Roadtrip i Sydafrika er absolut frihed på hjul. Vores udvalgte roadtrips i Sydafrika henvender sig til dig, der gerne vil være sikker på et optimalt udbytte af din ferie. Vi kan tilrettelægge din rute på forhånd, og reservere alle hotelovernatninger, så du fuldt ud kan koncentrere dig om at nyde oplevelserne på dit roadtrip i Sydafrika og slappe af.

Viser 6 oplevelser

Sydafrika, Train

Safari, Garden Route og Rovos Rail

Sydafrika er som rejseland vanvittigt fascinerende, og selv de mest berejste bliver overraskede over hvor mange forskeligartede oplevelser landet har at byde på. På denne rejse kan du se frem til at opleve Krüger National Park, Garden Route (kør-selv) og en legendarisk togrejse med Rovos Rail.
Læs mere
24 dage
FORÅR OG EFTERÅR
fra 49.995,-
Med familien på camperferie i Sydafrika

Med familien på camperrejse i Sydafrika

Tag familien med til Sydafrika på en spændende kør-selv ferie i autocamper. Landet besidder en fabelagtig natur og et meget rigt dyreliv, som man kan opleve fra camperens egne vinduer.
Læs mere
25 dage
HELE ÅRET
fra 29.995,-
fra 8.295,-
Få fantastiske oplevelser og udsigter på dit camper-eventyr i Sydafrika

Camper-eventyr i Sydafrika

Oplev Sydafrikas alsidige natur med fuld frihed i en autocamper. Landet byder blandt andet på smukke kyststrækninger, safari i topklasse, majestætiske bjerge og fantastiske vandreruter.
Læs mere
22 dage
HELE ÅRET
fra 18.995,-
Roadtrip i Sydafrika - her i Kruger Nationalpark

Roadtrip Sydafrika med Kruger og Swaziland

Dette roadtrip tager dig via Panorama Route's bjerge til safari i Kruger, ind i Swaziland og slutter af ved det Indiske Ocean.
Læs mere
15 dage
HELE ÅRET
fra 19.995,-
Hiking ved Plettenberg Bay langs Garden Route

Sydafrika for hele familien

Sydafrika er perfekt til en familieferie. Der venter jer de mest fantastiske natur- og dyreoplevelser, og køreafstandene på denne tur er korte, så der er tid til blot at slappe af og hygge sig sammen som familie.
Læs mere
15 dage
OKTOBER - APRIL
fra 25.995,-
fra 12.495,-
Hanløve i Sydafrikas i Kruger Nationalpark

Sydafrikas højdepunkter

Oplev hvorfor Sydafrika også kaldes 'A World in One Country'. Dette rejseforslag indeholder det hele: storby, vindistrikter, kør-selv langs smuk kyststrækning og safari.
Læs mere
19 dage
HELE ÅRET
fra 28.995,-

Rejsekonsulenter

Vi har fundet de konsulenter, der bedst kan hjælpe dig med ovenstående oplevelser.

Se alle vores gratis foredrag

Tilmeld dig her

Leje af camper og bil i Sydafrika

Få info og fakta om bil- og camperleje på dit roadtrip i Sydafrika!

Autocamper i Sydafrika

Med en autocamper i Sydafrika har du mulighed for at opleve både landets historie og den storslåede natur og dyreliv undervejs på ruten.

Fordelen ved denne rejseform er at det giver en dejlig frihed, at du selv kan bestemme tempoet og kan stoppe lige præcis når og hvor du har lyst og at du kører rundt med dit hjem, så du ikke skal pakke dine ting ud af bilen, når du når frem til dit overnatningssted efter en lang dag på vejen, fyldt med oplevelser.

Det er alt i alt en meget fri og samtidig bekvem rejseform, som også er oplagt for familier med børn.

Vi hjælper dig til den frie kør-selv ferie eller alternativt med at fastlægge en rute og forhåndsbooke campingpladser på din rejse.
Få fuld frihed med en camperleje i Sydafrika

Autocamper: Modeller og udstyr

Hos Jysk Rejsebureau tilbyder vi leje af autocampere i Sydafrika fra 2-6 personer samt campervans med 4-hjulstræk, hvor man overnatter i et fold-ud-telt på taget.

