Højt oppe I trætoppene finder du et unikt gemmested, som bliver dit hjem de næste par nætter. Alle trætop-huse er forskellige hver med deres individuelle udtryk. Nogle er bygget højt oppe i træerne, mens andre er tættere på jorden. Nogle har finurlige indretninger og nogle endda med eget bibliotek. Hver især tilbyder de en anderledes og unik oplevelse. Dit værelse tildeles ved ankomsten, så glæd dig til at se, hvilket hus du havner i. Det utroligt venlige og opmærksomme personale sætter en ære i at få dig til at føle dig velkommen.
Når du ikke befinder dig højt oppe over jorden, kan du låne en cykel og køre rundt til de lokale landsbyer, hvor du kommer helt tæt på det lokale liv. Du kan trekke til et nærliggende vandfald eller tage på opdagelse i skoven og nyde de smukke, grønne omgivelser. Et ophold i et trætophus er en unik oplevelse ud over det sædvanlige.
Se alle vores andre fantastiske turforslag til Thailand her
Få information og fakta om Thailand her
Turerne kan gennemføres hele året, men i regnsæsonen fra juni til oktober kan der forekomme hyppige, kraftige regnskyl.
1.dag: Ankomst Chiang Mai
Fra Chiang Mai bliver du kørt til dit trætophus, når det passer ind i dine planer. Køreturen tager knap halvanden time, og du kan ind fra kl.14.00 Resten af eftermiddagen har du mulighed for at se dig lidt omkring inden aftenmaden. Området er perfekt for naturelskere, og dig, der gerne vil ha en lidt anderledes oplevelse og sætter pris på et par dage i ro og fred. (
A)
2.dag: Ét med naturen på "Tree House" resortet
Vågn op til lyden af fuglesang og en let brise i trætoppene. Nyd en lækker morgenmad, mens du planlægger dagens aktiviteter. Lån en cykel og kør rundt til de små landsbyer, hvor du kommer helt tæt på det lokale liv. Trek til et nærliggende vandfald eller tag på opdagelse i skoven og nyd de smukke, grønne omgivelser. På stedet kan du få et kort over området med inspiration til nogle smukke ture i nabolaget. Alle måltider serveres på stedets restaurant, hvor der også er mulighed for at møde andre rejsene. Når mørket falder på, er det tid til at trække dig tilbage til dit lille hus højt oppe i trætoppene. Her kan du slappe af med en god bog, inden du falder i søvn til naturens lyde. (
M,
F,
A)
3.dag: Afrejse
En ny dag hilser dig velkommen med den friske duft af naturen lige uden for døren. Måske har du lyst til at stå tidligt op og opleve skoven ved daggry. Eller bliv liggende i sengen og få det meste ud af dit træhus ophold. Uanset hvad du vælger, så er vi sikre på, du har haft et dejligt afslappende og anderledes ophold midt ude i naturen, og at du nu er klat til at fortsætter din rejse mod nye eventyr. (
M,
F)