Sig farvel til stress og jag og tag med til Koh Jum - en lille perle i det turkisblå hav tæt på Phi Phi marine nationalpark. Her er øde strande, et par små landsbyer og et fantastisk hav at dykke og snorkle i. I kan med udgangspunkt i jeres egen lækre villa udforske øen. Jeres villa er en del af et skønt eco resort og har egen have tæt på stranden med lille privat pool.
Se alle vores andre fantastiske turforslag til Thailand her
Få information og fakta om Thailand her
Se alle vores andre fantastiske turforslag til Thailand her
Få information og fakta om Thailand her
Bedste rejseperiode
Turen kan gennemføres året rundt. Det bedste tidspunkt er i perioden november - februar, hvor temperaturen er behagelig omkring 20 - 25 grader og perioden er den tørreste på året. Fra marts - maj kan det blive op til 39 grader og regntiden varer fra juni til oktober.
Vær opmærksom på at resortet er åbent hele året, men at her kun er begrænset personale og menuvalg fra april til november.
Vær opmærksom på at resortet er åbent hele året, men at her kun er begrænset personale og menuvalg fra april til november.
Dagsprogram
Fold program ud1. dag: Afrejse fra Danmark
Jeres ferie starter idag med flyafgang mod en af Thailands rolige tropeøer Koh Jum.
2. dag: Ankomst Krabi og transfer til Koh Jum
I lander i Krabi og bliver hentet i bil samt sejlet videre ud til Koh Jum. Ved ankomst tjekker I ind i jeres villa og kan nyde de lækre omgivelser i dette barfods paradis.
3.-11. dag: Koh Jum
Koh Jum Beach Villas er det bedste resort på øen beliggende på en 4 km lang sandstrand. Her er ialt 19 villaer alle smukt indrettet med store verandaer, der indbyder til afslapning. Her er ingen aircondition men villaerne er indrettet så vinden kan blæse gennem huset og I kan nyde bølgeskvulpene under moskitonettet over sengen når I skal sove. Der er ingen låse på husene, men selvfølgelig en safetyboks. Her er en rigtig god restaurant og bar som i højsæsonen fra november til april har stort udvalg af lækker mad - i lavsæsonen er der mindre personale på resortet. Resortet har en saltvands pool og et dykkercenter tilknyttet.
Øen Koh Jum ligger tæt på Phi Phi Marine National Park, hvilket gør det til et rigtigt godt sted til både at snorkle og dykke. Derudover er øen ikke opdaget af så mange endnu, så man kan sagtens bevæge sig rundt på øen uden at møde andre turister. De lokale på øen er venlige og imødekommende og får jer hurtigt til at føle jer hjemme og velkomne. Der ligger 3 små landsbyer på øen som I kan besøge på cykel eller i resortets taxa. På den nordlige del af øen ligger en søvning lille landsby mens byen sydpå er mere livlig med et lille minimarked og lidt restauranter.(M)
12. dag: Afsked med Koh Jum
Idag er det tid til at få et sidste dyp i havet inden næsen vendes mod nord igen.
13. dag: Ankomst Danmark
Ankomst til Danmark
Overnatninger
10 overnatninger i poolvilla med 3 soveværelser inkl. morgenmad
Bemærkninger
Der er ikke ATM på øen, så husk kontanter.