Alle autocampere kommer med aircondition, ABS-bremser, airbags, reservehjul, servostyring, musikanlæg, køleskab, vandtank (80L), 2-3 kogeplader, toilet, bruser og meget mere.

Derudover kan der bookes en række ekstra ting som for eksempelvis GPS, børnesæder mm.

Overnat i naturskønne omgivelser på de hyggelige campingpladser

Campingpladser i Sydafrika

Det er en stor oplevelse at være en del af campinglivet. Der er en hyggelig kultur og atmosfære på campingpladserne, hvor man ofte samles til en omgang ’braii’, der er den Sydafrikanske version af en grillaften.

Der findes et stort udvalg af campingpladser med god beliggenhed i Sydafrika, og infrastrukturen er veludbygget. Der er ikke mange campingkæder i landet, og derfor kræver det en vis selvstændighed at rejse på egen hånd.

Jysk Rejsebureau anvender en agent til forhåndsbooking af campingpladser, så ønsker du helt eller delvist at blive booket op på forhånd, så er dette en mulighed, vi kan tilbyde.
Overnat på de hyggelige campingpladser rundt om i Sydafrika

Udlejningsstationer for autocampers

Det er muligt at hente din autocamper i én by og aflevere den i en anden by, evt. mod gebyr. Se de mest populære afhentnings- og afleveringsbyer for campers i Sydafrika herunder:

  • Cape Town
  • Johannesburg


I Cape Town og Johannesburg har udlejningsfirmaet sine egne kontorer. Det kan dog også arrangeres mod merbetaling af afhente sin camper i Durban, Port Elizabeth og East London.

Bor du maksimalt 25 kilometer fra udlejningsstationen, så inkluderes en gratis transfer til udlejningsstedet.
Johannesburg, Melville, Sydafrika

Billeje i Sydafrika

Lej en bil og oplev Sydafrikas fascinerende natur, dyreliv, kultur og historie, afhængigt af hvad du lyster. Billejen giver en dejlig følelse af frihed, og du bestemmer selv tempoet og kan stoppe, hvor du har lyst.

Sydafrika er et meget nemt land at køre rundt i på grund af det simple vejnet med gode og brede veje. Du kan for eksempel starte i Cape Town og køre ad Garden Route langs landets sydkyst, som er en fantastisk smuk strækning. Er du til dyreliv og safari, er et besøg i Krüger, Pilansberg eller Hluhluwe Nationalpark oplagte muligheder.

De fleste lejebiler kommer med aircondition, ABS-bremser, airbags, reservehjul, servostyring, sikkerhedssele til bilens antal sæder og musikanlæg.

Kontakt en rejseekspert i Sydafrika og hør mere om mulighederne for at leje bil i Sydafrika.

Kør-selv safari i Addo Nationalpark
faq

Afhentning/aflevering

Du kan afhente din autocamper samme dag, som du ankommer til Sydafrika, men det anbefales, at du tager minimum én overnatning efter ankomst fra en oversøisk flyvning. Du kan afhente og aflevere din autocamper på alle ugens dage på hovedkontorerne i Cape Town og Johannesburg. Afhentning og aflevering af campere kan ligeledes arrangeres andre steder i landet (Eksempelvis Durban og Port Elizabeth), men her kan forekomme andre åbningstider og lukkedage. Når du afhenter din autocamper, skal du forvente, at du skal bruge 2-3 timer på den grundige introduktion omkring betjeningen af din autocamper.
Du kan afhente din lejebil samme dag, som du ankommer til Sydafrika. Når du afhenter din bil, skal du forvente, at du skal bruge ½-1 time til papirarbejdet omkring lejen. Du kan afhente og aflevere din bil på alle ugens dage ved alle større lufthavne, samt i en lang række større og mindre byer i Sydafrika.


Lejeperiode

Minimum lejeperiode for autocamper er 7 dage, mens det for en personbil er 1 dag. Der er ikke nogen egentlig maksimumsperiode for leje af autocamper, men for personbiler er maksimumlejeperioden meget varierende ved de forskellige udlejningsselskaber. For både autocamper og personbil skal det noteres, at man ved indrejse til Sydafrika får maksimalt 90 dages turistvisum.


