Koh Samui er en populær ferieø med strande for enhver smag. Chaweng-stranden er god til familier, mens Lamai- samt ikke mindst Bo Phut-strandene er mindre hektiske. Rejsen til Koh Samui er god at kombinere med ø-hop til både dykkerparadiset Koh Tao og bountystrandene på Koh Phangan.

Viser 2 oplevelser

Familieferie i egen villa - Koh Samui

Familieferie i egen villa - Koh Samui

Denne villa er perfekt til en afslappende familieferie på en dejlig sandstrand i rolige omgivelser og villaen er endda med egen pool og direkte adgang til stranden. Her er to separate soveværelser med hver sin lille stue .
Læs mere
12 dage
JUNI - SEPTEMBER
fra 19.995,-
fra 16.995,-
Ø hop Koh Samui og Koh Phangan

Ø-hop Koh Samui og Koh Phangan

Thailand er et dejligt land at holde sommerferie i. Øerne vi har valgt byder på hvide strande, snorkelture i det klare vand og rigtig trope ø atmosfære - de perfekte rammer for afslapning.
Læs mere
13 dage
JUNI - SEPTEMBER
fra 16.995,-

Rejsekonsulenter

Vi har fundet de konsulenter, der bedst kan hjælpe dig med ovenstående oplevelser.

Servicecentre i Thailand

Vores centre hjælper dig, når du er afsted.

Thailand, Bangkok

Jysk Servicecenter Bangkok finder du ved siden af Chamberlain Hostel. Her sidder serviceguider klar til at besvare dine spørgsmål og dele ud af deres brede rejseerfaring, så du kan få mest muligt ud af din rejse i Østen.

Læs mere

Se alle vores gratis foredrag

Tilmeld dig her

Værd at vide om rejser til Koh Samui

Få info og fakta om Koh Samui lige her!

Rejser til Koh Samui - Oplev Thailands tropiske perle

Koh Samui er en af Thailands mest populære øer, og det kræver kun, at du kaster ét enkelt blik på omgivelserne for at forstå hvorfor. Den højtelsket sydthailandske ø byder på en perfekt kombination af postkortværdige strande med hvidt sand, turkisblåt vand og svajende kokospalmer, samt frodig jungle og et farverigt lokalliv, der uden tvivl tryllebinder enhver rejsende. Koh Samui dækker cirka 228 km² og er Thailands andenstørste ø, men på trods af dens størrelse formår den stadig at bevare en intim atmosfære, som er kendetegnende for ø-livet. Vores rejser til Koh Samui er en oplagt mulighed for både dig, der søger afslapning i eksotiske omgivelser, imponerende naturoplevelser eller kulturel fordybelse. Spørgsmålet er derfor blot: Hvilke oplevelser søger du? Koh Samui har i hvert fald noget for de fleste.

Koh Samui

Opdag Koh Samuis mange fantastiske strande på din rejse

Koh Samui er kendt for sine postkortværdige strande, der strækker sig langs den azurblå kystlinje. På Koh Samuis østkyst finder du bl.a. Chaweng Beach, der nok er øens mest berømte og livlige strand, og hvor du også finder øens natteliv. Hvis du søger roligere omgivelser, byder Lamai Beach på en mere afslappet atmosfære. Øens skjulte perler, såsom Silver Beach, gemmer sig i små bugter, hvor du har bedre chancer for at kunne nyde en mere uspoleret strandoplevelse omgivet af den skønne tropiske natur, der er kendetegnende for det sydlige Thailand.
Koh Samui Strand

Udforsk den fascinerende natur på din rejse til Koh Samui

Selvom mange rejser til Koh Samui for at opleve de mange strande, byder øen og området også på mange andre naturoplevelser. I Koh Samuis indre finder du frodig jungle, hvor eksotiske lyde fylder luften, og stier leder dig til skjulte vandfald som det imponerende Na Muang-vandfald. Her kan du tage en dukkert i naturlige bassiner omgivet af grønne bakker. Et andet naturhøjdepunkt på Koh Samui er Hin Ta og Hin Yai, som også er kendt som Bedstefar- og Bedstemorklipperne. Disse naturlige formationer fascinerer ikke kun med deres unikke form, men også byder på fantastisk udsigt over havet. Derudover er en bådudflugt rundt i Mu Ko Ang Thong National Marine Park en oplagt mulighed for at udforske dramatiske kalkstensøer og skjulte laguner.
Koh Samui

