønsker det. Forslagene til oplevelser på denne studierejse er nogle af vores egne favoritter, men har I andre ønsker, sidder vores rejsekonsulenter klar til at hjælpe jer.

Gruppestørrelse

Vores studierejser gennemføres ved minimum 10 personer og op til det antal I ønsker.

Vi tilbyder jer

  • Professionel planlægning af rejsen fra start til slut
  • Hjælp til studierelevante oplevelser, billetter mv.
  • Personlig service
  • Dækning af Pakkerejseloven og Rejsegarantifonden

Gode tips

  1. I Sevilla kan man få fantastisk mad, og byens tapas-kultur giver en oplagt mulighed for at smage på så mange forskellige retter som muligt. Vil I opleve tapas-kulturen som ægte lokale, så se på det som en pubcrawl men med tapas i stedet, hvor I hvert sted får en enkelt tapa eller to, inden I fortsætter til næste sted, mens I suger byens aften-stemning til jer.
  2. Det er en god idé at reservere adgang til katedralen i Sevilla og La Mezquita i Córdoba via deres hjemmeside for at opnå rabat.
  3. Vi kan sørge for billetter til Alhambra i Granada, men de skal bestilles i god tid. Der er et begrænset antal gratis billetter til skolegrupper.

Tryghed inden, under og efter rejsen

  • Rådgivning undervejs på rejsen via mail og telefon
  • Døgnbemandet nødtelefon under rejsen
  • Rådgivning om rejse- og afbestillingsforsikring
  • Rådgivning om billetændring, afbestilling m.m.
  • Rådgivning om rejsebudget

Priser

Transportform Antal dage Udrejse Antal personer Frapris
TransportformFly Antal dage5 dage UdrejseKøbenhavn

Info

Studierejsen tager udgangspunkt i afrejse fra København, men kan laves med udrejse fra andre lufthavne.

Antal personermin. 10 personer Frapris2.998,- Indhent tilbud

Prisen er inklusiv

Prisen er eksklusiv

  • Oplevelser
  • Måltider der ikke er angivet under "Prisen er inklusiv"
  • Lufthavnstransfer
  • Rejse- og afbestillingsforsikring

Prisbemærkning

Fraprisen er taget med udgangspunkt i lavsæson-priser. Reservationer i højsæson (fx marts-april, september-oktober, jul/nytår og sommerferien) er normalvis højere end denne pris. Prisen er med forbehold for pladssituationen.

Det med småt

Jysk Rejsebureau kan skræddersy din rejse præcis som du ønsker det. Denne tur er én af vores egne favoritter, men har du andre ønsker, sidder vores rejsekonsulenter klar til at opfylde din drøm.

Bemærk, at deltagelse i trekking og ture er på eget ansvar, så husk at tegne rejseforsikring hjemmefra. Vi anbefaler Gouda Rejseforsikring, der dækker disse aktiviteter uden ekstra tillæg.

Jysk Rejsebureau tager forbehold for programændringer, prisændringer og trykfejl.

Rejsekonsulenter

Vi har fundet de konsulenter, der bedst kan hjælpe dig med ovenstående oplevelser.

Helena Bryrup Pedersen, rejsekonsulent

Helena B. P.

Rejsekonsulent

hebp|jr.dk
Jan Fischer Pedersen, rejsekonsulent

Jan F. P.

Rejsekonsulent

jafi|jr.dk
Jane Judith Jørgensen, rejsekonsulent

Jane J. J.

Rejsekonsulent

jajo|jr.dk

Værd at vide om Sevilla

Få info og fakta om studierejsen til Sevilla lige her!

Besøg det historiske palads Real Alcázar

Sevilla i det sydlige Spanien er fyldt med historiske seværdigheder, der gemmer på spændende fortællinger. Et absolut must-see på jeres studietur til Sevilla er det fabelagtige palads Real Alcázar, der byder på en unik sammensmeltning af maurisk, gotisk, renæssance og barok arkitektur. Det blev oprindeligt bygget som et maurisk fort i det 10. århundrede men blev senere udvidet og ombygget af kristne monarker. Paladset er især kendt for sine smukke haver, forbløffende flisværk, overdådige sale og detaljerede arkitektoniske elementer, hvilket gør det til en af Sevillas aller smukkeste seværdigheder og en fortjent plads på UNESCO’s Verdensarvsliste.

Sevilla, Alcazar

Oplev Sevillas imponerende katedral

Sevilla katedral, også kaldet Catedral de Santa María de la Sede, stammer fra begyndelsen af 1500-tallet og tog over 100 år at bygge færdig. Når I ser bygningen, er det tydeligt at forstå hvorfor. Sevillas katedral er blandt de største katedraler i verden og byder på en enestående gotisk arkitektur med høje hvælvinger, rige udsmykninger, imponerende kapeller og det tilstødende tårn, Giralda, med en unik udsigt ud over byen. Som kronen på værket kan I også opleve den berømte opdagelsesrejsende Christoffer Columbus' storslåede gravsted inde i selve katedralen. Sevillas katedral er ligeledes optaget på UNESCO’s Verdensarvsliste.

