13 dage
Inkl. fly og indtjekket bagage
Fra 13.995,-
FRA 12.995,-
Indhent tilbud Book møde 70 20 19 15
På denne rejse kan I opleve Cape Town, se hvaler i Hermanus, tage på malariafri safari og slutteligt besøger I Stellenbosch for at smage på den gode Sydafrikanske vin. Der er på denne rejse valgt nogle gode hoteller med familievenlige værelser, og alle hoteller har god beliggenhed i forhold til at opleve de forskellige seværdigheder. Undervejs har I som familie to rummelige biler, så I selv kan tage på spændende ture rundt i de områder I besøger. Sydafrika er et meget nemt land at køre rundt i på grund af det simple vejnet med gode og brede veje.

Få information og fakta om Sydafrika her
Se alle vores andre fantastiske rejseforslag i Sydafrika her

Bedste rejseperiode

Sydafrika kan besøges året rundt - men forår og efterår er ofte rigtig gode valg. Bemærk, at det er sommer i Sydafrika, når det er vinter i Danmark. Sommeren er rigtig varm i hele landet. Vinteren mod nord er behagelig med lune, solrige dage og kølige nætter. Dog kan der blive meget koldt, hvis man befinder sig i de højtliggende områder. Mod syd kan det regne og blæse en del om vinteren.

Vores anbefalinger om bedste rejsetidspunkt i Sydafrika er baseret på, hvordan klimaet har været tidligere år. Vejret i Sydafrika kan være meget omskifteligt og uforudsigeligt, og derfor er vores anbefalinger om rejsetidspunkt kun vejledende.

Dagsprogram

Fold program ud
1. dag: Danmark - Cape Town
Der er afrejse fra Danmark mod Cape Town.
2. dag: Ankomst til Cape Town
Der er ingen større tidsforskel mellem Danmark og Sydafrika, så efter en god nats flyvning ankommer I til Cape Town, og er klar til at tage fat på oplevelserne. Ved ankomsten bliver I hentet og kørt til jeres hotel. Cape Town er en spændende by, som I nemt kan bruge flere dage på at udforske. Attraktionerne tæller blandt andet Victoria & Alfred Waterfront, strandene ved Camps Bay og Clifton, Greenmarket Square, Houses of Parliament, et væld af forskellige museer og teatre samt Kirstenbosch Gardens.
3.-5. dag: På egen hånd i Cape Town
Dagene er til fri disposition i Cape Town. Cape Town er den perfekte by for en rejse med tre generationer og hele familien, da der er så mange forskellige oplevelser. Vi kan arrangere mange forskellige ture, eller sørge for, at I har en lejet bil til rådighed, så I selv kan tage ud på opdagelse. I kunne tage ned til Cape Point og Kap Det Gode Håb. Undervejs kan I stoppe i Boulder’s Beach og besøge en pingvinkoloni. I kan også tage op til Table Mountain og nyde den fantastiske udsigt. Er vejret godt, er en tur til stranden en mulighed - tag badetøjet med og slap af på stranden eller lej et surfboard og lær at surfe, men husk at vandet godt kan være lidt køligt.
6. dag: Cape Town - Hermanus
Der er afgang fra Cape Town mod Sydafrikas hvalhovedstad, Hermanus. I får leveret jeres biler til hotellet, og efter en kort introduktion er I parate til at køre syd mod Sydafrikas berømte Garden Route. I sæsonen (juli – november) kan I ved Hermanus være heldige at se den truede sydlige rethval, når de kommer tæt på kysten ved den rolige og dybe bugt ved Hermanus. Vil I helt tæt på, kan I tage på en sejltur. Hvis I ikke besøger Hermanus i hvalsæsonen, skal I ikke fortvivle - med byens hyggelige atmosfære og pragtfulde beliggenhed, kommer I ikke til at kede jer. Det tager kun et par timer at køre fra Cape Town til Hermanus. (M)
7. dag: På egen hånd i Hermanus
Dagen bruges i Hermanus. Hvis der er hvaler, kan I få det meste af dagen til at gå med at kigge på dem. De er tit legesyge, og det er et fænomenalt syn, når de springer op af vandet og plasker ned igen med et ordentligt vandsprøjt til følge. Er I her udenfor hvalsæsonen, kan I hygge jer i byen, gå en lang tur langs vandet eller hygge jer på stranden. (M)
8. dag: Hermanus - Garden Route Game Lodge
I dag går turen til Garden Route Game Lodge, hvor en ægte afrikansk safarioplevelse venter. Safariparken ligger cirka 3 timers kørsel fra Hermanus. Garden Route Game Lodge ligger i smukke omgivelser nær Langeberg Mountain Range, så der er grundlag for nogle rigtig gode billeder fra jeres ophold. Inkluderet er morgen og aftensafarier, hvor I kører ud i jeeps for at spotte løver, næsehorn, giraffer, elefanter og meget mere! Området er malariafrit, så det er bekymringsfrit at tage børnene med her, og lodgen har slået sig op på generelt at være meget familievenlige. (M,A)
9. dag: Safari i Garden Route Game Lodge
Denne dag kan I nyde på lodgen med safari og afslapning ved swimmingpoolen. Hvis I har lyst til safari til fods eller tage på en særlig børnesafari, så kan det arrangeres lokalt på lodgen. (M,A)
10. dag: Garden Route Game Lodge - Stellenbosch
Efter morgensafari og morgenmad tjekker I ud, og fortsætter rejsen til en af Sydafrikas førende vindistrikter - Stellenbosch. I skal bo på en af Sydafrikas ældste vingårde, som også fungerer som hotel. Her vil der være mulighed for at spise en masse lækker mad og smage de gode vine. Hotellet har specialiseret sig i oplevelser for hele familien. Tag for eksempel en tur på segway eller deltag i deres madlavningskursus for børn. (M)
11. dag: Stellenbosch
Dagen er på egen hånd til at opleve Stellenbosch. I kunne også tage en tur til Franschhoek. Byen ligger tæt på Stellenbosch, og er ligeledes kendt for sine skønne vine samt sin franske kulturarv. Her finder I flere gode restauranter, hvoraf mange serverer udsøgt fransk ‘cuisine’. Af eksempler på gode vingårde i Franschhoek kan nævnes: La Motte, Boschendal & Graham Beck, mens gode restauranter i Franschhoek tæller blandt andet: Le Quartier Francais – en af de 50 bedste restauranter i verden, Le Petite Ferme og Reuben’s Restaurant & Bar. Hotellet ligger ikke mere end 30 min fra stranden, så hvis I vil have en afslappende sidste dag er dette også muligt. (M)
12. dag: På egen hånd i Stellenbosch - Hjemrejse
Der er afgang fra Stellenbosch til Cape Town lufthavn, som kun ligger 45 min kørsel fra hotellet. I afleverer bilerne i lufthavnen, og sætter jer på flyveren tilbage til Danmark. (M)
13. dag: Hjemkomst til Danmark
I ankommer til Danmark efter et fantastisk eventyr i Sydafrika.

