2 dage
Ekskl. fly
Fra 2.515,-
Indhent tilbud Book møde 70 20 19 15
Du stiger ombord på en fiskerbåd og bliver sejlet til Koh Kye - en ubeboet ø omgivet af koraller med hvidt sand og frodig jungle. Du kan snorkle blandt farvestrålende fisk og hygge dig på stranden med et spil beachvolley mens solen går ned. Aftensmaden bestående af friskfanget fisk tilberedes over bål. Turen her er et perfekt stop på din rejse videre til det sydige Thailand eller f.eks. Koh Tao og Koh Phangan.

Se alle vores andre fantastiske turforslag til Thailand her
Få information og fakta om Thailand her

Bedste rejseperiode

Turen gennemføres fra 01. februar til 30. september

Dagsprogram

Fold program ud
1. dag: Chumphon til Koh Kye – Camping på en øde ø
Ved ankomst til Chumphon lufthavn eller banegård bliver du hentet og kørt ud til Pinary Resort, hvor du kan bruge formiddagen på afslapning på den smukke strand, eller tage på tur til Noen Sais sandklitter. Efter en dejlig frokost kommer din guide, der skal ledsage dig til Koh Kye, og giver dig en briefing om livet på en øde ø. Du får dit campingudstyr udleveret som består af telt, sovepose, pude, pandelampe og lidt strandlegetøj. Omkring kl. 14.00 er der afgang med en lokal fiskerbåd til Koh Kye. Øen består af døde koraller og sandet er kridhvidt. Her er helt fredeligt og du kan snorkle blandt farvestrålende fisk og spille lidt beachvolley i solnedgangen. Aftensmaden, der typisk består af lækker friskfanget fisk, tilberedes over bål. Nyd stjernehimlen - hvis vejret er til det og de lokale fiskere har tid, stopper de ofte og tilbyder at tage dig med på fisketur efter blæksprutter. Overnatning i telt (M,F,A)
2. dag: Koh Kye til Chumphon – Gør stranden ren inden sejlads tilbage til fastlandet.
Efter en velsmagende morgenmad får du mulighed for at samle skrald og plastik op, ligesom dit ophold ikke efterlader andet end fodspor. Efter alt er pakket ned bliver du hentet af de lokale fiskere og sejlet tilbage til fastlandet. Du bliver transporteret tilbage til Pinary Resort, hvor du kan nyde et tiltrængt brusebad. Herfra kan du enten booke et par ekstra nætter eller vi kan hjælpe dig med dit videre program i Thailand.

Overnatninger

1 nat i telt

Bemærkninger

Turen er ikke velegnet til børn under 6 år.

Information

Hvad betyder frapris?

Prisen afhænger af rejseperiode, antal rejsende samt om du rejser med børn. Derfor er denne pris en frapris. Kontakt os for en nøjagtig pris.

Hvad er med / ikke med?

Længere nede på siden kan du se hvad der er inkluderet / ikke inkluderet i prisen.

Kan oplevelsen ændres?

Du kan sammensætte vores ture og oplevelser præcis som du ønsker det med andre ture og oplevelser samt overnatninger og transfers m.m. Denne oplevelse er én af vores egne favoritter, men har du andre ønsker, sidder vores rejsekonsulenter klar til at opfylde din drøm.

Afrejsedatoer

Turen afgår dagligt.

Gruppestørrelse

Turen gennemføres ved minimum 2 deltagere og maximum 16 deltagere

Februar - september

Pakkeliste

  • Masser af solcreme
  • Kasket/solhat
  • Spil
  • Badesko
  • Powerbank
  • Myggespray

Prisen er inklusiv

  • Adgang 2 dage til Pinary Resort og 1 nat i telt på Koh Kye
  • Måltider ifølge program
  • Afhentning fra lufthavn eller togstation
  • Camping udstyr: Telt, sovepose, pude, pandelampe, lygte, strand legetøj, snorkeludstyr, guide, 7 liter drikkevand per person.

Prisen er eksklusiv

  • Flybillet t/r til Danmark
  • Rejse- og afbestillingsforsikring
  • Øvrige drikkevarer og snacks - kan købes inden afgang mod øen

Prisbemærkning

Fraprisen er taget med udgangspunkt i lavsæson-priser. Reservationer i højsæson (fx jul/nytår og sommerferien) er normalvis højere end denne pris. Prisen er med forbehold for pladssituationen.

Det med småt

Vær opmærksom på at programmet er med forbehold for ændringer. Klimatiske forhold kan også medføre ændringer i programmet.

Bemærk, at deltagelse i trekking og ture er på eget ansvar, så husk at tegne rejseforsikring hjemmefra. Vi anbefaler Gouda Rejseforsikring, der dækker disse aktiviteter uden ekstra tillæg.

Da Jysk Rejsebureaus ture, aktiviteter og hoteller er meget populære, har vi kun mulighed for at tilbyde disse til kunder, der også køber flyrejsen igennem Jysk Rejsebureau.

Jysk Rejsebureau tager forbehold for programændringer, prisændringer og trykfejl.

Rejsekonsulenter

Vi har fundet de konsulenter, der bedst kan hjælpe dig med ovenstående oplevelser.

Servicecentre i Thailand

Vores centre hjælper dig, når du er afsted.

Thailand, Bangkok

Jysk Servicecenter Bangkok finder du ved siden af Chamberlain Hostel. Her sidder serviceguider klar til at besvare dine spørgsmål og dele ud af deres brede rejseerfaring, så du kan få mest muligt ud af din rejse i Østen.

Læs mere

Se alle vores gratis foredrag

Tilmeld dig her
Til top