Sevilla er en smuk by at besøge undervejs på en rejse til Spanien

Det spektakulære Plaza de España og det jødiske kvarter

Plaza de España er endnu et ikonisk sted i Sevilla, som I bør lægge vejen forbi på jeres studietur. Den overdådige plads er omkranset af en stor kanal og broer, der fører jer hen til den gamle hovedbygning. Bygningens facade og indvendige vægge er udsmykket med kunstværk bestående af farverige keramikfliser, der hylder hver enkelt provins i Spanien. Barrio Santa Cruz er Sevillas gamle jødiske kvarter og en labyrint af smalle gader, charmerende pladser og farverige bygninger, som I nemt kan blive helt opslugt af. Den historiske atmosfære i bydelen afspejler byens kulturarv, og det er det perfekte sted at snuse rundt i Sevillas traditionelle butikker og tage en lille pause hos de lokale spisesteder eller cafeer.

Plaza de Espana i Sevilla, Spanien

Metropol Parasol: Symbolet på det moderne Sevilla

Metropol Parasol, der også er kendt som "Champignonerne" grundet den særlige udformning, er en spektakulær træskulptur, der stiger op over Plaza de la Encarnación. Den moderne arkitektur leverer et kontrastfyldt element til byens historiske omgivelser og fungerer som et dynamisk byrum, hvor I fra toppen af konstruktionen kan nyde en spektakulær panoramaudsigt ud over Sevilla.


Plaza Del Triunfo i Sevilla

Dyk ned i Sevillas historie på de lokale museer

Archivo General de Indias, som er endnu et sted i Sevilla, der er en del af UNESCO’s Verdensarvsliste, huser uvurderlige dokumenter fra den spanske koloniale æra, inklusiv gamle breve fra opdagelsesrejsende og erobrere. På jeres studietur til Sevilla kan I også besøge det arkæologiske museum i Sevilla, der åbner en fascinerende dør til byens romerske fortid. Museet huser en imponerende samling af artefakter, der bringer den antikke historie til live og giver jer et dybere indblik i Sevillas rige fortid under romersk styre.

Bæredygtige studierejser og studieture med Jysk Rejsebureau

Få Sevillas sanserige kultur helt ind under huden

En studietur til Sevilla er ikke komplet, uden at I oplever byens autentiske kultur og gastronomi på første hånd. Flamenco er ikke kun en dans men en dybtgående del af Sevillas sjæl, hvilket I har mulighed for at opleve helt tæt på hos de lokale barer og El Palacio Andaluz, der huser Sevillas største flamencoscene. Madkulturen i Sevilla er lige så indtagende med lokale delikatesser som den smagfulde tapas, den kølige gazpacho og de søde churros.



Gå på opdagelse på de forskellige plazaer i Sevilla i Spanien
faq

Hvor skal man spise i Sevilla?

I Sevilla kan I smage ægte spansk tapas. For at få rigtig god tapas skal I besøge de små lokale spanske tapas-barer. Det anbefales også at I prøver den kolde suppe Gapazcho. Undgå at spise på restauranter der ligger tæt på de mest populære seværdigheder da det ofte ikke er her I får de mest autentiske madoplevelser.

Hvornår skal man besøge Sevilla?

Sevilla er kendt for at være stegende hed i sommermåneder, så marts og oktober er oplagte måneder at besøge byen. Så i forhold til temperaturen anbefales det at besøge byen i forårs- og efterårsmånederne. Det er dog også i denne periode at der er flest besøgende i byen, så hvis I vil undgå for mange mennesker kan februar og november også anbefales.

Hvor skal man bo i Sevilla?

Det afhænger lidt af hvad I søger. Udenfor det historiske centrum findes mange nyere og flotte hoteller, mens det er lidt mere stemningsfyldt at bo i det historiske kvarter.

Hvad er særligt ved Sevilla?

På en studierejse til Sevilla vil I have muligheden for at opleve byens storslåede bygningsværker, fordybe jer i den imponerende flamencodans, dykke ned i byens historie og få gastronomiske oplevelser. Derudover er Sevilla Andaluciens hovedstad.

Hvad er must-sees i Sevilla?

Der er nogle seværdigheder I ikke må gå glip af på en studietur til Sevilla. Det er bl.a. Sevilla Paladset Alcazar, Plaza Espana, Giralda Tårnet samt katedralen.

Vi skræddersyer studierejser til Sevilla lige efter dine ønsker

Hos Jysk Rejsebureau møder vi dig i øjenhøjde, og vi er eksperter i at sammensætte perfekte studierejser, der matcher dine ønsker, behov og budget. Du får hjælp til rejsen af vores gruppeafdeling med rejseeksperter, som selv har rejst i hele verden, og som kan tilrettelægge og arrangere både aktiviteter og alt det praktiske. Vi deler også gerne ud af gode råd, tips og inspiration til skjulte perler og unikke oplevelser i Sevilla, som du ikke finder i den klassiske rejseguide.

Send os en online rejseforespørgsel her - så vender vi tilbage til dig hurtigst muligt med et uforpligtende tilbud på din studierejse.


Til top