Overnatninger

4 overnatninger i 1 x etværelseslejlighed + 2 x toværelseslejligheder på De Waterkant Village i Cape Town
2 overnatninger i 3 x familieværelser på Harbour Square Hermanus Apartments i Hermanus
2 overnatninger i 2 x luxury family suites på Safari i Garden Route Game Lodge
2 overnatninger i 2 x Signature Garden Terrace Family Rooms på Spier Hotel i Stellenbosch

Overnatningerne er baseret på ovenstående hotelstandarder, men kan tilrettes efter ønsker. Jysk Rejsebureau kan tilbyde alt fra budget- til luksus- og boutiquehoteller på denne tur.

Information

Hvad betyder frapris?

Prisen afhænger af rejseperiode, antal rejsende samt om du rejser med børn, og kan variere fra dag til dag afhængigt af pladssituationen på flyene. Derfor er denne pris en frapris. Kontakt os for en nøjagtig pris på din rejse.

Hvad er med / ikke med?

Længere nede på siden kan du se hvad der er inkluderet / ikke inkluderet i prisen.

Kan rejseforslaget ændres?

Ja, du kan få skræddersyet din rejse præcis som du ønsker det. Denne tur er én af vores egne favoritter, men har du andre ønsker, sidder vores rejsekonsulenter klar til at opfylde din drøm.

Afrejsedatoer

Denne rejse kan påbegyndes hver dag.

Gruppestørrelse

Dette er en individuel rejse, hvor I rejser på egen hånd.

OKTOBER - APRIL

Pakkeliste

  • Praktisk tøj
  • Gode vandresko
  • Varmt tøj til kølige morgener og aftener
  • Hat/kasket
  • Solbriller og solcreme
  • Personlig medicin og myggespray
  • Kikkert
  • Guidebog

Prisen er inklusiv

  • Flybillet Danmark - Cape Town t/r (inkl. bagage)
  • Ankomsttransfer i Cape Town
  • Overnatninger ifølge program
  • Måltider ifølge program
  • 2 x Billeje (til 8 personer) fra dag 6 til dag 12 inkl. fri kilometer, kasko- og ansvarsforsikring - betingelser gælder, kontakt os for nærmere information
  • 2 daglige gamedrives/aktiviteter på i Garden Route Lodge med engelsktalende rangerguide
  • Minimum 15% rabat på rejseudstyr hos Jysk Rejsebureau
  • Tryghed på rejsen - nødtelefon åben 24/7
  • Dækning af pakkerejseloven og rejsegarantifonden

Prisen er eksklusiv

  • Rejse- og afbestillingsforsikring
  • Drikkepenge - I Sydafrika er det god skik at give drikkepenge til guider og chauffører
  • Drikkevarer
  • Måltider der ikke er nævnt i programmet
  • Transport og ture der ikke er nævnt i programmet
  • Lokalt betalt envejslejegebyr samt ekstraudstyr (GPS, børnesæder etc.) på billejen

Prisbemærkning

Priserne er baseret på en rejse med 6 voksne og 4 børn. Børnepriser gælder for børn op til 12 år.

Fraprisen er taget med udgangspunkt i lavsæson-priser. Reservationer i højsæson (fx jul/nytår og sommerferien) er normalvis højere end denne pris. Prisen er med forbehold for pladssituationen.

Det med småt

Vær opmærksom på at programmet er med forbehold for ændringer. Klimatiske forhold kan også medføre ændringer i programmet.

Bemærk, at deltagelse i trekking og ture er på eget ansvar, så husk at tegne rejseforsikring hjemmefra. Vi anbefaler Gouda Rejseforsikring, der dækker disse aktiviteter uden ekstra tillæg.

Da Jysk Rejsebureaus ture, aktiviteter og hoteller er meget populære, har vi kun mulighed for at tilbyde disse til kunder, der også køber flyrejsen igennem Jysk Rejsebureau.

Jysk Rejsebureau tager forbehold for programændringer, prisændringer og trykfejl.

Rejsekonsulenter

Vi har fundet de konsulenter, der bedst kan hjælpe dig med ovenstående oplevelser.

Se alle vores gratis foredrag

Tilmeld dig her
Til top