Envejsleje

Det er muligt at aflevere din lejebil eller camper et andet sted end dér, hvor du afhentede den. Denne løsning vil dog ofte være forbundet med et gebyr for envejsleje, der kan svinge meget, alt efter hvilket udlejningsselskab du vælger og hvilken rute du skal køre. Du får et evt. gebyr for envejsleje oplyst af din rejsekonsulent ved booking af køretøjet. Envejsleje afregnes direkte med udlejningsselskabet.


Chauffør

Hos nogle bil- og camperudlejere skal du betale for at få mere en én chauffør tilknyttet køretøjet, mens andre automatisk har flere chauffører inkluderet i lejen fra starten. Alle chauffører skal altid noteres på lejekontrakten ved afhentning af bilen og 'hovedchaufføren' skal være i besiddelse af gyldigt kørekort samt gyldigt kreditkort.


Alder/kørekort

Minimumsalder for leje af personbil er ved de fleste udlejningsselskaber 18 år. Dog er der et ekstra ungdomsgebyr for chauffører mellem 18-21 år, som betales ved bestilling af køretøjet. Minimumsalder for leje af autocamper er 23 år. Du skal være i besiddelse af et pas, gyldigt kreditkort samt gyldigt dansk og internationalt kørekort, der skal fremvises ved afhentning af køretøjet.

Forsikringer og selvrisiko

Bil- og camperleje inkluderer fuld kasko-, tyveri- og ansvarsforsikring. Jysk Rejsebureau anbefaler tilkøb af forsikringspakker, der stiller dig bedst muligt, skulle uheldet være ude. Forsikringspakkerne nedsætter selvrisikoen til nul kroner og inkluderer ekstra udstyr, som varierer alt efter hvilket køretøj der er tale om.
Forsikringsdækningen er betinget af, at køretøjet benyttes i overensstemmelse med gældende retningslinjer og kan variere, alt efter hvilket udlejningsselskab du vælger. Det kan dreje sig om forskelle på dækning af bl.a. forrude, dæk og single vehicle rollover. Forsikrings- og lejebetingelser oplyses ved tilbudsgivning/køb af rejsen igennem Jysk Rejsebureau.


Kilometer

Der er ubegrænset kilometer med i bil- og camperlejen, så du bekymringsfrit kan rejse rundt i landet.


Kørselsrestriktioner

Autocampers må kun køres på asfalterede veje (undtagelsen er, at du kan køre på grusveje for at nå din campingplads). Dæk og fælge dækkes ikke, hvis der opstår skader, mens køretøjet kører ikke-tilladt underlag. Ved leje af personbil er det også kun tilladt at køre på asfalterede veje. Hvis du ønsker at køre offroad, bør du leje en 4WD og sikre dig, at lejebetingelserne tillader kørsel på ikke asfalterede veje.
Du skal tilmed være opmærksom på, at i Sydafrika køres der i venstre side af vejen. Vi fraråder at køre, når det er mørkt. Der går ofte mennesker langs vejkanten, og der er ikke gadelygter alle steder. Ønsker du at krydse grænser med camperen f.eks. til Swaziland eller Lesotho, så skal dette arrangeres på forhånd, da der skal udarbejdes et særligt dokument hertil.


Depositum

Når du afhenter din bil eller autocamper, skal du betale et depositum. Når du har afleveret dit køretøj, refunderes depositum til dit kreditkort modregnet eventuelle udgifter til lokale tilkøb.


Priser

Priserne for bil- og camperleje er fleksible og afhænger af udbud og efterspørgsel, samt hvor tidligt du er ude. En god tommelfingerregel er, at jo før du bestiller din bil eller camper, jo lavere er prisen. Jysk Rejsebureau benytter flere biludlejningsselskaber i Sydafrika og kan derfor tilbyde konkurrencedygtige priser. Der er et stort udvalgt af forskellige størrelser og modeller at vælge imellem, så vi kan altid finde en bil, der passer til dit behov. Vi anbefaler desuden, at du vælger en lidt større bil, end du egentlig havde forestillet dig. Det betaler sig med god plads og komfort til de lange ture, og prisforskellen på de enkelte modeller er ikke ret stor.
Til top