Rejser til Koh Samui med eventyrligt ø-hop

Koh Samui er et perfekt udgangspunkt for dig, der vil på ø-hop i det sydlige Thailand. Her er der ikke langt til naboøerne Koh Phangan og Koh Tao, der også har deres at byde på. Koh Phangan, som kun er en kort sejltur væk, er mest kendt for sine ikoniske Full Moon-parties, men øen byder også på fredelige strande og sceniske vandrestier, der snor sig gennem den frodige natur.

Hvis du elsker at dykke eller snorkle, må du ikke snyde dig selv for en tur til Koh Tao i løbet af din rejse til Koh Samui. Øen er kendt som dykkerens paradis og det skyldes det farverige undervandsunivers med koralrev og tropiske fisk, du finder i lange baner her. Svøm også side om side med de fredelige revhajer i Shark Bay, mens du udforsker dette fascinerende liv under vandoverfladen.

Dykkercertifikat

Tag på en børnevenlig rejse til Koh Samui

Vores rejser til Koh Samui er også ideelle for dig, der drømmer om en uforglemmelig familierejse. Øens børnevenlige atmosfære og trygge omgivelser gør den perfekt for både små og store eventyrere. Med de lavvandede strande såsom Lamai Beach og Bophut Beach kan børnene lege sikkert i det rolige vand. Mange resorts tilbyder også faciliteter og aktiviteter, der er skræddersyet til familier, såsom børneklubber, pools og legepladser, hvilket gør det nemt at underholde de små.
Børn på stranden

Rejser til enorme Buddha-statuer og mumificerede munke

Koh Samui er ikke kun et paradis for strandelskere, men også en ø, hvor Thailands religiøse ånd skinner igennem. Ved Wat Phra Yai troner en 12 meter høj Buddha-statue, der skuer ud over øen og siges at beskytte fiskerne og bringe held. Et andet must-see er Wat Plai Laem, hvor en imponerende 18-armet statue af Guanyin, der er barmhjertighedens gudinde, står ved en smuk sø. Her kan du også fodre fisk og ikke mindst nyde templets unikke arkitektur. Har du ikke fået nok af templer, bør du ikke misse Wat Khunaram-templet. Det er mest af alt er kendt for den mumificerede buddhistiske munk med solbriller, som inden sin død i 1973 ønskede at blive fremvist for templets gæster som en påmindelse om livets forgængelighed.

Big Buddha Temple Koh Samui

Oplev det sprudlende markedsliv på Koh Samui

På Koh Samui er markederne en fantastisk måde at opleve den lokale kultur på. Fisherman’s Village Night Market i Bophut, der afholdes hver fredag, er et af øens mest populære markeder og altid et besøg værd med sine smalle gader og velbevarede træhuse langs Bophuts kystlinje. Her finder du alt fra håndlavede smykker og tøj til farvestrålende souvenirs, som udskårne træfigurer og batikstoffer. De mange street food-boder lokker med duften af lokale favoritter såsom pad thai, som tam og de grillet satay-spyd med kylling eller svinekød.
Udsigtspunkt Koh Samui
faq

Hvad skal man se på Koh Samui?

På Koh Samui bør du især opleve Big Buddha (Wat Phra Yai), Fisherman’s Village i Bophut, Na Muang-vandfaldene, de unikke klippeformationer Hin Ta og Hin Yai samt Chaweng Beach. Tag også på en bådtur til Mu Ko Ang Thong Marine Nationalpark for at opleve fantastiske naturscenerier.

Hvor skal man bo på Koh Samui?

På Koh Samui kan du fx vælge at bo ved Chaweng Beach, hvis du ønsker at være tæt på øens natteliv og have en nem adgang til stranden. Bophut tilbyder en roligere atmosfære med charme og markeder i Fisherman’s Village. For total afslapning og luksus, vælg Lamai eller Maenam, der byder på fredfyldte strande og eksotisk natur.
Til top